Stines ammeberetning !
Min ammehistorie går vel tilbage til den 17.
maj 1972, hvor jeg blev født på Charlottenlund fødeklinik og fik min
første ammetår. Det husker jeg naturligvis ikke meget af, men at jeg
blev ammet de næste 17 måneder indtil min mor var gravid igen og på
en meget ”ublid” måde afvænnede mig med sennep på brystvorterne, det
har jeg fået fortalt masser af gange, så jeg næsten husker det. Og
jeg hader sennep den dag i dag.
At amning interesserer mig er jo ingen
hemmelighed, og jeg er gået endnu et trin tilbage i historien for at
høre mine forældres ammehistorie. Hvor min mor blev ammet til hun
var 1 år, blev min far koldt og kontant sat på flaske fra han var
helt lille ( det er hvad jeg har hørt fra hans storebror ). Min
farmor døde desværre da jeg var 9 år, så jeg har aldrig fået spurgt
hende hvorfor, men jeg tror at det drejede sig om manglende viden og
overskud.
Nu ved jeg godt, at min ammehistorie skal
omhandle amning af mine egne børn, men jeg mener at forhistorien har
en central betydning for hvordan mine egne ammeforløb er blevet.
Jeg er meget imod at videnskabeliggøre amning,
for mig er det noget der bare flyder( på den fede måde…) men grunden
til at jeg har denne aldeles uimponerede og afslappede holdning til
det mest naturlige i denne verden, er måske at det aldrig har været
et problem i min forhistorie.
Nu skal jeg vist lige indskyde at min mormor
fik mig til at drikke flaske ved siden af amningen, da mine forældre
kom på ferie på Fyn med mig, da jeg var 3 måneder. Da vi kom hjem
igen satte sundhedsplejersken mig på diæt ( nul modermælkserstatning
) fordi jeg var blevet for fed.
Min førstefødtes ammehistorie startede i min
bevidsthed da jeg var ca. 16 uger henne og begyndte at lække på
t-shirts og sengetøj, når jeg sov. Det, at der kom noget ud af mine
brystvorter, var første gang jeg opdagede det en smule
grænseoverskridende, men hurtigt vænnede jeg mig til det, og tanken
om at så virkede de bryster jo nok efter hensigten, var helt ok.
Ikke at jeg havde været i tvivl om at jeg kunne amme, men i den
periode jeg var gravid var jeg i praktik på en mammakirurgisk
afdeling på Rigshospitalet, og dér så jeg en del syge bryster, så
det påvirkede mig da også lidt.
Min debut som ammende mor, er set i bakspejlet
egentlig ikke særlig fantastisk, men sjovt nok oplevede jeg det ikke
som et problem imens det stod på.
Noah blev født hjemme og skreg meget de første
5-8 timer af sit liv. Han kunne godt sutte på en finger og lidt på
mit bryst, men mest var han utilfreds. Så faldt han i søvn og jeg
rendte rundt hele dagen og opvartede gæster og ”beviste” at det var
da ikke noget, selv om jeg burde have ligget/siddet med min baby og
slappet af i stedet. Noah lå og sov hele tiden og gik fra arm til
arm, og jeg ammede stort set ikke den dag. Han havde ikke lyst, og
gylpede lidt mørkt blod op iblandet fostervand, så han havde sikkert
kvalme efter fødslen.
Næste dag kom der gang i amningen og mælken løb
til så mine 85 C lignede og føltes som et par betonklodser. Av !!!
Jeg havde også små sutteblærer på brystvorterne, men efter et par
dage var de væk og Noah suttede glad videre. Der var aldrig hul og
blod, men ondt gjorde det.
De første 14 dage fattede jeg ikke at nogle
mødre syntes at det ligefrem var hyggeligt at amme !
Det gjorde ondt i brysterne, når han suttede.
Mælken sprøjtede fra begge bryster og jeg var storforbruger af
Natusan ammeindlæg. Uldammeindlæggene sugede ikke spor, så mælken
sev bare ned ad maven, derfor holdt jeg mig til dem af papir. På 12.
dagen fik jeg det pludselig rigtig skidt.
