| |
Mange pædagoger og dagplejere føler sig inspireret
af den italienske pædagogik kaldet Reggio Emilia. Ønsker du at
Lave en Reggio Emilia dagpleje, så læs her hvad du blandt andet
kan have med i dine overvejelser.
Et barn har
hundrede sprog
men frarøves de nioghalvfems.
Skolen og kulturen
skiller hovedet fra kroppen.
De tvinger én til at tænke uden krop
og til at handle uden hoved.
Legen og arbejdet,
virkeligheden og fantasien
gøres til hinandens modsætninger"
Loris Malaguzzi
Hvis man ønsker at gøre som de gør i Reggio Emilia,
skal man forsøge at tænke lidt kreativt. Å en tur en dag i skoven
helt alene, gik dig omkring, rør ved dine omgivelser, som var det
første gang. Du vil opleve at skoven, ja, naturen i det hele taget
er fuld af sanseindtryk. Tag nogle af dem med hjem til dine børn.
Det kunne være bark, mos, grankogler o.s.v. Du kan ganske gratis
indsamle mange forskellige materialer. Aktiviteterne som vil komme
ud af dem vil styrke sprog og intelligenser, og skabes forbindelse
mellem hånd og hjerne.
Reggio Emilia sætter stor pris på at bevare miljøet og støtter
dermed indsatsen for at værdiløst materiale, genbrugs- og
overskudsmaterialer bliver en ressource, der kan genanvendes på nye
måder. Derfor er det en god idé at lære børnene at genbruge i stedet
for at smide ud. F.eks. kan der dyrkes karse i bunden af
mælkekartoner eller laves fyrfadslysestager i malede syltetøjsglas
og så videre, kun fantasien sætter grænser. I vores overdrevet
overskudssamfund er det sundt ikke bare hele tiden at smide uf for
at få noget nyt.
Børn som bare for serveret det ene stykke legetøj
efter det næste får
disciplineret deres tankegang i stedet for, at udfordre læringen,
kreativiteten, fantasien og æstetikken.
Det er en gid idé at få børnene til hjælpe med at sortere affald og
materialer, det kan sagtens med fornuft indgå i det pædagogiske
arbejde. Derved får man mulighed for at påvirke den eksisterende
køb- og smid-væk-kultur og fremme, en kultur, der udnytter og
overvejer muligheder i kasserede materialer og tager medansvar for
miljø og kultur.
Hvad er en Reggio Emilia institution?
Stumper af
ledning, papstykker og uslebne træklodser er helt almindeligt
legetøj i Reggio Emilia børnehaver. Materialerne stammer fra
forskellige virksomheder, der ellers bare ville smide tingene ud. I
stedet giver børnenes kreative hænder og hoveder materialerne nyt
liv
Det handler
blandt andet om at bruge overskudsmaterialer som legetøj i stedet
for traditionelle biler og barbiedukker, men overskudsmaterialerne
er også et pædagogisk værktøj. Institutionerne får materialerne fra
fabrikker og fra ture i skoven. Og børnene tager idéerne med hjem
til forældrene.
Børnene går aldrig en tur, uden at de finder noget, der kan bruges.
De observerer alting, de kigger op og ned og forklarer og fortæller.
Pinde, blade, alt kan bruges.
Reggio Emilia pædagoger tror på, at børnene bliver mere kreative,
fordi de bliver udfordret anderledes, end de ellers ville blive.
De bruger tingene på en anden måde, det giver udvikling i legen. De
skal kunne bruge dem selv og deres fantasi, når de leger, og det gør
de med deres hjemmelavede våben
Yderligere tager
al pædagogik udgangspunkt i barnets styrker og i at følge barnets
spor. Det vil sige at den pædagogiske proces sætter rammen men ikke
vejen, den finder barnet selv. Man kan sige at barnet finder vejen
gennem sin egen undren og nysgerrighed. En ting, der prægede alle
husene var orden, struktur og ro. Der var ingen vilde børn og
råbende voksne, og lydniveauet var lavt. Og i øvrigt var det
påfaldende så lidt decideret legetøj, der var at se nogen steder. I
stedet bugnede hylderne med materialer, som kunne forarbejdes, lige
fra de lækreste indkøbte fagrelevante til genbrugsmaterialer, som
forældrene selv har haft med. Det vil sige at fokus i langt højere
grad end i Danmark var fokuseret på processer, der er igangsættende
for børnenes frie kreativitet frem for ”færdigstøbte forproducerede”
ting.
Arbejdsprocesserne
er gennemtænkt i børnehøjde, f.eks. kan det jo være svært når man er
lille at tænke i 3-dimentionel form, hvordan ser en ting ud hvis man
skal tegne den forfra eller bagfra. Men det har man taget højde for
ved at ophænge en gennemsigtig plasticreol, hvori emnerne, som
børnene ønsker at tegne, kan placeres, så kan børnene gå rundt om
deres ting og se den fra flere sider. Her arbejdede børnene med alle
tænkelige kunstneriske processer. Havde de lækreste materialer til
rådighed, og omgivelserne var etableret på et meget højt æstetisk
niveau. For det er lige så vigtigt at det rum, børnene skal være
skabende i, også er indbydende og inspirerende. I Det blå hus var
der en tilhørende vuggestue, hvor børnene på et meget tidligt
tidspunkt som en naturlig del af deres hverdag, blev stimuleret i
hele deres sanseapparat. Således var hylderne i vuggestuen ikke
fyldt med plasticlegetøj men bugnede i stedet med naturmaterialer
klar og indbydende til forarbejdning.
Børnene havde også
nogle såkaldte sansekasser, hvor materialerne blev udskiftet i takt
med årstiden. I dem kunne de så sidde og mærke og dufte og nulre. Og
de sad virkelig helt stille og nød det
idé til legetøj:
Korkpropper
syltetøjsglas med alle mulige
ting fra naturen i.
grene | |
|
