Babys første mad /
Overgangsperioden. |
Den første
mad kan gives når barnet er 4 måneder, men hvis baby trives,
er det fint at vente til han er 6 måneder, her er råd til den
første mad.
Perioden hvor
barnet går fra modermælk til rigtig mad, kaldes overgangsperioden,
den varer normalt fra barnet er 6 måneder til det er 9
måneder gammel. Det er dit job som mor at sørger for at made hele
tiden tilpasses dit barns udvikling.
Gå langsomt
frem og prøv et levnedsmiddel ad gangen.
4-6 måneder
Hvis barnet
er mellem 4-6 måneder er det meget begrænset, hvad du bør give dit
barn. Grøden eller grøntsagsmosen skal være tynd og cremet, helt
uden klumper. Sådan at baby kan suge det af skeen og synke det,
ligesom han synker mælk. Husk at modermælken stadig er den vigtigste
energikilde
Motorikken: de
fleste børn under fem måneder kan føre tungen bagud og synke og
bruge læberne til at tage imod maden fra en ske.
Spædbørn under 6 måneder er særligt
følsomme overfor nitrat/nitrit, derfor anbefales det som en ekstra
sikkerhed at vente til efter 6 måneders alderen med at give spinat,
rødbede, fennikel og selleri, der har et højt indhold af nitrat.
Når barnet er under g måneder bør du også
undgå kornsorter med gluten- hold dig til majs, ris, boghvede eller
hirse, der er uden gluten
6 måneder/ den
første mad uanset alder.
Det er en god
ide at starte med grød, det kunne f.eks. være Majsgrød, Risgrød,
boghvedegrød eller hirsegrød, det er meget muligt at baby kun kan
lide en slags grød eller måske slubre han alle slags i sig. Disse
grødtyper er velegnet som den første skemad, da de smager
mildt og ikke indeholder gluten. Grød tilberedt af de fire meltyper
giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Den allerførste
grød må være tyndtflydende, men så snart barnet er glad for maden,
gøres grøden mere tyktflydende. Grød tilberedt af flager giver en
mere 'fnugget' grød.
Efterhånden tilberedes grøden af flager eller gryn, så barnet får en
grovere smagsoplevelse. Havregrød og øllebrød er eksempler på
grovere grødtyper, som barnet også kan begynde på, når det er 6
måneder.
Fedtstoffer: Skift mellem
forskellige fedttyper, f. eks økologisk tidselolie, økologisk
olivenolie og økologisk smør.
Efter at baby
har smagt grød nogle gange, kan du prøve at servere det med lidt
frugtmos på. Æble, pære, fersken eller abrikoser er en god idé, de
skal koges i lidt vand fra koldt-vands hanen og e.v.t pureres med en
stavblender. Bananmos er også godt.
Inden længe
kan du som aftensmåltid begynde med grøntsagsmos, lavet af enten
kartoffel, gulerod, blomkål, jordskokker eller broccoli. Sjovt nok
er mange babyer glade for jordskokker. Grøntsager som
courgetter, pastinak, ærter og persillerod kan også blandes med
kartoffelmosen. Vent med spinat, rødbede, fennikel og selleri til
efter 6-månedersalderen på grund af det høje indhold af nitrat.
Kog
grøntsagerne, blend dem og put en tsk. fedtstof i, hvis baby ikke
kan lide det, kan du e.v.t. putte lidt modermælk rundt om grøden
eller lidt modermælkerstatningspulver i, det gør smagen lidt mere
velkendt.
Du kan nu
begynder at give dit barn vand at drikke, men det skal have kogt og
være afkølet.
Du skal ikke
forvente at han spise særlig meget ved de allerførste måltider, det
vigtigste er han lige får prøvet det, smagt og fornemmet den nye
konsistens.
For mange falder det naturligt selv at lave maden til spædbarnet, og
mange vil gerne gøre det frem for at købe de industrielt
fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Men mange er usikre
på, hvordan man kan lave en velsmagende grød eller mos, der
indeholder det nødvendige og har en konsistens, der passer til
barnet. Dette er ikke spor svært, se vores opskrift-side.
læs mere om babys mad 6-9 måneder her.
Kunsten er
først er være tålmodig og derefter prøve at følge med.
|