Ammeproblemer

Velkommen til ammebrevkassen, her kan du stille alle de spørgsmål du måtte have omkring amning eller du kan læse om andres ammeproblemer.

Har du problemer med amningen, så skrive til vores brevkasse her til højre på siden.

Jeg har lige født en lille dreng for 14 dage siden. Amningen går for så vidt godt og han tager fint ved. Sagen er at han til tider ikke spiser mere end 4-7 min, hvor han herefter bryder ud i gråd. Han søger stadig brystet men når jeg giver ham det afviser han og skriger endnu mere. Dette er på alle tider af døgnet og med meget få undtagelser. Jeg har masser af mælk og tror egentlig også at han får nok, da han som regel sover 2-3 timer efter. Han havde også taget fint på sidst han blev vejet.

Jeg er meget frustreret over at jeg ikke kan tolke hans gråd i forbindelse med amningen. Min sundhedsplejerske synes at vi skulle trøste ham med sutten, da hans suttebehov muligvis ikke var dækket, men hans sult var. Kan det passe at han kan være mæt efter 4-7min amning??? Jeg kan godt føle at jeg symptombehanler ved at give ham sutten, men til sidst føler jeg at det er den eneste løsning for at få ham til at falde ned.

Når han har spiser og så nærmest lige midt i måltidet bliver urolig og ikke rigtig kan finde ud af at tage fat igen,- er det næsten altid fordi de har slugt luft og derfor skal af med en bøvs for at kunne fortsætte måltidet. Så næste gang det sker skal du holde ham lodret op og over skulderen samtidig med at du blidt giver ham nogle som klap under numsen. Når luften så er kommet op kan I fortsætte måltidet.

På vegne af en veninde håber jeg på svar på følgende spørgsmål. Hendes baby Lærke er 3 1/2 måned gammel og får udelukkende brystmælk. Min veninde trænger dog gevaldigt til at komme ud og få lidt alene tid sammen med hendes mand. Men datteren nægter at tage flaske, hvilket umuliggør f.eks. biograftur eller lign. voksentid. Hun har prøvet samtlige typer sutteflasker samt mælkemærker. Desuden hjælper det ikke, når vi andre prøver at give hende flaske. Hun nægter at sutte, synke og bliver meget gal.

Det er vigtigt, at det ikke er mor som forsøger at give sutflaske. Prøv at råde hende til at gå en tur på en times tid og så lad far prøve, det går ofte meget bedre. Det kan være svært for en mor med brysterne fuld af mælk, at skulle give flaske. Far er ofte meget roligere og har lettere ved det. Nu er jeg godt klar over, at de trænger til at komme væk begge to SAMMEN, så derfor må det være en bedste eller dig som veninde som også bør forsøge. Få din veninde til at malke en lille flaske mælk ud og så bed hende tage et smut ud at handle, så hun ikke er der, når den lille vågner op og er sulten. Prøv du så ( eller hvem der var tiltænkt til at babysitte) at give hende flaske, husk at bøvse hende rigtig mange gange, flaskegivning kan give mere luft i maven. Lav således en lille generalprøve inden i sender mor ud i byen med hendes mand.

Men som sagt Mor må ikke være i nærheden, sørg for fred og ro omkring baby, svøb hende evt, og hold hende på samme måde som mor gør det når hun giver bryst. Sørg for en god anatomisk sut som minder om brystet og hullet skal hverken være for stort eller lille. Husk den rette temperatur og vent med at forsøge til hun er sulten.

For 2 måneder siden holdt jeg op med at mælke ud - der kom ikke mere mælk ud. Nu har jeg så den normale bryststørrelse igen. Af og til, hver dag, har jeg smerte i brysterne, men kan dog ikke mærke nogle knuder. Er det normalt? Skulle jeg gå til lægen?

Hilsen Inga

Hej Inga.

Det lyder som et meget normalt forløb indtil du skriver smerter!. Var det lidt ømhed ville det være mere normalt. Det kan sagtens dreje sig om muskelspændinger og at der ikke er knuder er jo fint . Men få lige et tjek hos din læge. Jeg tror bestemt ikke det er kræft for den er så lusket, at den netop ikke giver varsler med smerter.

Men få et tjek så du får fred for kedelige tanker!

