| |
Går i så småt og overvejer at få nr. 2? Eller er du måske
allerede gravid?
Hvordan kan vi forberede vores større barn på at det skal være
storesøster/bror?
Hjælp storesøster/bror igennem den følelsesmæssige svære periode?,
når baby er kommet!
Hvordan er det at
have to børn ?
Søskende jalousi!
Hvis du er enlig mor
Søskendeforhold,
hvad kan vi forvente?
 Hvordan
er det at have to børn ?
Fødslen af dit
andet barn kan ændre dine følelser for det første barn, det er
helt almindeligt. I begyndelsen kan du godt få den følelse,
at du på en eller anden måde ikke elsker dit første barn så meget,
som du gjorde, inden dit andet barn kom til - eller i hvert fald
ikke "nok". Måske bliver du irriteret på dit store barn fordi han
larmer og er for voldsom omkring baby.
At have to børn er
væsentligt anderledes end kun at have ét barn at skulle tage sig
af. Det kan godt være svært i begyndelsen, især hvis dit første
barn ikke er så gammelt. Hvad angår babyen, har du nu mere
erfaring og føler dig på mere sikker grund, end med det første
barn. Men arbejdsbyrden er mere end fordoblet med 2 børn. Det kan
også være en udfordring at skulle til at fordele tiden ligeligt
mellem to børn, der begge hele tiden kræver din opmærksomhed.
Nogle forældre fortæller, at de føler sig meget beskyttende
overfor den nye baby, og ikke så meget det ældre barn i en
periode. Det er simpelthen fordi, det tager tid at vænne sig til
at være en større familie, og at skulle elske mere end ét barn.
Mange forældre får i forbindelse
med en lille nys ankomst dårlig samvittighed over for det ældste
barn - bliver undskyldende og køber sig måske til aflad. Hvis det
ældste barn mærker, at forældrene bliver usikre og undskyldende,
bliver barnet også usikkert, hvilket kan resultere i fjendtlighed
over for den lille og forældrene. Lad være med det. Accepter, at
den nye situation giver ændringer for hele familien og hjælp i
stedet den store til at acceptere de nye vilkår, hvor ingen mere
er den eneste ene.
Hvordan kan vi forberede vores større barn på at det skal være
storesøster/bror?
Allerede under graviditeten er
det derfor en god idé at forberede sit barn på den lille ny, og
sørge for at indvie barnet i den forestående begivenhed før andre,
men ikke for tidligt i forløbet, da det altid er svært for mindre
børn at forholde sig til noget, som ikke er synligt.
Lad barnet vænne sig til tanken om,
at det skal have en lillesøster/bror. Fortæl, at babyen ligger
inde i maven, og lad barnet mærke, når den sparker. Medinddrag
barnet ud fra den alder og forståelse barnet har på det givne
tidspunkt. F.eks. lad det være med til indkøb af tøj, bleer,
barnevogn o. lign. og giv evt. barnet mulighed for at hjælpe med
at lægge ting og tøj til rette, rede den lilles seng m.m.
Forbered barnet på, at du vil være
væk nogle dage i forbindelse med fødslen, og på hvem der skal
passe hende/ham imens, hvis det er andre end faderen. Fortæl, at
du godt kan besøges og vil blive glad for det, og tal med barnet
om dengang, han/hun blev født. Vis billeder fra spædbarnstiden, og
fortæl om jeres glæde og forventninger dengang. Genopfrisk nogle
sjove oplevelser eller andre episoder fra tiden, da han/hun var
spæd.
Kommer veerne midt om natten, så sig farvel til barnet, selvom du
skal vække hende/ham, så hun ikke vågner om morgenen og opdager, I
måske begge er væk, og der er andre i huset til at passe hende,
uden hun er blevet forberedt på det.
Hjælp storesøster/bror igennem den følelsesmæssige svære periode?,
når baby er kommet!
