Babymad 6-9 måneder

Er dit barn blevet 6 måneder og endnu aldrig har fået andet end mælk, kan du e.v.t.  læse afsnittet om babys første mad, inden du læser dette.

Der er nu nødvendigt for babys vækst og udvikling at få noget mere solidt end modermælken. Barnet har brug for mere energi, vitaminer og mineraler. I løbet af de næste 3 måneder vil dit barn gå fra kun at leve af mælk til at kunne spise stort set det samme som resten af familien.

Velkommen til en sjov og udfordrende periode, hvor lidt tålmodighed vil være en god ting.
Der vil  være mange krummer, væltede kopper og tallerkner på gulvet forude men hold ud, han skal nok få det lært

Husk på at modermælken eller modermælkserstatningen stadig er meget vigtig.

Hvis dit barn allerede har prøvet mos et stykke tid er det nu ikke længere nødvendigt at blende maden. Du kan nu nøjes med at mose den med en gaffel. Mos af kartofler eller andre milde grøntsager er god begyndermad.

Maden skal gradvist gøres grovere og fastere i konsistensen, men du skal ikke gå hurtigere frem end dit barn er parat til.

Barnet skal lære at mad smager forskelligt. Det er vandt til den søde modermælk, men du skal lære dit barn at spise mad, som ikke er sødt. Du bør ikke tilsætte sukker til noget som helst, hvis du syntes grøden er lidt for kedelig i smagen, kan du søde den med lidt frugtmos.

Fra 6 måneders alderen må han få stort set alle slags frugt, kogt eller moset. Indfør gradvist flere grøntsager, kød og fisk. Start med broccoli, majs, bønner, ærter, tomater uden skræl, agurk og avocado. Kog eller ovnbag små stykker kød og fisk og mos det sammen med grøntsagerne.

Når dit barn kan sidde selv, kan han også sidde i højstol og spise.

Hvornår begynder overgangen til skemad
Trives barnet og tager på med amning, er det godt at vente med skemad, til det er ca. 6 måneder. Barnet bør dog ikke være meget over 6 måneder, før det kommer i gang med skemad. Nogle børn behøver skemad tidligere, men det anbefales, at barnet tidligst begynder på skemad, når det er 4 måneder.

Et tegn på at det kan være fornuftigt at begynde at give skemad er, hvis barnet ofte virker sulten og fx begynder at vågne mere om natten. Får barnet ikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øge mælkemængden med enten bryst eller flaske, startes på skemad.

Samtidig med at barnet hyppigere melder sin sult, kan barnet også vise sin lyst til anden mad ved interesseret at følge med, når voksne
og andre børn spiser. Barnet kan vise, at det er parat til skemad, ved at læne sig frem og åbne munden for skeen. Når barnet begynder på skemad starter overgangsperioden. Barnet ammes eller får modermælkserstatning samtidig med, at det spiser mere og mere anden mad.

Hvornår slutter overgangsperioden
Uanset om barnet er 4-5 måneder eller 6 måneder, når det starter på skemad, slutter overgangsperioden omkring 9 måneders alderen.

Fra denne alder kan barnet spise det meste af familiens mad.

Barnet som starter på skemad i 4-5 måneders alderen, vil altså have en overgangsperiode, som varer 4 måske 5 måneder, før det er klar til familiens mad.

Barnet, som starter på skemad ved ca. 6 måneder, vil have en overgangsperiode på ca. 3 måneder, før det kan overgå til familiens mad.

Motorikken
Fra seksmånedersalderen skal dit barn øve sig på at bruge tunge og kæber til at tygge maden til mindre stykker med. Han kan have svært ved at få maden ind i munden og synke. Måske skubber han maden ud igen, fordi han ikke ved, hvad han skal gøre ved den og ikke kender følelsen.
Når dit barn er mellem syv og otte måneder bliver han hurtigt god til at tygge, hvis du sørger for at gøre maden grovere. Det er også tid til at lære at drikke af kop selv, han begynder også at tage små madstykker op med tommel- og pegefinger i et pincetgreb
8 måneder: I denne alder kan de fleste børn blande tør mad med spyt og derfor klare små bløde stykker rugbrød med smørepålæg.

Gode råd
Forslag: Bondebrød fra Netto eller anden type blødt brød.

Pålæg: tahin, kikærte eller ingefærpuré  fra Urtekram. Alt sammen er økologisk. Meget smørepålæg fra supermarkedet er af virkelig dårlig kvalitet, prøv engang at gå ind i Helsam eller en lignende helsekost butik. De har en del forskellige slags smørepålæg uden e-stoffer og alt muligt andet skidt.
Andre forslag er : Figen-smøre pålæg, mos en banan og smør på bødet, mos en gulerod og smør på eller lav en avocadomad.

