Fødsel

Valg af fødested

Fødslens begyndelse

Fødsel på sygehus. Hvornår skal jeg tage af sted?

Livmodermunden åbner sig, barnet trænger ned

Fostervandet siver

Kan jeg bevæge mig, som jeg vil, når jeg har veer?

Ve- og hvilestillinger under første del af fødslen

Spise og drikke under fødslen

Barnet under fødslen

Pressetrang og presseperiode

Barnet fødes

Barnet begynder at trække vejret

Mor og barn

Navlen

Moderkagen fødes

Blødning og eventuel syning

Hænder og fødder er blå

Indsmurt i fosterfedt

Moderfølelsen

Fødselsdepression

Når først maven vokser og veerne starter, er vi ligesom nødt til at presse vores baby ud. Vi kan ikke fortryde eller lige udsætte det et par dage, fordi vi ikke lige har lyst.

Mange gravide kvinder beskæftiger sig slet ikke med at sætte sig ind i fødslens forløb, eller går til fødselsforberedelse. Der er jo både for og imod, men selvfølgelig er det da altid fornuftigt at sætte sig lidt ind i, hvad det egentlig er for en kæmpe oplevelse ens krop snart vil blive udsat for. Ingen gravid er ligeglad med at de skal føde, det er jo bare sådan, at det jo ikke er noget, som vi kan slippe for. Nogen bliver bare nervøse af at læse alt for meget.  Her på siden hører vi meget gerne om din fødsel, hvad enten du har født normalt eller ved kejsersnit.

Fødslen er en af de største menneskelige begivenheder, ig ingen kultur forbigår den i ubemærkethed. Hvad enten man fejre den med trommer, med at klippe barnets hår eller hælde vand over dets lille hoved, så finder mennesket måder at proklamere deres glæde over den lykkelige begivenhed på.

 Valg af fødested

Det er selvfølgelig noget du vil blive spurgt om af din læge eller jordemoder. Valgmulighederne er ikke de samme i hele Danmark. Men generelt findes følgende muligheder:

 -Ambulant på en klinik eller et sygehus. Ambulant betyder at mor og barn forlader sygehuset senest 24 timer efter fødslen. På grund af nedskæringer er dette blevet mere normalt end tidligere

 - På en specialafdeling på et sygehus (barsels eller fødselsgangen) det vil sige en afdeling som kun tager sig af fødende. Det er dette de fleste benytter.

 - På en fødeklinik.

 - På en kirurgisk fødeafdeling på et sygehus, det er en fødeafdeling, hvor man foretager kejsersnit, hvis det bliver nødvendigt før eller under fødslen.

- Eller hjemme.

Fødslens begyndelse

Nogle gravide kvinder har selv en stærk fornemmelse af, at fødslen snart går i gang.

Fornemmelsen kan som regel ikke rigtig forklares nærmere, men den er der. Der kan også være andre tegn fra kroppen, der viser at fødslen er nært forestående.

Har du født før kan fødslen begynde anderledes, end du tidligere har oplevet.

Slimprop
Hos de fleste kvinder sidder der en prop af slim i livmodermunden. Den beskytter mod bakteriers indtrængen i livmoderen. I slutningen af graviditeten åbner livmodermunden sig lidt, og slimproppen glider ud. Slimet er sejt og hvidligt. Det kan være gulligt, eventuelt med lidt blod i, og kan komme ud fra skeden klatvis over et par dage.

Tegnblødning
Der kan komme lidt slimet, brunligt eller lyst blodigt udflåd i forbindelse med, at fødslen går i gang. Det kommer også fra livmodermunden. Når den åbner sig, brister nogle små blodkar. Denne let slimede blødning kaldes tegnblødning.

Veer
Fødslen kan begynde med veer. Veer er sammentrækninger i livmoderen. Sammentrækningerne skal trække livmoderhalsen opad og åbne livmodermunden.

I begyndelsen af fødslen kan veerne være uregelmæssige. De kan komme med 5 til 10 til 15 minutters interval og have forskellig varighed. Nogle er små og korte på et halvt minut, andre længere – op til 1 minut. Efterhånden finder vearbejdet et mønster, hvor veerne kommer nogenlunde regelmæssigt og varer nogenlunde lige længe.

Veer mærkes som ubehag eller smerter i livmoderen og måske over lænden og ned i lårene.

Afgang af fostervand
Det første tegn på, at fødslen snart går i gang, kan være, at der går hul på fosterhinderne og fostervandet begynder at sive.

Fostervandet kan begynde at løbe ret pludseligt, eller det kan sive ganske langsomt. Man kan godt føle sig i tvivl, om det er fostervand, der siver, om det er urin, eller om det er rigeligt med udflåd. Fostervandet har en karakteristisk lugt, som du nok vil lægge mærke til. Det vil blive ved med at sive, hvis der er hul på fosterhinderne. Fostervandet er klart. Der er ingen nerver i fosterhinderne, så det gør ikke ondt, når der går hul på dem.