Lad barnet komme på besøg på hospitalet (hvis det ikke er en
hjemmefødsel eller ambulant), så snart I skønner, det er i orden.
Prøv forinden at aftale med familie og venner, at de ikke helt
overser storebror/søster i bar beundring over den lille ny, og
han/hun derved kommer til at føle sig tilovers og udenfor
begivenheden - det gælder også siden hen.
Alle børnefamilier ved, at spædbørn fylder meget i det daglige, og
det kan være en brat overgang for det første barn at blive
storesøster/bror, og reaktionen på dette er meget forskellig fra
barn til barn.
Prøv som forældre at indgå nogle aftaler om indbyrdes at skiftes
til at tage jer af den store og lille, så opmærksomheden ikke
bliver for ulige fordelt, så den "store" hele tiden bliver den,
som må vente med sine behov og krav, til den lille ny er madet,
skiftet, badet osv. Medinddrag den "store" i det omfang, det kan
lade sig gøre, og han/hun selv viser interesse.
Det er altid svært at skulle acceptere ikke mere at være den
eneste ene og skifte rolle fra at være alenebarn med de
privilegier, det indebærer, og til at skulle dele opmærksomheden
med en anden. Især når den "anden" er et lille væsen, der særligt
kræver og lægger beslag på mors tilstedeværelse og tid. Men med
indsigt og forberedelse fra forældrenes side bliver overgangen
lettere.
Dit ældre barn - uanset hvor gammel han eller hun er - skal også
tilpasse sig den nye situation.
Prøv på at bibeholde så mange som muligt af de gamle rutiner og
aktiviteter, som f.eks. at gå på legepladsen, børnehaven, gå på
besøg hos venner, fortælle en godnathistorie og sådanne ting, som
det ældre barn er vant til. Især er det en gode ide at benytte sig
af bedsteforældre. Det er vigtigt at det større barn ikke føler at
baby har forandret alt og taget ikke alene mor og fra fra ham, men
også alle andre sjove ting.
Lad være med at forvente, at dit ældre barn bliver ellevild med
babyen, eller at han/hun er lige så interesseret i den lille ny,
som du er. Det er da skønt, hvis storebror/søster deler din glæde
over familieforøgelsen, men du gør klogt i ikke at forvente for
meget. Det er også ret almindeligt, at de i starten viser stor
glæde og interesse, men når hverdagen melder sig damper det
hurtigt af igen.
Derimod skal du forvente, at et ældre barn bliver mere krævende
end før, og at hun vil have mere og har mere behov for
opmærksomhed fra dig. Andre personer, såsom barnets
bedsteforældre, kan ofte hjælpe ved at give det ældre barn noget
mere opmærksomhed. Men prøv selv at være lidt mere opmærksom på
det større barns nye behov, og brug noget tid sammen med /hende
alene, så han/hun ikke føler sig skubbet til side.
Større børn synes ikke altid, at babyer er så pragtfulde, men de
synes ofte, at den nye baby er spændende. Det kan godt være, du
kan opmuntre det større barn til at vise interesse for den lille.
Der er en masse ting, du kan sige og forklare om babyer, og børn
kan godt lide at få nogle facts. Snak om hvordan den store var, og
hvad han/hun selv gjorde som baby. Find det gamle babylegetøj og
fotografierne frem og vis det til den større søskende. Og prøv at
få det til at være sjovt at se efter og lege med babyen. Men igen,
lad være med at forvente dig for meget.
Spisetiderne er ofte svære stunder. Et ældre barn kan sagtens føle
sig sat udenfor og blive jaloux, mens du ammer den lille ny. Find
noget at beskæftige det større barn med imens, eller gør måltidet
til en god stund, hvor du fortæller en historie eller bare snakker
med det store barn, mens du mader den lille.
