Dagplejernes brevkasse MorsBaby.net

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej,

Jeg har et problem, som jeg efterhånden føler er ved at eskalere.
Jeg arbejder som dagplejer, og passer min egen søn på 25 måneder sammen med 3 andre børn - alle piger - på henholdsvis 24, 18 og 12 måneder.
Jeg startede som dagplejer da min søn var 11 måneder, og har haft stor udskiftning i børnegruppen, mange gæstebørn og i det hele taget stor uro.
Nu er sagen den, at min egen søn er begyndt at være tiltagende voldsom overfor de andre børn. Fuldstændig uprovokeret slår og skubber han de andre, ligesom han kan finde på at sætte sig på dem, tage sut og legetøj fra dem m.m.
Han virker dog ikke aggressiv som sådan, og kan da også være meget kærlig overfor de andre børn - men det virker lidt som om at hans kærlighed nogle gange "kammer over" og bliver til vold i stedet.
Han er glad for de andre børn, spørger efter dem når de ikke er her, og fortæller meget om, hvad han laver sammen med de andre børn i dagplejen.
Han har et godt og udviklet sprog i forhold til sin alder, og giver udtryk for at "Sarah er sød" eller "jeg elsker dig, Mille", så umiddelbart virker det ikke som om at hans voldelige adfærd skyldes manglende evne til at udtrykke sig.
Jeg har talt med min dagplejepædagog om det, og hendes eneste kommentar var, at så var de nok på tide at flytte ham over til en anden dagplejer. Jeg ved godt, at det er det mest oplagte at gøre - men han har det godt med de andre børn - når man ser bort fra hans kedelige tendens til at slå.
Desuden har jeg oplevet at han også gør det i andre sammenhænge, f.eks i legestuen og når vi privat er sammen med børn på hans alder.
Så jeg tænker, at det er noget jeg skal have "pillet af ham" inden jeg sender ham videre til en anden dagplejer.
Når han bliver voldsom overfor de andre børn, er jeg desværre nået dertil, hvor jeg skælder ham ud, selv om jeg godt ved at det ikke er løsningen. Men jeg føler mig efterhånden så magtesløs overfor hans adfærd. Og tit "går han til angreb" på de andre børn når jeg står og er ved at skifte ble på en af de andre, så jeg ikke kan fjerne ham fysisk, men bliver nødt til at råbe højt for at stoppe ham...
Han får meget opmærksomhed og kærlighed herhjemme, og jeg føler ikke, at han har noget imod at dele mig med de andre dagplejebørn i dagtimerne. Han sover ikke længere til middag, så på den måde kan jeg også tilgodese ham med lidt ekstra opmærksomhed når de andre sover...
Men jeg håber sådan, at du kan give mig nogle værktøjer til hvordan jeg kan lære ham en social acceptabel adfærd - for mine egne eksempler overfor ham er åbenbart er ikke gode nok. Tilsidst skal det lige siges,at han også nogle gange er voldsom overfor mig - han kravler op på mit skød og vil kramme, og lige pludselig bliver krammet til et niv i kinden eller lignende...
Undskyld at brevet blev så langt, og på forhånd tak for hjælpen.

Mange venlige hilsner fra en bekymret mor/dagplejer

Alt hvad du skriver lyder i mine øre fornuftigt, det lyder ikke som om han på nogen tænkelige måder er forsømt så derfor tror jeg måske ikke at hans voldsomme adfærd bunder i uopfyldte behov men snarere et lidt "kikset" adfærdsmønster, han ikke sådan lige kan komme væk fra igen. Når dagplejere har deres eget barn i dagpleje er det ofte at de lige er lidt mere besværlige end de andre. De ved jo at deres mor elsker dem ubetinget lige meget hvordan de ter sig. Jeg kan godt forstå, at du skælder ud, det er der sådan set heller ikke noget galt i. Men prøv alligevel at give ham så lidt opmærksomhed som muligt på hans voldsomme tendenser. I situationer hvor han eksempelvis slår en anden, skal du fluks reagerer med at "fjerne" ham fra barnet, sig kort " Det vil jeg ikke have" og giv derefter det forslåne barn en masse opmærksomhed og trøst naturligvis. Lad ham så være lidt, du skal ikke direkte ignorerer ham og slet ikke bede ham undskylde eller komme med lange forklaringer, men lad ham bare være lidt. Han gør det ikke af ond mening, han er bare lige kommet ind på et sidespor, som han lige skal hjælpes væk fra. Hvis du kan være en del på gulvet sammen med dem og derved forebygge at det i det hele tager sker, er det super.

Hej igen.

Jeg har et spørgsmål ang. ”tid i dagplejen”

Jeg har et barn (13 mdr.) der er meget ked af det når han bliver afleveret (men det aftager hurtigt, hvis han forbliver på min arm), men som græder resten af dagen når han ikke sidder lige op af mig, eller oppe hos mig.

Han startede op midt i juni, hvor der så har været ferie, så opstart igen, og så har han også været syg en uge, så det er jo realt ikke meget han har været i dagpleje.

Jeg har følelsen af at vi starter forfra hele tiden.

Jeg tænker at det er vigtigt at han kommer hver dag og gerne fra 8-15, men hans forældre syntes det er rigtig mange timer.

