Forsiden
Jeg vil være gravid
Graviditet
Fødsel
Baby
Amning
Mor
Tumlinger
Barn nr. 2
Barn nr. 3
Storfamilier
Dagpleje/institutioner
Dagplejernes side
-Børn som bider
-Konfliktsøgende børn
-Nye børn
-Spørgsmål og svar
-Reggio Emilia
-Kost i dagplejen
Adoption
   

 

Opskrifter/ernæring
Navne til baby
Morsbaby
   
       
 

Reggio Emilia

Mange pædagoger og dagplejere føler sig inspireret af den italienske pædagogik kaldet Reggio Emilia. Ønsker du at Lave en Reggio Emilia dagpleje, så læs her hvad du blandt andet kan have med i dine overvejelser.

 

Et barn har hundrede sprog
men frarøves de nioghalvfems.
Skolen og kulturen
skiller hovedet fra kroppen.
De tvinger én til at tænke uden krop
og til at handle uden hoved.
Legen og arbejdet,
virkeligheden og fantasien
gøres til hinandens modsætninger"

Loris Malaguzzi

 

Hvis man ønsker at gøre som de gør i Reggio Emilia, skal man forsøge at tænke lidt kreativt. Å en tur en dag i skoven helt alene, gik dig omkring, rør ved dine omgivelser, som var det første gang. Du vil opleve at skoven, ja, naturen i det hele taget er fuld af sanseindtryk. Tag nogle af dem med hjem til dine børn. Det kunne være bark, mos, grankogler o.s.v. Du kan ganske gratis indsamle  mange forskellige materialer. Aktiviteterne som vil komme ud af dem vil styrke sprog og intelligenser, og skabes forbindelse mellem hånd og hjerne.

Reggio Emilia sætter stor pris på at bevare miljøet og støtter dermed indsatsen for at værdiløst materiale, genbrugs- og overskudsmaterialer bliver en ressource, der kan genanvendes på nye måder. Derfor er det en god idé at lære børnene at genbruge i stedet for at smide ud. F.eks. kan der dyrkes karse i bunden af mælkekartoner eller laves fyrfadslysestager i malede syltetøjsglas og så videre, kun fantasien sætter grænser. I vores overdrevet overskudssamfund er det sundt ikke bare hele tiden at smide uf for at få noget nyt.

Børn som bare for serveret det ene stykke legetøj efter det næste får
disciplineret deres tankegang i stedet for, at udfordre læringen, kreativiteten, fantasien og æstetikken.

Det er en gid idé at få børnene til hjælpe med at sortere affald og materialer, det kan sagtens med fornuft indgå i det pædagogiske arbejde. Derved får man mulighed for at påvirke den eksisterende køb- og smid-væk-kultur og fremme, en kultur, der udnytter og overvejer muligheder i kasserede materialer og tager medansvar for miljø og kultur.

Hvad er en Reggio Emilia institution?

Stumper af ledning, papstykker og uslebne træklodser er helt almindeligt legetøj i Reggio Emilia børnehaver. Materialerne stammer fra forskellige virksomheder, der ellers bare ville smide tingene ud. I stedet giver børnenes kreative hænder og hoveder materialerne nyt liv

Det handler blandt andet om at bruge overskudsmaterialer som legetøj i stedet for traditionelle biler og barbiedukker, men overskudsmaterialerne er også et pædagogisk værktøj. Institutionerne får materialerne fra fabrikker og fra ture i skoven. Og børnene tager idéerne med hjem til forældrene.
Børnene går aldrig en tur, uden at de finder noget, der kan bruges. De observerer alting, de kigger op og ned og forklarer og fortæller. Pinde, blade, alt kan bruges.



Reggio Emilia pædagoger tror på, at børnene bliver mere kreative, fordi de bliver udfordret anderledes, end de ellers ville blive.
De bruger tingene på en anden måde, det giver udvikling i legen. De skal kunne bruge dem selv og deres fantasi, når de leger, og det gør de med deres hjemmelavede våben

 

Yderligere tager al pædagogik udgangspunkt i barnets styrker og i at følge barnets spor. Det vil sige at den pædagogiske proces sætter rammen men ikke vejen, den finder barnet selv. Man kan sige at barnet finder vejen gennem sin egen undren og nysgerrighed. En ting, der prægede alle husene var orden, struktur og ro. Der var ingen vilde børn og råbende voksne, og lydniveauet var lavt. Og i øvrigt var det påfaldende så lidt decideret legetøj, der var at se nogen steder. I stedet bugnede hylderne med materialer, som kunne forarbejdes, lige fra de lækreste indkøbte fagrelevante til genbrugsmaterialer, som forældrene selv har haft med. Det vil sige at fokus i langt højere grad end i Danmark var fokuseret på processer, der er igangsættende for børnenes frie kreativitet frem for ”færdigstøbte forproducerede” ting.

Arbejdsprocesserne er gennemtænkt i børnehøjde, f.eks. kan det jo være svært når man er lille at tænke i 3-dimentionel form, hvordan ser en ting ud hvis man skal tegne den forfra eller bagfra. Men det har man taget højde for ved at ophænge en gennemsigtig plasticreol, hvori emnerne, som børnene ønsker at tegne, kan placeres, så kan børnene gå rundt om deres ting og se den fra flere sider. Her arbejdede børnene med alle tænkelige kunstneriske processer. Havde de lækreste materialer til rådighed, og omgivelserne var etableret på et meget højt æstetisk niveau. For det er lige så vigtigt at det rum, børnene skal være skabende i, også er indbydende og inspirerende. I Det blå hus var der en tilhørende vuggestue, hvor børnene på et meget tidligt tidspunkt som en naturlig del af deres hverdag, blev stimuleret i hele deres sanseapparat. Således var hylderne i vuggestuen ikke fyldt med plasticlegetøj men bugnede i stedet med naturmaterialer klar og indbydende til forarbejdning.

Børnene havde også nogle såkaldte sansekasser, hvor materialerne blev udskiftet i takt med årstiden. I dem kunne de så sidde og mærke og dufte og nulre. Og de sad virkelig helt stille og nød det

 

idé til legetøj:

Korkpropper

syltetøjsglas med alle mulige ting fra naturen i.

grene