Vær forberedt på, at dit ældre barn bliver sat tilbage til
babystadiet i en periode, måske vil hun også have en flaske ,
tisser i bukserne, vil bæres osv. Det er hårdt, men lad være med
altid at sige nej til sådanne ønsker, og prøv på ikke at blive
vred på den store. Det er alt sammen for at få din opmærksomhed.
Søskende jalousi!
Nu om stunder får vi sjældent mere
end højst 2-3 børn i hver familie. Derfor er vi ofte mere
opmærksomme på de uenigheder eller problemer, der opstår mellem
søskende. Desuden er det heller ikke ualmindeligt i moderne
børnefamilier, at der er mere end højst 2-3 år mellem hvert barn.
Især det første barn har stor bevågenhed fra hele familien og
bliver let meget feteret og beundret fra det første gab, og lige
til nr. 2 barn melder sin ankomst. Det kan derfor være en brat
overgang, fra at være den eneste ene i familiens univers, til
rollen som storebror/søster. Ikke sjældent giver det forældrene
dårlig samvittighed at kunne være mindre til rådighed, især i den
første tid med et nyfødt spædbarn.
Det kan ikke undgås, at jalousi og
afvisning af babyen vil komme på et eller andet tidspunkt, og det
kan vise sig på forskellige måder. Det skal du ikke bekymre dig så
meget om. Du kan jo kun gøre, hvad du kan. Hvis du og din partner
eller du og en bedsteforælder eller en ven sommetider kan give
hinanden mulighed for at bruge noget tid alene sammen med hvert
enkelt barn, vil det hjælpe dig med ikke ustandseligt at skulle
føle, at der bliver trukket i dig fra alle retninger.
Jalousi i forbindelse med det nye
barns ankomst kan nok ikke helt undgås, men reaktionerne på den
nye værdighed er mangfoldige og kommer i det store og hele an på,
hvordan man som forældre takler situationen.
Måske vil den store også pludselig have sutteflaske - sut osv. Så
lad ham/hende prøve det uden bebrejdelser, det bliver som regel
hurtigt uinteressant igen. Den store kan også være voldsom i sine
kærtegn af den lille eller overdænge den med sit legetøj osv. Giv
da stille og roligt den store nogle anvisninger på, hvordan man
også kan gøre og lad ham/hende holde den lille, når du selv er
tilstede. Lad den store være med til at finde tøj frem, overvære
badning og pusling, række det, der skal bruges m.m. Planlæg dagen,
så også den "store" får sin tid med både mor og far.
Accepter, at der altid vil være nogen jalousi tilstede, hvad enten
den er synlig eller ej og læg vægt på ikke at "kvæle" jalousien
eller ignorere den, men hjælp i stedet med at få de gode følelser
frem
Jalousi kan på lang sigt hjælpe til større tolerance og
selvstændighed, hvis den bliver accepteret med forståelse og
indsigt fra omverdenen. Ret beset handler det for barnet om at
sikre sig, at dets forældre holder af det, uanset den lille ny.
Hvis du er enlig mor
Hvis man er enlig mor i denne situation, kan det være en god ide
at meddindrage evt. bedsteforældre eller andre nærtstående
familiemedlemmer/venner.
I det omfang familie/venner bruges som aflastning, så vær
opmærksom på, at det helst skal være hjemme hos jer selv, så det
"store" barn ikke får opfattelsen af at være i vejen p.g.a. den
lille ny og derved udelukkes fra kontakten med sin mor.
Hvis barnet har kontakt til sin far, er han i denne situation en
oplagt hjælp til aflastning, forudsat at de to ellers har et godt
og nært forhold, og I som voksne ellers har et godt forhold til
hinanden. Her er det en god ide at have forberedt sig på forhånd
med aftaler, som også barnet er bekendt med. Aflastningen kan
selvfølgelig godt foregå hos faderen, hvor barnet er vant til at
komme, men stadig ikke i for lange perioder uden kontakt til
moderen, så barnet føler sig svigtet og afsat i forholdet til den
lille ny.
