| |
Langt de fleste børn under 3 år sætter på et eller andet
tidspunkt tænderne i et af de andre børn. børn bider af mange
forskellige årsager alt efter hvor gamle de er:
mellem 8-14 måneder:
Barnet bider oftest, når han er opstemt. det er som regel den,
der tager sig af barnet, eller et barn som er tæt på, der får
kærligheden at føle. Et fast nej stopper som regel dit barn fra at
bide igen.
Mellem 15 måneder og 3 år:
Barnet kan finde på at bide, når han er frustreret eller ønsker
kontrol over en anden person. Det er oftest andre børn, det går ud
over, i mindre grad den voksne, som tager sig af ham. For det meste
holder barnet op med at bide efterhånden, som han lærer, at det ikke
er acceptabel opførsel.
Over 3 år:
Barnet bider typisk, fordi han føler sig magtesløs eller bange-
hvis han f. eks er ved at tabe en slåskamp eller tror, at nogen vil
gøre ham ondt. hvis et barn over tre år ofte bider, kan det være
tegn på, at han har problemer med at udtrykke følelser eller mangler
selvkontrol og han kan have brug for professionel hjælp.
Kilde: WebMD
Når børn river eller slår
Det er ofte sådan, at børn der mangler
sprog kommunikerer og gør opmærksom på sig selv ved at rive, slå
eller bide.
Vi ser det i perioder i dagplejen hos
børn i 1½ - 3 års alderen.
Når børn river, bider eller slår, kan
det være i forbindelse med, at de har et spontant behov.
Eksempelvis, at ville have noget legetøj, som en anden leger med.
Børn i denne alder er ved at lære
sociale spilleregler, som f.eks. at kunne tilsidesætte umiddelbare
behov og vente på at legetøjet bliver ledigt, eller at have mulighed
for at lege med. Det kan også komme til udtryk, når et barn skal
sige fra overfor en kammerat.
Man kan også opleve, at et barn kommer
til at bide som udtryk for kærlighed.
Det kan være i et kram, hvor barnet
bliver ivrigt og kommer til at ”smage” på den der krammes.
Børn kan også reagere på denne
uhensigtsmæssige måde, hvis barnet får for lidt opmærksomhed. Barnet
vil foretrække den negative kontakt fremfor ingen kontakt.
Adfærden kan også være et tegn på, at
noget i barnets liv ikke er, som det skal være. Barnet kan være
småsygt, har det skidt i dagplejen, uro i hjemmet, eller at der er
for mange aktiviteter i barnets liv, som det mentalt ikke kan
forholde sig til.
I dagplejen er vi opmærksomme på denne
del af udviklingen og støtter børn i at øve sig i sociale relationer
til kammerater, både at kunne ”vente” på noget attraktivt legetøj,
hjælpe barnet i legen og støtte det i at sige fra på en
hensigtsmæssig måde.
Vi forsøger ved observationer og et
tæt forældresamarbejde, at finde ud af, hvorfor netop dette barn har
valgt denne adfærd og ud fra fælles viden finder vi en handleplan
som kan tilgodese barnet og børnegruppen. I den periode, hvor et
barn bider, river eller slår, er vi alle særlig opmærksomme på at
beskytte de øvrige børn i dagplejen/legestuen.
|
|
|