| |
Overvejer barn nummer 3?
Du har to børn og overvejer måske at få barn nummer 3. Med de
to børn har man ligesom på en eller anden måde gjort sin pligt her
på jorden. Du og din mand har reproduceret to nye mennesker i
stedet for jer selv, det burde jo egentlig være fint nok med det.
Hvis du har fået både en dreng og en pige er det jo helt perfekt.
Hvis du har fået to af samme køn er det selvfølgelig mindst lige
så perfekt, men mange par får lyst til at få et barn til, måske
kan en af grundene være, at de lige skal nå at få en af det andet
køn også.
I hvert fald er det planlagte nummer 3 barn et rent
overskudsbarn. Ofte er barnets skæbne meget velovervejet, da
forældrene nu i den grad ved, hvad det vil sige, at få et lille
barn og derfor også kan overskue om overskuddet er til stede.
Det at det ofte er et overskudsbarn kan netop gøre den gravide
tredje gangs mor, måske endnu mere ængstelig og nervøs for barnet
i maven, end hun tidligere har været. For skulle man alligevel
have stoppet mens alt var godt og man havde to sunde og raske
børn. Tænk hvis nu barn nummer 3 er svært handicappet og vil
ødelægge hele familien eller at det vil gå ud over de to andre.
For lige meget hvor "overskudsagtig" familien er, vil der jo
aldrig være så meget tid til nummer 3, som man havde til sit
første barn.
Mange gravide tredjegangs mødre, tænker også på om det virkelig
kan blive ved med at gå godt, om man virkelig kan blive ved med at
få sunde og normale børn- og det kan man jo heldigvis ....i stride
strømme endda.
| |
|