Kære Brevkasse, Jeg skriver til jer fordi jeg er i tvivl om jeg "tør" blive gravid i igen..

Jeg har en pragtfuld datter på 5 år og elsker og nyder at være mor. Jeg elsker at holde andres babyer når de er på besøg, og tager gerne over, så mit modergen fejler bestemt ikke noget, og jeg syntes selv at jeg er en rigtig god mor med masser af kærlighed.

Er jeg klar eller bliver jeg mere klar...

Jeg vil gerne have et barn til, men er også bange, bange for det uvisse og igen bange for at være gravid.. jeg tror måske også jeg havde det sådan første gang. Jeg var havde heller ikke et "super rugekulller gen" første gang, men er i tvivl om det er det rigtige.. hvornår ved man om det er rigtigt og skal jeg bare springe ud i det ? jeg syntes selv min familie er klar til et barn til.. og vil gerne.. men jeg mangler nok noget styrke til at gå det igennem endnu engang...
Jeg havde en nem graviditet, ingen gener, arbejdet frem til barsel perioden, fik dog min datter ved akut kejsersnit da hun lå forkert og havde efterfølgende 3 mds. gråd / kolik. Det kan også være det der måske afskrækker..

Håber du kan give mig nogle svar på hvor ikke alle kvinder "hunger" efter en graviditet... men er mere bange for den... og "hungere " mere efter babyen når den er født..

Håber at høre fra dig,

Mange hilsner Frikke

Kære Frikke.

Jeg vil helt klart vurdere, at du er klar til at få et barn mere. Jeg kan godt forstå at du ikke er helt vild for at gå graviditet og fødsel igennem igen, især taget i betragtning, at du havde en vanskelig fødsel og nyfødt-tid.

Du har allerede en datter så du ved alt om moderskabets mange bekymringer og ja, disse starter jo ikke først når barnet bliver født men allerede når det undfanges. Rigtig mange kvinder (inklusiv mig selv) er vildt bekymrede under deres graviditet, "er alt nu ok?", tænker vi hele tiden. Det overskygger let glæden.

Men jeg syntes du skal springe ud i det, ikke alle er helt sindssyg rugegale men ville egentlig hellere bare få barnet udleveret og springe alt det andet over.

Husk man fortryder aldrig de børn man får kun dem man ikke fik.

Lad naturen råde og vær positiv. Du skal ikke være bange, det skal nok gå fint, du har jo også kun erfaring med en god graviditet og i og med dit barn lå forkert vil man være meget mere opmærksom denne her gang, så det er højst usandsynligt, at det ender med akut kejsersnit igen.

Du har lysten til et barn, det er det som tæller ikke hvorvidt du har lysten til graviditet og fødsel, men det følger jo med, hvilket bekymringer og usikkerhed også gør.

Der er ingen grund til at frygte og være bange. Du har en sund og rask datter, så alt taler for at du igen vil få et sundt barn. Hvis du bare sørge for at passe godt på dig selv, så må du lade naturen om resten og slippe angsten.

Kig på din dejlige krop i spejlet og spørg den om den er klar til at lave et lille barn.- Lav en aftale med din krop om at du vil behandle den godt og elske den.

Få massage, gå i svømmehallen med din datter, flyd i vandet og mærk efter....

Du er ung, frisk og sund, lad din mand befrugte dig og nyd livet, familien og glæd dig til at du igen føder et sundt barn.

For i en sådan dejlig og sund krop som du har vil du igen bære et barn, hvis du har lyst. Lad dig ikke stoppe af om du tør, livet handler om at tage chancer. Tænk hvis du ikke havde valgt at turde den første gang, så havde du ikke din lille pige.

Held og lykke

mange hilsner

Helle/Morsbaby

Barn nr. 2

kære brevkasse

min kæreste og jeg har en dejlig datter der fylder 2 til april.

Nu venter vi os igen terminen er d.10-5-08.

vores datter er meget mor og far glad, men det er kun mor der dur når man skal sove og hvis vi tager et andet barn op i armene eller snakker med det andet barn bliver hun ked af det, så vores spørgsmål er hvordan kan vi ændre hendes syn på andre børn når vi er der ?? og hvordan kan vi forberede hende på den nye baby??

venlig hilsen Alice og Phillip

Hej Alice og Phillip.

2 år, kan være en svær alder at blive storesøster. Vi kan ikke sådan rigtig forklare dem, hvad der skal ske og næsten lige meget hvad vi siger og gør, bliver det en stor omvæltning for dem. I kan nok ikke som sådan ændre hendes syn på andre børn. I den alder handler og reagerer de meget følelsesmæssigt og er meget behovsstyret, det er ikke sådan at ændre. Men det handler om at omvæltningen bliver så lille som muligt. Hvis det f. eks altid er mor som putter og pludselig stopper med dette når baby er født, er det ikke så godt. Sørg for i god tid inden fødslen, at få far mest på banen, så hun ikke vil føle, i så høj grad, at skulle give afkald på sin mor efter baby er kommet til verden. Hvis hun går i dagpleje eller vuggestue så lad hende fortsætte der, måske bare med kortere dage, så alt det trygge stabile hun er vandt til fortsætter. Det eneste anderledes er at baby er ankommet, alt andet skal så vidt det er muligt være det samme. Når den lille så kommer til verden skal I huske følgende:

Når I kommer hjem fra sygehuset, så lad far holde baby (eller ved besøg på sygehuset) mens mor straks giver hende opmærksomhed og tager hende op.

Sig til gæsterne at de ikke må "glemme" storesøster i deres iver for at se den lille. Sig også at de skal huske at have gaver med til hende også.

Når mor ammer kan hun evt. læse bog for den store imens. Husk stadig at tage jer tid til hver især at have alene stunder med hende.

Lad hende være med til at passe baby, så hun føler sig betydningsfuld. Lad hende se og age baby og stå på en stol og følge med når baby skal skiftes og bades.

Alt i alt skal I give hende en følelse af, at hun ikke bliver tilsidesat men at hun stadig er meget betydningsfuld og elsket, så skal det hele nok gå.

Og fortvivl ikke hvis hun reagere med at blive ekstrem trodsig og umulig, det hører alderen til og er helt almindeligt. Lad hende aldrig ude af syne når hun er sammen med baby.

Held og lykke med det hele

Mange hilsner

Helle/Morsbaby

Få svar på alt indenfor moderskabet

Pt: lukket