Søskendeforhold, hvad kan vi forvente?
I mange børnefamilier er der 1-3 års interval mellem søskende. Hos
nogle familier er det fordi, at de sent er blevet børnefamilier,
og hos andre fordi de mener, at børnene derved har mere glæde af
hinanden her og nu eller senere hen. Ikke sjældent har forældrene
nogle forventninger om, at deres 2 og 4 årige snildt burde kunne
lege sammen i fred og fordragelighed. De bliver oftest en erfaring
rigere om det modsatte, fordi de forventer en større forståelse
mellem børnene, end de kan forvente i forhold til børnenes
udvikling.
Leg er for en 2 årig noget helt andet end for en 4 årig, for deres
udviklingstrin er vidt forskellige i disse aldre, og selv
månederne betyder meget, og de er konstant i en rivende udvikling.
De 1-2 årige
Det 1-2 årige barn er meget aktivt med sin krop og er i stadig
bevægelse, og i denne fase udforsker de afstand, højde, hældning
og retning. Deres bevægelser er usikre, og de bruger i det hele
taget meget af deres koncentration og energi på at kravle, gå,
klatre og er alle vegne på en og samme tid. De foretager farefulde
udflugter på trapper, borde, stole osv., men er ikke i stand til
at vurdere, om det, de gør med kroppen, er farligt eller ufarligt.
Ting undersøges stadig med munden og hænderne, f.eks. bider og
sutter de på alle mulige ting for at lære dem at kende - er det
hårdt, blødt, koldt, varmt, rundt, surt eller sødt osv. De ting,
de får i hånden, vendes og drejes, bankes, slås og kastes rundt,
og de skelner ikke mellem legetøjet og den kongelige
porcelænsfigur.
Samtidig med al denne bevægelse er barnets sproglige udvikling
også i fuldt flor, og mange forældre har sikkert oplevet deres
børn udtrykke sig på noget, der lyder som "russisk". I halvandet
års/to års alderen, begynder de fleste børn at kombinere et par
ord til enkle sætninger, og derved får de også muligheden for at
meddele sig til deres omverden.
I denne alder er den sociale adfærd selvsagt stærkt præget af den
store interesse for omgivelserne og dens muligheder. Samtidig har
børn i den alder meget behov for tryghed og beskyttelse fra sine
forældre. Det er også nu, at forældre kan begynde at lege små
lege, hvori der samarbejdes - give og tage, ræk mig din bog osv.
Barnet begynder at skelne mellem du og jeg - altså at kunne
udskille sig selv fra andre - en egen person.
Børn i denne alder holder meget af rutiner og reagerer ofte stærkt
på pludselige forandringer f.eks. ændrede sovesteder, flytninger,
skiftende dagplejer/institutioner o.m.a., og reaktionerne kan være
meget kraftige, barnet smider sig på gulvet, skriger, løber sin
vej, slår, bider, kaster med tingene osv. og har derfor krav på
stor forståelse fra omgivelserne.
I denne alder leger barnet ved siden af andre børn - ikke sammen
med dem, og de vil ofte have lige akkurat det legetøj, den anden
har. De vil efterligne, og er der ikke to stykker legetøj af samme
slags, udløser det ofte store konflikter. Barnet skubber, slår,
river osv. og tager ikke hensyn til det andet barns reaktion. Hvis
børn i denne alder leger med ældre børn, afhænger deres adfærd i
høj grad af det andet barns alder og sociale modenhed.
De 2-3 årige
I denne alder er barnet blevet mere sikker på sine bevægelser og
kan hoppe, springe, snurre rundt, måske styre en trehjulet cykel
osv.
Barnets kendskab til sin omverden er betydeligt udvidet, og det
kan sætte sig bestemte mål - bygge et tårn af klodser, lægge et
puslespil, putte dukkerne - og i det hele taget fuldføre opgaver,
det har sat sig.