Held og lykke

Med venlig hilsen

Runa

Hejsa..
Jeg skriver fordi jeg har termin sidst i maj, og ærlig talt er lidt bekymret for amning..
Ikke amning som sådan, men jeg har ikke haft den nemmeste graviditet,og føler et stort behov for at få min krop for mig selv igen.
Jeg har en ide om at amme et par måneder og så trappe ned, og give flaske... på "deltid".
Hvad gør jeg?? Malker jeg ud, giver jeg erstatning, eller hvad??
Jeg ved jo selvfølgelig ikke om jeg overhovedet kan amme.. og heller ikke om jeg helt ændrer holdning når baby er der..
Men jeg tænker meget på det og det er faktisk lidt opslidende!!

Håber jeg kan få et svar og lidt ro i sindet...

Pft. Tina

Hvor er det synd, at du allerede nu bekymre dig om amningen. Jeg kan godt forstå at du længdes efter at få din krop igen og det vare jo i sagens natur heller ikke længe før dette sker, amningen hjælper kun til med dette. Når du ammer frigives der nogle hormoner som hjælper livmoderen med at trække sig sammen til normal størrelse, hvilket vil sige flad mave igen. Desuden forbrænder du flere kalorier når du ammer, da en stor del går til modermælken, derfor taber du hurtigere de ekstra kilo, som måske har sat sig på sidebenene under graviditeten. Se det at amme som noget positivt og selvfølgelig kan du amme, du skal slet ikke være bekymret. Tag en dag af gangen, nu skal du snart føde og så går det hele naturens gang, på tredje dagen løber mælken til og dine bryster bliver store og flotte. Alt ting ændre sig når du sidder med din lille guldklump i armene. Umiddelbart er det en dårlig idé at planlægge flaske efter et par måneder, hvis du sagtens kan amme. Baby har bedre af modermælken, den er helt perfekt og du har den altid lige ved hånden i den rette temperatur osv., meget mere praktisk end at skulle skolde flasker, blande op, finde rette temperatur m.m.

Hej hej

Et spørgsmål omkring amning. Vi har en drenge på 4 mdr som jeg ammer
liggende.. Det fungerer bare bedst når vi ligger ned, men nu har jeg hørt at
det kan give mellemøresbetændelse.. er det korrekt.. ? Han er begyndt at få
en flaske med mme til at sove på. Har indtil videre givet den mens vi har
ham på armen men det virker som om han bedst slapper af, når han ligger selv
tæt ind til os og får flasken - altså liggenden hvilket vel også kan spillle
ind på ørerne... ??

Håber i kan hjælpe

På forhånd tak
Med venlig hilsen
Jane

Hej Jane.
Det er rigtig at man har liggende amning mistænkt for at kunne være
medvirkende til mellemørebetændelse, men så vidt det vides er det ikke
bevist. Når dit barn ligger ned og spiser uden at komme op og bøvse eller
bare lige blive holdt lodret, ja så kan der godt løbe lidt væske ud i
mellemørekanalerne som, hvis barnet måske er lidt forkølet i forvejen, kan
sætte sig til mellemørebetændelse. Men det er langt fra sikkert at dette
sker. Jeg har personligt ammet alle mine 3 børn liggende og ( 7-9-13) har de
aldrig haft mellemørebetændelse. Hvis det er noget du er bange for kan du
stadig sagtens amme liggende men så skal du bare lige inden du ligger ham
igen vende ham lodret, ligesom når du bøvser ham. Hvis du lige sidder lidt
med ham sådan, løber mælken den rigtige retning, så det burde være løsningen
på dit problem. Du må endelig ikke stoppe med liggende amning når nu det
fungerer så fint for jer.
Held og lykke
Mange hilsner
Helle

Min mand og jeg venter vores første fælles barn, men vi har hver især et barn fra tidligere. Vores syn på amning divergerer kraftigt og har forårsaget opslidende diskussioner om hvor længe, om hvornår skemad introduceres og hvad der gives med skeen, hvornår. Jeg har prøvet at sige at det nok giversig selv og at vi ikke kan planlægge, da vi jo ikke ved hvilket barn der kommer ud. Jeg skal føde i Juli.

Min holdning er, at jeg vil gøre mit til at baby udelukkende får brystmælk så længe som overhovedet muligt, at skemad ikke introduceres før det er nødvendigt og at det så ikke lige er bananmos, der får sit indtog. Samtidig har jeg altid haft den holdning, at sålænge jeg kan magte det, kan amning fortsætte. Dog ikke ud over barnets 3. leveår. For mig er det naturligt og vigtigt for barnet at komme "hjem" til roen og hjertelyden, når den har brug for en pause fra alt det spændende som verden (og Far) tilbyder.