Ring til jordemoderen, hvis fostervandet begynder at sive derhjemme.

Fødsel på sygehus. Hvornår skal jeg tage af sted?

En normal fødsel kan godt vare op til 24 timer fra de første veer begynder. Førstegangsfødende har som regel lidt længere forløb end flergangsfødende (gennemsnitligt 12-24 timer for førstegangsfødende og gennemsnitligt 8-12 timer for flergangsfødende).

Ring til fødestedet
Når du synes, det virker, som om fødslen er i gang, skal du kontakte jordemoderen. Jordemoderen kan bedst vejlede, hvis hun taler med dig selv.

I begyndelsen kan du roligt gå omkring og foretage dig forskelligt, som du har lyst til. Du kan spise og drikke, som du plejer, og du kan for eksempel tage et varmt bad. Det virker afslappende og kan være dejligt i denne fase af fødslen.

Det er rarest at tage af sted til sygehuset på et tidspunkt, hvor du endnu ikke skal bruge al din koncentration på vearbejdet. Der skal være overskud til at blive fortrolig med fødestuen og den jordemoder, der skal hjælpe. Tal også med jordemoderen om, hvordan du skal komme til fødestedet

Livmodermunden åbner sig, barnet trænger ned

Livmoderens sammentrækninger under første del af fødslen kaldes udvidelsesveer, og denne del af fødslens forløb kaldes for udvidelsesperioden.

Under vearbejdet sker der følgende: Livmoderhalsen trækkes opad, og livmodermunden åbnes. Barnet skubbes nedad, så det er klar til at skrue sig ned igennem bækkenet. Barnets hoved drejer sig, alt efter hvor der er bedst plads i bækkenet.

Livmodermunden åbner sig sædvanligvis 1 cm i timen, når veerne er gode, og man skal føde for første gang. Livmodermunden skal være cirka 10 cm åben, for at barnets hoved kan trænge helt ned i bækkenet og kvinden kan begynde at presse.

Fostervandet siver

Under fødslen vil der på et tidspunkt måske gå hul på fosterhinderne, og fostervandet vil sive ud. Nogle kvinder mærker et lille smæld, når hinderne brister. Andre mærker ikke noget. Når der først er hul på hinderne, vil vandet sive under resten af fødslen, da der til stadighed dannes nyt fostervand.

Hvis hinderne ikke brister af sig selv, vil jordemoderen sikkert prikke hul på dem. Det gør ikke ondt, da der ikke er nerver i fosterhinderne.

Hvis vandet siver og du ikke har veer endnu, kan du, efter jordemoderen har undersøgt dig, tage hjem og slappe af og vente på, at veerne begynder. Jordemoderen vil fortælle dig, hvornår hun gerne vil have, at du senest kommer tilbage til fødestedet. Hvis veerne ikke går i gang af sig selv efter et godt stykke tid, vil jordemoderen eventuelt tilbyde dig, at fødslen bliver sat i gang. Det er forskelligt fra fødested til fødested hvor lang tid, man synes, der må gå. Omkring et døgn eller lidt mere er det mest almindelige. Det afhænger selvfølgelig også af, hvordan du og det endnu ufødte barn har det.

Man kan godt føle sig i tvivl, om det er fostervand eller om det er urin. Men fostervandet er klart og har en karakteristisk ferskt lugt - ligesom sæd. Lugter bindet af urin, kan det være, at du ikke har kunnet holde på vandet.

Kan jeg bevæge mig, som jeg vil, når jeg har veer?

Ja, det kan du, og fysisk aktivitet er godt for fødslens forløb. Mange fødende kvinder trives bedst med at skifte imellem at gå omkring, sidde op eller ligge ned.

Fødslen er en meget aktiv proces, der medinddrager hele kroppen. Lyt til de signaler, du får fra kroppen. Det er godt, at du bevæger dig og gør, hvad du føler er bedst for dig. Det kan give dig god fornemmelse af at arbejde sammen med kræfterne i kroppen.

Ved at du bevæger dig under veerne i udvidelsesperioden udnyttes pladsen i bækkenet godt. Det letter barnets mulighed for at trænge ned.

Ve- og hvilestillinger under første del af fødslen

De fleste fødende kvinder føler sig godt tilpas ved at vugge eller rokke med kroppen under veerne.

Du kan læne dig ind over et bord eller en seng og hvile på albuerne og underarmene. Det giver mulighed for at stå op og vugge eller rokke fra side til side eller op og ned med underkroppen.

Du kan sætte dig på en stol og hvile underarmene på dine spredte knæ. På den måde kan du også rokke med bækkenet.