Sproget ligner nu også mere de voksnes, og barnet kan berette om
oplevelser, det har haft i løbet af dagen, men også om oplevelser
af ældre dato. Barnet vil i denne periode gerne lytte - har stor
glæde af historielæsning og lytter gerne til bånd med lette
historier og eventyr.
De lader sig ikke så let aflede af andre aktiviteter i deres
nærhed, som den 1 til 2 årige. De bruger i det hele taget megen
energi på at tilegne sig færdigheder - vil selv tage tøj på, selv
bestemme, hvad og hvor meget de vil spise, vil selv børste tænder,
vaske hænder osv. og er i fuld gang med at blive renlige, hvis de
ikke allerede er det.
Barnet kan og vil alting selv, uanset om de kan det til fulde
eller ej, og forstår ros og ris. De reagerer også med at surmule,
hvis ikke alting går efter deres hoved og vil gerne bestemme
slagets gang, når de leger. Det skal helst præcis gå efter deres
hoved.
I leg opstår der derfor ofte uenighed børn imellem om legetøjet
eller andet, men de kan godt have fælleslege i perioder. Men ofte
går det stadig bedst ved at lege ved siden af hinanden, og de
forstår endnu ikke helt at deles om en dukke, bil osv, men skal
helst have hver sin.
De 3-4 årige
Her kan det ikke gå stærkt nok med nye udfordringer, og de vil
helst cykle på en tohjulet cykel, selvom de ikke behersker den og
bliver rasende, når det ikke kan lade sig gøre. De organiserer og
regerer med andre børn og vil gerne bestemme og have indflydelse
på legens indhold. De fleste børn i den alder elsker rytmik og
dansetrin og vil gerne klæde sig ud og spille rollelege. De
efterligner situationer, de har set andre gøre og bruger gerne
vendinger, de har hørt derhjemme, og ens privatliv kan ofte
ses/høres gengivet i daginstitutionen.
De har stor glæde af børneudsendelser i TV og kan sidde dybt
koncentreret, og forældre vil ofte høre, at de giver deres besyv
med. Da de efterhånden behersker sproget, er de i denne alder også
meget interesseret i at synge, lege med ordene, høre rim og
remser, og ofte kan de hurtigt lære sig enkle børnesange og synge
med på melodien fra julekalenderen osv.
I denne periode er barnet bevidst om sig selv og andre, og de har
ikke så stort behov for fysisk kontakt som tidligere, og de bliver
ofte irriterede, hvis de kysses og krammes. De skælder højlydt ud,
hvis de er utilfredse og siger f.eks. "dumme mor" eller "gå væk",
hvis tingene ikke lige går, som de har tænkt sig. De bruger i det
hele taget sproget i konflikter i stedet for at slå, når de leger
med andre børn.
Når de leger, kan de afstå fra at få deres vilje - lade som om,
eller sige "det gør ikke noget", slå det hen i sjov og i det hele
taget være meget "large" overfor andre børn, hvis det kan redde en
god leg.
Selvom det virker, som om de kan klare alverden, skal man ikke
stille dem over for mange valgmuligheder. Det bedste for dem er at
kunne vælge mellem to muligheder - og måske er det i visse
situationer bedst, hvis den voksne alene vælger. De har stadig
brug for støtte og omsorg, men også respekt.
I samvær med andre kan børnene i denne alder godt udsætte sit
øjeblikkelige behov og de kan indgå i byttehandler med andre børn
om legetøj, spiselige ting, og de leger i det hele taget mere
konfliktfrit med jævnaldrende og ældre børn. Opstår der
uenigheder, skal børnene så vidt muligt selv have lov til at løse
problemerne, da det er en del af deres sociale udvikling i denne
alder.