Far føler sig udelukket og vil have en andel af spisesituationen, da han jo naturligt nok også ønsker at bonde med sit barn. Jeg mener bare, at det far kan tilbyde barnet er mere udviklende for barnets intellekt og psyke og meget mere givende for far og baby end det bonding, der evt. kan opstå ml. far og baby, ved ske-spisesituationer. Jeg har også tænkt mig at malke ud og stikke far en flaske (der minder så meget om bryst som muligt) med mit mælk, minimum en gang i døgnet, så han også deltager (ikke mindst for min egen skyld).

Sundhedsstyrelsens anbefalinger siger at man KAN begynde på andet end bryst efter 4 mdr's. amning. Dette læser min mand som SKAL. Jeg har den opfattelse, at barnet ikke SKAL andet end det , det har behov for. Hvis det er 4 mdr. så fred være med det, men hvis den som 9 mdr. stadig ikke interesserer sig for meget andet end mit bryst og jeg kan holde til de mange bespisninger, så er det også fint. Brystmælken tilpasser sig jo mit barns behov, så har jeg nok vil det vel også være nok?

Hvordan får jeg beroliget en bekrymret far der føler sig tilsidesat og udelukket? Er der noget litteratur af fædre som evt. fortæller om alle de andre fantastiske og mere inspirerende oplevelser far kan og bør have med sit barn? og som gør spisning til en mindre detalje i far-barn samværet?

Jeg har en idé om, at han af mig får partout kort til baby massage og svømning i barselsgave, men hvis der er andre ideer til hvordan far kommer tættere på sin guldklump fra starten, så han ikke føler sig truet af mine bryster, så lad mig det endelig vide.

Allerførst et stort tillykke med graviditeten. Hvor er det dejligt for jer begge, at kunne se frem til et fælles barn. Jeg vil derudover virkelig rose dig for din iver efter at imødekomme din mands behov. Det er en super egenskab og yderst gavmildt af dig, at være opmærksom på ham. Jeg synes også du er ekstrem heldig at have en mand med så stor interesse for ’babybonding’. Det synes jeg du skal rose og anerkende ham for.

Som jeg kan forstå på dit brev, er der dog en smule skår i glæden da de opslidende diskussioner omkring amning efterlader bekymring i dit sind. Jeg kan forstå du tænker en masse over hvordan I skal få amning/skemad samt ’bonding’ til at gå op på tilfredsstillende vis for både dig og din mand, når baby kommer til juli. Men når jeg læser dit brev, skinner det mig i øjnene at du og din mand slet ikke er så uenige endda. Jeg kan sagtens forstå din frustration over I ikke kan have en stille og rolig snak om emnerne, i stedet for disse opslidende diskussioner du beskriver.

Det jeg ser som virkelig positivt er, at årsagen til jeres konfrontationer ligger i en super god målsætning, som I faktisk er enige om: ”at give jeres fælles barn de bedste muligheder for at ’bonde’ lige meget til mor og far”

I har begge børn fra tidligere forhold, og det billedet på opdragelse I hver i sær bringer med derfra, er dannet ud fra disse tidligere erfaringer der nu virker som ’selvfølgelige’ måder at opdrage børn på. Skulle i sammen have jeres første barn, ville I til forskel fra nu, begge være ’rene lærreder’ der sammen skulle danne motiv. I har altså i jeres tidligere familiedannelse malet vidt forskellige opdragelsesbilleder som garanteret er lige fornuftige og skønne at se på.

Rammen omkring opdragelsesbilledet, er de roller I som forældre skal danne, for at billedet bliver som I ønsker. Skabt af tidligere erfaringer og kompromiser med tidligere partner, er hver jeres opfattelse af rammerne nogle I begge er trygge ved, hvorfor det naturlig er netop de rammer I ønsker at fortsætte med at opdrage ud fra. I jeres konfrontationer sætter I jeres individuelle rammer, for måden at være forælder på, op overfor hinanden og kæmper derefter om hvilken ramme der skal have lov at dominere.

Når I snakker om det at blive forældre til et fælles barn med jeres forskellige forudsætninger i bagagen, ved jeg det vil hjælpe jer en hel del at få snakket om præcist hvilket opdragelsesbillede I sammen ønsker at male, samt hvilken ramme I sammen kan sætte op omkring.