Du kan hænge om halsen på din mand eller en hjælper og vugge i knæene.

En stor sækkestol kan give god støtte enten i ryggen eller under maven. Sækkestolen kan formes, så der bliver plads til maven. Derved kan du ligge afslappet på alle fire med god støtte.

Du kan ligge på siden og få støtte af puder. Der er mange muligheder. Jordemoderen kan hjælpe, hvis du ikke rigtig kan få det til at fungere.

Spise og drikke under fødslen

Tidligt under fødslen er det godt at få lidt let fordøjelig mad at spise. Ristet brød, gerne med noget sødt, og noget at drikke er som regel rart.

Mælk er ikke godt, fordi det klumper sig sammen i mavesækken, som tømmer sig meget langsomt under fødslen.

En del fødende kvinder får kvalme og eventuelt opkastning i sidste del af fødslen. Derfor er det rarest kun at drikke under denne del af fødslen. Drik gerne noget koldt og friskt.

Men føler du dig ligefrem sulten, kan du rolig spise, hvad du har lyst til. Så vil du sikkert også kunne holde maden i dig.

Barnet under fødslen

Under fødslen skal barnet skrues ned gennem bækkenet og ud gennem skeden. Det sker ved hjælp af vekræfterne. Det er både anstrengende og stimulerende for barnet at blive født, og det er en vigtig del af barnets tilpasning til livet udenfor livmoderen.

Overvågning af barnet
Jordemoderen vil lytte til barnets hjerteslag mange gange under fødslen med et træstetoskop eller en doptone. I selve presseperioden vil der blive lyttet efter hver eneste ve. Sædvanligvis slår hjertet lidt langsommere under en ve. Efter veen bliver rytmen hurtigt, som den plejer at være, dvs. mellem 10 og 12 slag pr. 5 sekunder.

En del steder tilbydes elektronisk overvågning (cardio-toko-grafi CTG) i et kvarters tid eller lidt mere i forbindelse med ankomsten til sygehuset (en såkaldt door-step-test). Undersøgelsen giver oplysninger om barnets tilstand og kan være vejledende for, hvorledes barnet bedst overvåges under resten af fødslen. Under en normal fødsel er det sædvanligvis ikke nødvendigt at overvåge barnet elektronisk.

Pressetrang og presseperiode

Når barnets hoved er trængt ned gennem bækkenet og nærmer sig skedeåbningen, kommer pressetrangen.

Pressetrang får mavemuskler og mellemgulv til at presse barnet ud. Som regel vil livmodermunden nu være helt åben (ca. 10 cm i diameter).

Jordemoderen vil hjælpe med at finde en hvilestilling og en vejrtrækning, der bruger pressetrangen bedst muligt, indtil livmodermunden er helt åben og barnets hoved er helt nede ved skedeåbningen.

Selvom det muligvis er anstrengende, kan det være en god idé at kvinden står op i denne sidste fase. Den fødende kvindes oprejste stilling kan gøre det lettere for barnets hoved at skrue sig ned igennem bækkenet under den sidste del af fødslen.

Presse sammen med veerne
Når livmodermunden er helt åben, og barnets hoved er trængt helt ned til skedeåbningen og hovedet er drejet, kan du give helt efter for pressetrangen. Prøv først at blive fortrolig med presseveens styrke og varighed. Når du kender den, kan du indrette din vejrtrækning og dit eget pres, så veens egne kræfter støttes. Det vil som regel betyde, at du i kortere eller længere perioder vil lade din udånding komme stødvis i takt med pressetrangen. På den måde vil barnets hoved langsomt glide frem og udspile skedeåbningen og mellemkødet. Jordemoderen vil vejlede dig om, hvordan du presser bedst i denne sidste fase.

Barnet fødes

Når barnets hoved er gledet så langt frem i skedeåbningen, at hele nakken er ude, vil jordemoderen hjælpe dig med at lirke hovedet helt ud. I vil have et meget nært samarbejde, hvor du skiftevis presser lidt og hviler lidt. Til sidst vil hovedet være helt født. På dette tidspunkt er du måske så koncentreret, at du knap opfatter, at hovedet er født.
Måske har du lyst til at se ned mellem benene, måske orker du det ikke. Jordemoderen vil suge slim og fostervand væk fra barnets næse og mund, hvis der er noget, der generer barnet.

Barnet vil af sig selv, eventuelt støttet af jordemoderen, i den næste presseve dreje hovedet om på siden. Herefter fødes skuldrene og resten af kroppen.

Nogle kvinder har lyst til selv at være med til at trække barnet ud.

Barnet begynder at trække vejret

Straks barnet kommer ud, vil det trække vejret, og lungerne foldes ud og fyldes med luft.