Gluten
Baby må første få mad med gluten når han er blevet 6 måneder. Grunden til det er at gluten kan gøre, at baby udvikler cøliaki, som er en kronisk tarmsygdom, der betyder at barnet fremover ikke vil kunne tåle mad som indeholder gluten. Efter barnet er blevet 6 måneder, skal glutenindholdet i maden langsomt øges, men i starten skal du undgå store portioner glutenholdig mad. Begynd med øllebrød og havregrød og suppler med anden grød uden gluten, dem han allerede kender.
Højt gluten indhold:  hvede, spelt og mannagryn
Lavet glutenindhold: rug, havre og byg.

Mælken
Spædbørn må ikke få for meget protein, da deres tarme og nyrer endnu ikke er udviklet til at kunne fordøje og udskille det. Komælk indeholder væsentlig mere protein end modermælk og modermælkserstatning. Barnet bør kun få ganske lidt sødmælk indtil han er 9 måneder. Du kan også vælge at vente endnu længere med ko-mælken, hvis du syntes. Modermælk eller erstatningen skal stadig være den primære drik.

Du kan også give ham små portioner af surmælksprodukter af sødmælkstypen, men ungå frugtyoughurter, de indeholder alt for meget sukker.

Hvor meget bør mit barn spise?
Du skal ikke bekymre dig så meget om, hvor meget dit barn spiser. I den første tid er skemaden bare smagsprøver, hovedmåltidet er stadig modermælk eller modermælkserstatning. Børns appetit svinger utrolig meget. Der kan sagtens være perioder hvor dit barn stort set ikke spiser noget som helst. Derefter kan der komme en periode, hvor han guffer alt i sig. Det bedste du kan gøre, er at lade være med at kommentere det og aldrig presse dit barn til at spise op. Tænk i stedet på at skabe en hyggelig stemning. Dit barn skal nok spise når han ellers føler sig sulten. Det er også en rigtig god idé at lade ham sidde ved bordet, når resten af familien spiser, for han lærer meget af at se andre spise

Fedtstof i barnets mad.
Små børn har brug for rigtig meget energi i forhold til deres størrelse, men de har ikke plads til ret meget i maven ad gangen. for at sikre, at maden indeholder energi nok, anbefaler sundhedsstyrelsen i det første leveår at tilsætte en tsk. fedtstof pr. portion hjemmelavet grød eller grøntsagsmos. skift mellem smør og gode olier. sødmælk anbefales frem til et år.

Grød
Fra barnet er 6 måneder kan det få grød af flere forskellige kornsorter og gradvis få mad, som indeholder mere gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Derfor kan havregrød og øllebrød, som har et lavt glutenindhold, gives tidligere end 6 måneder. Det kan være en god idé at gå over til disse grødtyper for at undgå forstoppelse hos barnet.

Barnet kan også få grød blandet af forskellige kornsorter.

Begræns brugen af grød med hvede, så barnet ved starten af de 6 måneder ikke pludselig får meget gluten.

Brød, kartofler, pasta og ris
Når barnet omkring 8 måneders alderen tygger godt, kan det få rugbrød og andet blødt brød uden hele kerner, såsom grahamsbrød, sigtebrød og landbrød. Giv barnet brød som vejer tungt i hånden. Jo mere vægt, der er i brødet, jo bedre mætter det. Barnet kan desuden begynde at få ris og pasta, der ligesom kartofler mætter godt.

Frugt
Barnet kan fra 6 måneder spise al slags frugt, frisk eller kogt. I starten skal frugten moses. Bær og små bløde frugtstykker gives, når barnet kan tygge maden. Frugt er godt at give sammen med grød og som afslutning på et måltid. Ideer til frugt er æble, pære, banan, fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær, stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas, clementin, mandarin og appelsin.

Grøntsager
Variationen af grøntsager kan fra 6 måneders alderen øges. Barnet kan nu tilbydes al slags grønt. Barnet kan få kogte og friske bløde grøntsager, skåret ud i små stykker, når det kan begynde at tygge.

Barnet må gerne få de nitratrige grøntsager spinat, rødbede, fennikel og selleri, men begræns mængderne ved kun at lade dem udgøre ca. 1/10 af mosen. Større mængder af de nitratrige grøntsager bør barnet kun få med ca. 14 dages mellemrum.

Andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, champignon, løg, jordskok, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrod, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder.

Kød, fisk og æg
Kød, fisk og hårdkogt æg kan gives fra omkring 6 måneders alderen.
I starten tilsættes ca. 1 spsk. findelt kød eller fisk i barnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevet fortrolig med de nye smagsprøver, skiftes mellem kød og fisk i ugens løb.

Varier med de forskellige typer af kød fra okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, hane, kalkun og and og giv af og til også indmad som lever og hjerte.

Varier også mellem forskellige fisketyper, så barnet både får fede fisk, fx makrel, sild, laks, tun – og magre fisk fx torsk, skrubbe, rødspætte, ising, lange, sej, rødfisk og havkat. Giv også torskerogn, rejer og muslinger af og til.

(sundhedsstyrrelsen)