Lav en brainstorm på, hvilke værdier I ønsker skal være en del af jeres opdragelse. (Tryghed, glæde, kontinuitet, kærlighed, hjem, leg, venner osv, osv.)

Vælg de fem vigtigste og sæt dem op i prioriteret rækkefølge. (Hvad er vigtigst X eller X?)

Når I sætter for øje, eventuelt med hjælp fra en coach, at finde fælles motiv for opdragelsesbilledet samt at finde den ramme der passer jer begge at leve efter, er jeg sikker på I vil have givtige og motiverende snakke om jeres fælles kommende barn.

Jeg håber I finder konstruktive måder at kommunikere på fremover. Du må fortælle din mand, at hans behov for sikkerhed for, hvordan og hvornår det er det rigtige at gøre det ene og det andet, i forhold til børneopdragelse, er umuligt at opnå. Hvordan kan man vide sig 100% sikker på noget? Det bedste I kan gøre, er at gå efter de fælles målsætninger I sætter jer, og derefter at være fleksibelt indstillede på at revurdere disse hvis ikke det går som ønsket, for en eller begge parter. For at svare direkte på et af dine spørgsmål, ser jeg det ikke som din opgave ligefrem at dække din mands behov for ikke at føle sig tilsidesat og udelukket, det står skam for hans egen regning. Men tanken om at vise din glæde over hans interesse, i form af et partoutkort i gave, er en rigtig god idé!

Det er, efter min erfaring, vigtigt at bruge sin graviditet på sammen at klargøre og glæde sig til familieforøgelsen – I er kommet et godt stykke hen ad vejen.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke og håber på at høre om jeres udvikling!

Hej Brevkasse,

Nu håber jeg ikke i tror vi er fuldkommen åndsvage, men min amerikanske
hustru blev fornylig bedt om at babysitte en fire måned gammel baby for
nogle venner, hvor mor'en skulle ind til en operation. Hun var holdt op
med at amme, da medikamenterne ikke tillod fremtidig amning. Da min kone
så fik barnet, var det umuligt at få det til at falde i søvn eller på anden
måde få ro på sig, så min opfindsomme kone besluttede sig til at prøve at
amme barnet, velvidende at vores ældste datter er 4 1/2 år gammel, og at
hun ikke har amnet nogen i mere end 3 år, så der var afgjort intet at
hente. Dette fungerede så en uge til ti dage, og da vi så leverede barnet
tilbage, så begyndte min kone at have spændinger i brysterne og lække mælk
fra brystvorderne. Havde jeg ikke lige set det selv, så ville jeg aldrig
have troet på det, men det gjorde jeg nu en gang. Er det virkelig muligt
at sætte sådan noget i gang et par år efter den sidste fødsel - hverken min
kone eller jeg er specielt unge (tidligt i 40erne), og godt nok har hun
ikke nået menopause, men kan hormonerne virkelig spille sådan med hendes
krop at den kan starte produktionen af modermælk igen? Er det så den
famøse "jeg vil gerne selv have et barn" sygedom som hun er blevet angrebet
af (vi har tre piger), og som har forårsaget det, eller er det et ganske
naturligt kropssvar på et vacuum ved brystvorderne. (Jeg håber jeg ikke
har brugt for mange politisk ukorrekte udtryk i udformningen af dette
spørgsmål! - Vi er begge meget interesseret i at forstå hvad der skete.)

Med venlig hilsen,

Cindy & Henrik

Hej Henrik.
Hvad I har oplevet er fuldstændig almindeligt og normalt. Din kone har
udført en helt utrolig omsorgsfuld ting ved at forsøge at amme barnet. De
fleste kvinder kan få mælk i brysterne ved hele tiden at lægge barnet til
også selv om det ikke er deres eget. Det tager tid og hårdt arbejde, men
selv kvinder som aldrig har født eller ammet, f.eks adoptivmødre, er
indimellem i stand til at få en mælkeproduktion oparbejdet.
Sådan er naturens indrettet, ret så smart ikke??
Mange hilsner