Hvis vi, som voksne, hele tiden griber ind, afskærer vi dem
muligheden for selv at arbejde med løsninger, som er en vigtig
faktor i den alder og tiden fremover. Dermed er ikke sagt, at det
altid kan lade sig gøre, og går problemerne helt i hårknude, skal
de selvfølgelig have en hjælpende hånd - men det kan måske blot
være en anvisning på en løsning.
Nu vælger børnene også legekammerater ud - de har bedste venner,
men vælger også kammerater ud fra interessen i bestemte lege.
Med denne korte gennemgang af børns udvikling og formåen i 1 - 4
års alderen skulle det være muligt at få et indblik i, hvorfor det
ikke kan forventes, at en 2 årig og en 4 årig kan lege sammen i
"fred og fordragelighed", ihvertfald i længere tid ad gangen.
Om netop dette problem havde vi et spørgsmål fra en mor. Hun havde
to børn på henholdsvis 2 og 4 år, som hun altid syntes var uenige,
og som var i totterne på hinanden. Børnene havde for nylig fået
værelse sammen, og forældrene havde bl.a. bestræbt sig på at købe
legetøj, de begge kunne have glæde af. Moderens spørgsmål gik ud
på, om hun kunne gøre en indsats for at få dem til at lege sammen,
om det var en fejl at give dem samme værelse, og om det egentligt
var realistisk at købe legetøj, de begge kunne have glæde af? Der
er imidlertid milevidt mellem en 2-årigs og en 4-årigs opfattelse
og kunnen samt sproglige og kropslige formåen.
Den "lille" kan ikke "lege sammen", mens den store ikke har
forudsætningerne for at forstå og vurdere hvorfor. Hvis de leger
"sammen", er det fordi, de en kort stund er optaget af hvert sit.
Men ellers skal forældre kun forvente en form for leg, hvis de
selv deltager i legen, og alligevel kan det være svært.
Man skal heller ikke læse den samme godnathistorie for to børn med
den aldersforskel, da den 2 årige skal læses for med henblik på
den sproglige udvikling og genkendelsen, mens den 4 årige ikke så
meget behøver at se, men godt kan lytte. Hos den 4 årige bruges
billeder til at udvide deres begrebsverden, f.eks. at et træ kan
være et bøgetræ, egetræ osv., og en blomst også er en klokkeblomst
eller smørblomst, mens den lille først skal lære begreberne træ,
blomst, dyr osv.
At dele værelse i disse aldre kan selvfølgelig godt lade sig gøre,
men så er det en god ide at give dem mulighed for at opdele deres
legetøj i hver deres skuffer og skabe, så den store har en lille
chance for at have sit for sig selv. Men man skal ikke forvente,
at den to årige kan skelne mellem mit og dit. For den 4 årige vil
det være en fordel at kunne sidde uforstyrret ved et bord med sine
ting, kunne male i fred, samle puslespil, lege med modellervoks
osv., men det kan for den sags skyld være et hvilket som helst
sted i hjemmet, bare der er mulighed for at kunne være
uforstyrret. Og vi skulle tage meget fejl, hvis det bedste sted
ikke er lige der, hvor forældrene opholder sig mest, så den 4
årige kan bevare overblikket og få kunstværkerne beundret straks.
Men når vi taler om beundring og opmærksomhed, gælder det samme
såmænd også for den 2 årige, bare i andre forbindelser.
I forbindelse med indkøb af legetøj, skal man som forældre ikke
forsøge udelukkende at købe noget, de begge vil kunne få "glæde"
af, da der uvilkårligt vil ske det, at der enten er for lidt
udfordring i det for den "store" eller for store udfordringer i
forhold til den lilles formåen. Legetøj skal være noget, man kan
håndtere i den givne alder, noget der er værd at undersøge, giver
udfordringer, og hvis funktion barnet har en mulighed for at kunne
bruge/håndtere.
(kilde Sigrid Riiese)
| |
 |
Få svar på alt
indenfor moderskabet
 |
|
|