Men som det er lige nu har han engang imellem brug for søvn gange 2, men hans forældre vil gerne nøjes med og aflevere ham fra 9-14, og det er også rigtig fint med mødetid, hvis han ikke putter til formiddag, men om eftermiddagen sover børnene som regel kl 14. Og jeg syntes ikke man skal vække børn fra middagslur.

Kan du anbefale nogen gylden middelvej, kan muligheden være at han kun kommer hver anden dag, altså har faste fridage, og så de dage han er her er fra 8-15, og hvor længe tror du det vil tage og få ham kørt ind, altså hvor han syntes det er hyggeligt at lege med de andre osv.

At han er ked af det når hans forældre køre er helt okay, det går som regel hurtigt over.

Er det vigtigt at han kommer hverdag og faste tider til han er kørt ind..?

Og når han er kørt ind skal der så være faste fridage eller er det uden betydning.

Det tager utrolig mange kræfter og få ”nyt” barn hver dag.

Og de andre børn syntes bestemt ikke det er særlig hyggeligt med gråd hele dagen, de græder ofte i sympati.

Ps. Dagen i går gik dog helt uforventet, han kom kl 10 og var meget ked af det da hans mor kørte, han græd en lille time, så cyklede vi en tur og da vi kom hjem igen spiste vi og imens vi cyklede og spiste pjevsede han kun lidt, da vi var færdige med og spise satte jeg de andre på gulvet så de kunne lege, han blev siddende i højstolen imens jeg tog maden af bordet, derefter satte jeg også ham ned og han var ikke imponeret, han skreg og pludselig, og jeg siger pludselig, stoppede han og begyndte at lege blandt de andre og bevæge sig rundt i huset på egne ben, ja jeg var måløs og lykkelig, og meget ked af at det nu er weekend. Håber inderligt den godt dag i går fortsætter på mandag.

Håber du kan hjælpe, det plejer du at kunne. Smiler
Mvh privat dagplejer

Hej,

Jeg syntes det lyder som om at drengen ikke er faldet til endnu på grund af, at der ikke rigtig har været stabilitet i forløbet endnu.

Aftal med forældrene at de kommer på det samme tidspunkt hver dag, 9 er jo fint og så alt efter behov får han en lille formiddags lur eller måske springer han den over. Put ham så til middagsluren sammen med de andre børn og aftal med forældrene, at du sender en sms når han vågner, så han lige kan nå at få et stykke frugt og være hel vågen. Jeg syntes også det er en skidt ide at vække ham. Det er fint med en ugentlig fridag, hvis forældrene har mulighed for det. Det kunne evt. være fredag eller mandag så weekenden bare var forlænget, det ødelægger ikke noget. Men ud over det, skal det være stabilt i hvert fald indtil han er faldet til.

Husk også at følge en rimelig fast rytme i løbet af dagen. Gør det samme dag ud og dag ind (altså sådan i store træk). Men faste sove og spisetider, ritualer omkring måltidet, faste pladser , fast farve krus og tallerken osv.; det er altsammen noget som vil gøre ham tryg.- Ikke så mange nye mennesker på besøg hele tiden, det må du lige vente med til han er faldet til. Det vil heller ikke lige være det bedste for ham at blive slæbt med i legestue, hvis du kommer i en sådan, ikke endnu i hvert fald.

Hvor lang tid indkøringen vil tage er umuligt for mig at svare på, det afhænger jo af drengens følsomhed, modenhed, tryghedsfølelse osv.

Det er hårdt med nye børn men husk at du skaber tryghed ved gentagelser, godt humør, fis og ballade, humor, rolighed, god stemning og en udstråling af at du som voksen "har styr på det" og ikke mister tålmodigheden eller bliver stresset, for det går lige over i børnene.

held og lykke, læs evt. mere her:

http://www.morsbaby.net/nytbarndagpleje.htm

Mange hilsner

Helle/morsbaby

hej.

jeg har et spørgsmål ang et af mine dagpleje børn, han var det første barn jeg startede op med for ca 5 mdr siden, nu er problemet at han ikke acceptere at jeg sidder med de andre børn og ønsker heller ikke at de andre børn nærmer sig ham.

når han er hos mig alene er der intet, han tuller rundt, leger og kommer lige og skal ha et kram engang imellem, men når de andre børn er her, SKRIGER han for vildt. og når han sidder hos mig og de andre børn kommer hen går han også helt amok.

hvordan takler jeg sådan et problem.

han vil heller ikke dele legetøj med de andre.

han er 12 mdr.

de andre børn er 12 og 17 mdr.

håber du har et forslag til hvordan vores hverdag bliver mindre præget af gråd.

sommer hilsen en dagplejer.

hej.

jeg er nyopstartet privat dagplejer og mit spørgsmål er hvor gamle er børn når de ikke skal sove til formiddag mere.

det kan være lidt svært og få hele flokken kørt ind i samme rytme, sådan ca.

1.barn, 15 mdr, står op kl ca 6.
2.barn, 10 1/2 mdr, står op kl ca 8.
3.barn, 11, står op kl ca 6.30.

har I nogen gode råd til hvordan jeg kan få dem ind i ca samme rytme.

mvh privatdagplejer

Dagplejernes brevkasse spørgsmål&Svar