Helle Hirshals

Hej Brevkassen

Jeg har et spørgsmål til jer ang. amning. Min datter er en stor og
glad pige på 9 kg og blev 4 måneder i går. Vi har haft gode amme
rutiner, men her på det har jeg problemer i sær om aftnen. Hun går
til brystet med meget stor appetit for så efter meget kort tid af
kaste sig tilbage og begynde af græde. Så for jeg hende til ro og vi
prøver igen og det samme gentager sig. Nogle gange fortsætter dette i
en lille times tid hvor efter hun til sidst "giver op" og spiser
roligt for så at falde i søvn kort efter. Andre gange får hun aldrig
ammet igennem og hun ender i stor gråd hvorefter jeg får hende til ro
på anden måde og hun falder i søvn. Der er aldrig problemer om natten
hvor hun stadig vågner hver 2-3 time og spiser roligt. Dette er meget
frustrerende, for vi havde en dejligt rutine for en månes tid siden,
hvor hun ammede fint om aften og faldt i søvn. Jeg har ikke
overvældene meget mælk. Tror i hun er for sulten og bliver en "
smule vandvittig" når hun ikke får det hun ønsker, eller er hun mon
for træt. Hun sover ikke særligt meget, en halv time om formiddagen,
en 45 min midt på dagen og hvis vi er heldige en halv time til 45 min
ved 6 tiden. Jeg ville gerne vente lidt med af begynde med mad, da
risikoen for allergi er større jo før man starter ik ... ( jeg har
selv lidt allergi ) og i så fald hvis I mener det vil hjælpe af
starte med mad, hvad er så det bedste af gøre. Eller kan det skyldes
noget helt andet, kan hun mon have ondt i maven... nogle gange tager
hun benene op og græder kort efter amning...... ja jeg ved ikke helt
hvad jeg skal gøre , derfor håber jeg i har et godt råd.

med venlig hilsen

Mette , 31 år og førstegangs mor..

Kære Mette

Tak for dine spørgsmål, vil prøve at besvare dem så godt jeg kan.
Det kunne godt tyde på at din datter måske ikke bliver helt mæt. Når man er
blevet 4 mdr. så er det ofte at vågne hver 2. - 3. time om natten. Nogle
vælger at give deres børn en flaske vælling med rismel før sengetid, andre
vælger at starte op med lidt skemad iform af grød. Det du nævner m.h.t.
allergi, så er det vigtigste at du ammer hende lægst muligt, og det vil du
jo gøre selvom du starter op med at give hende lidt grød. Hvis det kan
hjælpe hende til at få noget mere ro aften/nat, så er det at foretrække.

Når hun trækker benene op under sig og græder efter amning, så kunne det
godt tyde på at hun har ondt i maven. Vær opmærksom på hun får bøvset godt
af efter hvert måltid.

Hvis du stadig er i tvivl efter du har læst dette, så vil jeg nok råde dig
til at kontakte din egen sundhedsplejerske, så I kan få en snak om det.

M.v.h. sundhedsplejerske Rikke I. Johansen

Jeg er for godt og vel en uges tid siden holdt helt op med at amme efter at have trappet langsomt ned.

Der er stadig lidt mælk i begge bryster, men hvor det ene er blødt og normalt at røre ved, er der pænt store ansamlinger af mælk i mit andet bryst. Bør jeg massere det pågældende bryst for at få disse klumper eller knuder af mælk væk eller blot lade det være i håbet om, at de forsvinder? Jeg har tænkt på at prøve at massere dem væk, da jeg for mange måneder sider fik mælkeknuder i det samme bryst og blev syg med feber osv., men dog ikke fik brystbetændelse, og jeg vil jo nødigt have, at det ”går galt” igen. På den anden side har jeg tænkt på, at hvis jeg masserer knuderne væk og får mælken til rigtigt at løbe, at så sætter jeg vel bare mælkeproduktionen i vejret igen, hvilket jo ikke er meningen, nu når jeg netop er stoppet med at amme.

Tak for dit brev. Vores ammekonsulent Ann Hansen siger: Som du selv skriver er det en god ide at massere brystet, dog skal det gøres meget forsigtig og blidt, masser lange bløde bevægelser mod brystvorten. Det er en god ide at gøre det i badet, med hjælp fra den varme bruser. Mælkeproduktionen bliver ikke stimuleret af at du får opløst knuderne og presset dette mælk ud. Et andet godt råd er at tage et hvidkålsblad og ligge det ind i bh-en mod brystvorten. Hvidkål har en sårhelende effekt og du vil mærke lindringen med det samme.

Ammespørgsmål- ammeproblemer