Vi havde haft lidt for meget at se til. Set for
mange mennesker osv. og jeg var rigtig godt træt af barselsbesøg og
festligheder. Jeg følte det som om jeg havde fået en slem influenza.
Høj feber og ALT gjorde ondt. I første omgang tænkte jeg ikke rigtig
på at jeg havde lidt mere ondt i højre bryst, men jo, det var
faktisk rigtig ømt…æv, så havde jeg nok fået brystbetændelse.
Med kanonhøj feber tog vi til læge og han følte
på brystet og så at der var rødmen osv. og udskrev en recept på
penicillin. Det var fredag og jeg spurgte om vi ikke kunne se det an
en dag, for jeg ville da helst ikke fylde mig selv og dermed min
spæde baby med det stads. Jeg vidste jo godt at brystbetændelse
oftest er en inflammatorisk tilstand og ikke en decideret bakteriel
infektion, så hvis det kunne kureres med varme, udmalkning og
massage ville jeg helst det.
Samtidig havde jeg i min praktik også set et
par grimme tilfælde af bylder i ammebryster, så jeg var da ikke helt
glad for tilstanden.
Lægen var heller ikke tilfreds med vores
beslutning, men Bent støttede mig 110 % så vi tog hjem med en recept
i lommen til hvis nu…
Hold k… hvor havde jeg ondt i mit stakkels
bryst, og den gode barnefader masserede det, fordi jeg ikke selv
kunne holde ud at røre ved det, og jeg fik faktisk blå mærker af
massagen, så han var vist lidt for entusiastisk.
Noah suttede uanfægtet videre på begge bryster
og det hele endte godt.
Så kom sundhedsplejersken på 3 ugers visit og
viste stor overraskelse, da bebsen vejede et helt kilo mere end da
han blev født. Der var ingen tvivl om at mælken virkede, og kiloene
raslede også af mig i samme takt som de satte sig på Noahs lille
runde krop.
Perioden her efter husker jeg ikke så godt, men
der var vist ikke noget nævneværdigt med amningen. Da Noah fyldte 5
måneder kom til gengæld en periode, som jeg husker særdeles godt.
Jeg ammede ham altid liggende i sengen om
natten, 3-4 gange var vist normalt. Pludselig var det også lettest
at amme liggende om dagen ( vi har en seng i stuen som sofa, så
hjemme var det ingen sag). Jeg ved ikke om det var pga myoser i mine
skuldre at det startede med at være nemt at ligge, eller om det var
fordi Noah begyndte at blive interesseret i alt omkring ham, så det
ikke var så nemt at sidde og amme alle steder. I hvert fald endte
han med ikke at ville ammes når jeg sad med ham. Jeg skulle ned at
ligge….basta og det gjorde vi så i et par måneder indtil han
pludselig havde mere styr på sin krop og endda kunne sidde
overskrævs på mit lår og sutte på ”sit” kære bryst.
Det er en periode jeg husker, fordi jeg syntes
det var besværligt at låne senge og gå afsides hele den sommer, og
jeg svor at nr. 2 ikke skulle få mig ned at ligge på samme måde, for
det gad jeg altså ikke stå model til én gang til.
Overgangen fra kun bryst til mad og bryst var
længere end hos de ”normale” børn vi omgikkes.
Noah gad ikke rigtig at spise mos og grød.
Først da han var 8-9 måneder og selv kunne stoppe mad i munden, blev
det interessant.
De fleste jævnaldrende babyer holdt også op med
at blive ammet, men det var ikke aktuelt hos os….