Blodkredsløbet i barnets hjerte og lunger vil samtidigt forandres, idet blodet fra nu af iltes i lungerne. Blodet er før kommet iltet ind i barnet fra moderkagen gennem navlesnoren. Den øvrige omstilling fra livet i livmoderen til livet udenfor sker gradvist.

Alle indtryk er nye for barnet, for eksempel lugt, smag, temperatur, og det som kan ses og høres. Lyde går nu gennem luft og ikke som før fødslen gennem vand.

Mor og barn

Dér ligger det lille nyfødte barn. De fleste forældre drømmer med glad forventning om netop dette øjeblik. Mange kvinder forestiller sig, at de vil have stærke kærlige følelser for barnet lige fra første øjekast. Sådan har nogle kvinder det også. Men en del kvinder er så overvældede, at de har brug for lidt tid og ro til at sunde sig.

Tag barnet op, når du selv har lyst
Når du føler dig parat, kan du tage dit barn op selv eller bede jordemoderen løfte det op til dig.

Barnet vil nyde at mærke din varme hud og høre den velkendte lyd af dit hjerte. Barnet vil også nyde at mærke dine hænder og arme slutte tæt om sig. Det er vigtigt, at barnet holdes varmt.

Navlen

Navlesnoren klippes over, efter at barnet er født. Det er forskelligt hvornår. Inden man klipper, sættes en klemme eller elastik på navlesnoren nogle centimeter fra barnets hud. Navlesnorens tykkelse varierer fra barn til barn. Navlestumpen tørrer ind og falder af i løbet af de første uger efter fødslen.

Ved fødslen kan der tages blodprøver fra navlesnoren. Fra navlesnorsblodet kan man blandt andet bestemme barnets blodtype. Det er for eksempel vigtigt hvis moderen er rhesus negativ. En rhesus negativ mor med et rhesus positivt barn skal have en indsprøjtning med gammaglobulin indenfor de første døgn efter fødslen. Denne indsprøjtning forhindrer, at moderen danner antistoffer mod et rhesus negativt barn ved senere graviditet. Man kan også undersøge, om barnet har fået nok ilt under fødslen.

Moderkagen fødes

Indenfor det første kvarters tid efter barnets fødsel vil livmoderens sammentrækninger få moderkagen til at løsne sig. Hvis du bløder meget vil jordemoderen give noget medicin, der trækker livmoderen sammen og gør blødningen mindre. Medicinen gives som indsprøjtning.

Når moderkagen er løsnet helt fra livmoderen, kan den fødes ved at du presser ligesom ved barnets fødsel. Moderkagen glider gennem skeden. Det mærkes som en stor blød varm klump. Hvis du har lyst, kan jordemoderen vise dig moderkagens to sider – hinderne, navlesnoren og den hule barnet har ligget i.

Blødning og eventuel syning

Der er sædvanligvis ikke ret megen blødning ved en normal fødsel. Den blødning, der er, kommer fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet.

Hvis der er kommet en bristning, eller der er klippet i mellemkødet, vil jordemoderen sy det, lige efter moderkagen er født. Ganske små bristninger bløder ikke og sys derfor ikke. Vævet i skeden og mellemkødet læges hurtigt. Klip og bristninger sys som regel med noget tråd, der opløses af sig selv, mens vævet heler. Der kan godt gå nogle uger, før tråden er helt forsvundet.

Hvis der ikke er lagt lokalbedøvelse før fødslen, vil jordemoderen lægge den, før hun begynder at sy.

Hænder og fødder er blå

Næsten alle børn har blålige og kolde hænder og fødder lige efter fødslen. Det bliver de som regel ved med i de første dage, måske i de første par uger efter fødslen. Det er normalt og hænger blandt andet sammen med, at barnets blodkredsløb har forandret sig fra fosterliv til barneliv.

Indsmurt i fosterfedt

Fosterfedt er hvidt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget fosterfedt, de har på huden, når de bliver født. Nogle børn må tørres lidt af. Hos de fleste opsuges fosterfedtet af huden og gnides af i tøjet i løbet af de første dage. Piger kan længe have lidt fosterfedt siddende mellem kønslæberne. Fosterfedtet beskytter barnets hud.

Moderfølelsen

Kærlighed ved første blik?

Mange gravide har læst og hørt utallige historier om hvordan moderfølelsen kommer brusende gennem hele ens krop, så snart de for øjenkontakt med baby, i det aller første sekund. Bare rolig, fortvivl ikke hvis dette ikke sker. Der er ikke noget galt med dig, det er helt almindeligt, at det kan tage lidt tid. Husk på du vil være total udmattet og følelserne kører rund i hovedet på dig. Moderfølelsen vil komme. At elske sit barn kan tage lidt tid, ægte kærlighed kommer i takt med at du lærer dit barn at kende. Så vær ikke for hård ved dig selv....

læs evt: her om fødselsdepression