Noah suttede glad videre og jeg så ingen
grund til at slutte noget der virkede godt for ham og dermed godt
for mig ! Det var ikke sådan at jeg altid nød vores ammestunder, men
på den anden side syntes jeg heller ikke at der var nogen grund til
at gøre det store ud af at afvænne ham, når han nu var så glad for
brystet. Omkring 10 måneder gammel flyttede Noah ind i sit eget
værelse og sov alene i sin tremme seng. Jeg holdt op med at amme ham
om natten. Det var noget med at give en sut og trøste lidt nogle
nætter. Han sov ikke igennem før han var over to år, men der var
ikke noget drama i det at stoppe natamningen.
Da Noah var knap et år tog han med sin far i
sommerhus over en week end imens jeg plejede en længe forsømt
veninde og ikke mindst sov helt alene og længe i den store
dobbeltseng.
Den første aften uden Noah blev mine bryster
temmelig fyldte og knudrede. Det var ikke så rart og jeg malkede
lidt ud ved håndkraft for at lette trykket uden dog at sætte gang i
mere mælk.
Noah havde det fint med far og da de kom hjem
havde han ikke fået bryst i 2 dage, men det blev der hurtigt sat en
stopper for….
Jeg var så træt af de store knudrede og ømme
bryster, at han blev koblet på lige så snart han kom ind ad døren.
Ahhh det lettede.
Det næste års tid fik han bryst efter behov (
hans behov vel at mærke…) og det foregik mest om morgenen hvor jeg
blev ”overfaldet” inden jeg fik bluse på.
Ellers havde han ikke meget tid til ammeri, der
var jo en hel verden derude at opdage !
Da Noah var to år var jeg atter gravid, og mine
bryster temmelig ømme. Det var på ingen måde rart for mig at amme
længere, så vi sluttede. Det var min beslutning, men det skete så
stille og roligt at han knap bemærkede det. Jeg sørgede for at være
påklædt når han kom ind om morgenen og så var brysterne ikke mere så
fristende.
De næste måneder arbejdede jeg på en
svangre/barselsgang og her hjalp jeg nybagte mødre med at lægge
deres babyer til efter kejsersnit. Meget hyggeligt og jeg begyndte
at glæde mig til min egen baby.
Denne gang artede brysterne sig, og der var
ikke nogen lækage, men jeg kunne godt mærke at de voksede og gjorde
sig klar til Linus.
Linus fik en roligere start på livet, selvom
fødslen egentlig gik meget hurtigere. Han lå stille i vandet og
kiggede på mig imens vi gjorde klar til at gå på land og se om han
ville sutte.
Det gjorde han allerede inden moderkagen blev
født og så var den amning i gang.
Jeg blev lige så øm og irriteret på
brystvorterne denne gang, så det med at de skulle være hærdede af 2
års amning var i hvert fald ophævet af ca. 5 mdrs. pause.
Jeg var påpasselig med at holde fødderne varme
og undgik heldigvis brystbetændelse i denne omgang. Linus suttede
fint og jeg husker ikke rigtig noget særligt ved de første måneders
amning.
Da han blev mere bevidst var jeg spændt på om
han også ville ligge ned ligesom Noah, men det gik fint med at amme
i alle stillinger. Jeg fik også myoser og ømme skuldre denne gang,
det er vist en familiesvaghed…
Linus var mere glad for mad end Noah var, men
det gik ikke ud over ammeriet.
Da han var omkring 8 mdr. fik jeg en lille
snert af ømt bryst og ubehag. Senere opdagede jeg, at jeg var blevet
gravid, og det påvirkede atter min mælkeproduktion og gjorde mine
brystvorter ømme.
Jeg var dog ikke i tvivl om at Linus skulle
have lov til at blive ammet lige så længe han ville.
Det var synd nok at han skulle til at vige
pladsen for en ny baby !
Amningen gik fint og vi havde sat Linus
tremmeseng op til vores dobbeltseng uden den ene side, så han nemt
kunne komme over til mig i løbet af natten.
Da Linus blev 1 år, skulle vi 3 mdr til Canada,
og først på en lille ferie hos venner i USA.
Her holdt Linus op med at bede om brystet, og
fra den ene dag til den anden var det slut.
Da det var helt på hans initiativ, var det ok
for mig, og jeg er sikker på at han stoppede fordi jeg var gravid og
havde væsentligt mindre mælk end tidligere.
Nogle uger senere prøvede jeg for sjov om jeg
stadig havde mælk, og den mælkehvide væske var skiftet ud med den
gule og klare råmælk. Nu arbejdede min krop på at gøre sig klar til
den nye baby.
Isak blev født i oktober. Det foregik som med
de to andre derhjemme, og da han var kommet op af vandet blev han
lagt til brystet og syntes godt om det.
Der var heller ingen begyndervanskeligheder med
ham, men jeg var lidt forundret over hvor følsomme mine brystvorter
alligevel var, og hvor store brysterne blev. I starten laver jeg en
masse mælk og det sprøjter fra begge bryster, når jeg ammer. Sådan
har det været alle tre gange.
Efter et par måneder reguleres produktionen og
jeg kan holde op med at bruge ammeindlæg, fordi der er mere kontrol
over sprøjteriet. Det er meget rart synes jeg. Jeg hader at sove med
BH, så det er rart når jeg kan smide den om natten.
Isak har været nem nok at amme, men jeg har jo
også et par års erfaring efterhånden.
Jeg ammer alle mulige steder og det er ikke
besværligt. Selv i kirken til fætter Daniels barnedåb, måtte babsen
frem for at stille tørst og skabe ro. Jeg har ingen planer om at
holde op med at amme ham, men jeg er da lidt spændt på hvor længe
han gider, for der kommer nok ikke nogen graviditet på tværs til at
stoppe ham eller mælken foreløbig !
Fire år senere ;-) og stadig ammende……….og så
er jeg blevet ammerådgiver siden da, men det har da heldigvis ikke
spoleret amningen, at jeg er blevet det klogere og nu hjælper andre
ammende i fritiden også !
Isak blev ammet til han var godt 3½ år. Så fik
jeg ham vænnet fra…også denne gang fordi en lille ny var på vej og
det giver mig bare SÅ ømme brystvorter.
Isak havde også fået lidt caries bag
fortænderne, ikke noget der er gjort noget ved andet end lidt
fluorbehandling, ej heller nu hvor han er 5 år, men jeg tænkte lige
en gang at nu var det på tide at stoppe.
Ophelia blev født en sensommernat og hun
suttede første gang lige efter moderkagen var født og så fik jeg
ellers ømme brystvorter igen igen. Det var efter en uges tid nærmest
som to blege forhornede ømme knopper, men jeg vidste jo at det var
en overgang…ellers havde jeg nok stoppet . Og denne gang var lidt
anderledes igen, for barnet lavede kliklyde når hun suttede og det
var jo nærmest flovt, når alt nu var prøvet og jeg vidste at det var
en mislyd ;-(
Men efter 3-4 måneders sutten var det kun en
sjælden gang jeg hørte lydene og nu hvor hun er 15 mdr. er amningen
en ren fryd ! Og mange vil da mene at det er for vildt at amme så
meget og så længe…men det bliver en livsstil …..og det er absolut en
god og sund måde at være tæt på sit barn .
Jeg vil på inden måde foregøgle at amning er
problemfrit og nemt….der er masser af udfordringer i det lige fra
gennemvædning af blusen for 117 gang til stoppede mælkegange og
feber, folks dumme kommentarer osv.………men hvem siger at det skal
være nemt ? Det er jo heller ikke nemt at føde eller at blive
forældre ! Og hvad med at have teenagere!!!! Når den tid kommer, så
vil jeg garanteret ikke mene at det er smadder let og ligetil, MEN
det er jo en del af livet og det er jo udfordrende og skidespændende
og man vælger jo selv om man vil frygte endnu en dag med problemer
og besværligheder eller om man vil glæde sig til en ny dags
udfordringer og krav til én som mor, kvinde, kæreste, veninde,
kollega og alt det der følger med……
…..(af Stine Roldgaard) | 
