Fødselsdepression

 Ca 10% af alle kvinder, der lige har født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Ud over dette har yderligere 5-10% andre typer fødselsreaktioner. Det er først inden for de seneste 5-10 år at fødselsdepression for alvor er blevet anerkendt som en reel lidelse.

Der skelnes mellem efterfødselsreaktion, fødselsdepression og andre fødselsreaktioner.

Det er helt almindeligt at selv efter fødslen af et sundt og velskabt barn, at kvinden har en kortvarig reaktion af nogle dages varighed, måske en uges tid. Dette kaldes en efterfødselsreaktion. Den nybagte mor kan have svært ved at sove og have meget let til tårer. Efterhånden som kvinden vender sig til situationen og bliver mere tryg og fortrolig med barnet, klinger usikkerheden af. Andre fødselsreaktioner kan være stress efter fødslen, sorg eller traumer efter en hård fødsel.

Ved en fødselsdepression gribes moderen af tristhed og utilstrækkelighedsfølelse, måske endda også angst. Følelserne er både belastende, uforståelige og uacceptable for hende selv. Hun føler også en kropslig uro, får endnu sværere ved at sove og mister måske appetitten. Bagved ligger en udtalt depressiv og opgivende trang til bare at græde. Hun skulle være så glad og lykkelig men alligevel har hun en følelse af, at det er forfærdeligt at blive mor. hun som havde glædet sig så meget og forberedt alting. Hvad er der dog sket?. Hun forstår ikke sig selv og det kaster hende ud i en voldsom identitetskrise. -Egner hun sig overhovedet til at være mor? Var det forkert at få et barn nu?. tankerne vælter rundt og det hele er pakket ind i en skamfølelse over ikke at magte sin nye rolle som mor og skyldfølelsen overfor barnet fylder meget.. Moderen klarer dog ofte at passe barnet rimeligt godt men har svært ved at knytte sig til det følelsesmæssigt og den ellers så ventede moderfølelse udebliver.

En fødselsdepression forekommer i alle sværhedsgrader, fra de lette til de meget svære depressioner som kræver medicinsk behandling og i sjældne tilfælde indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

de alvorlige af slagsen behandles bedst i tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejerske, praktiserende læge, psykolog og i svære tilfælde en psykiater. Ind imellem kan det også være nyttigt at inddrage jordemoderen til en snak om fødslen.

Jo hurtigere en fødselsdepression bliver anerkendt og jo hurtigere kvinden får hjælp, jo større er hendes muligheder for at komme ud af fødselsdepressionen på en god måde og etablere en god følelsesmæssig kontakt til barnet.

Tidligere blev fødselsdepressioner ofte ikke opdaget og heller ikke tillagt nogen særlig betydning. Moderen kæmpede alene for at finde glæden igen. Ida opdages en fødselsdepression stort set altid  idet kvinderne selv er meget mere opmærksomme på deres egne reaktioner og sundhedsplejersken har også et bredest kendskab til det, derfor bliver det som regel opdaget hurtigt og kvinden kommer sjældent til at kæmpe helt alene.

Tegn på fødselsdepression

De første tegn på fødselsdepression kan vise sig allerede under graviditeten. Kvinden vil dog ofte bagatelliserer sine reaktioner og forsøge at ignorere dem og "tage sig sammen". Først efter fødslen vil kvinden for alvor mærke, at der er noget som er, som det ikke burde være. Kvinder som tidligere har haft en depression, er i særlig risiko for at få en depression under graviditeten.

Der findes som sagt mange forskellige reaktioner efter en fødsel, reaktionen er typisk af nogle dages varighed. Fødselsdepressionen findes i alle grader fra let til svær depression. Både tudeturen, forskellige efterfødselsreaktioner og fødselsdepressionen ligner hinanden når man ser dem første gang. Der er også meget forskelligt hvornår fødselsdepressionen bryder ud, det ses ofte lige efter fødslen, men der kan også gå flere uger eller måske flere måneder.

Den øgede viden om fødselsdepressioner betyder at kvinder der er uforståelig triste, trætte og har let til gråd efter en fødsel, er bekymrede for, om de er ved at få en fødselsdepression. Allerede ved den første bekymring er det bedste råd, at kvinden inddrager sin partner og taler med sundhedsplejersken eller den praktiserende læge. De vil kunne større kvinden, hvad enten de bare er en efterfødselsreaktion, der hurtigt klinger af, eller det er en fødselsdepression, der er på vej.

Symptomerne er lig med symptomerne ved almindelig depression, men tanker og følelser koncentrerer sig om det at være blevet mor, om barnet og om kvindens egen opvækst, hendes mor og eventuelt også hendes far. desuden involverer en depression i forbindelse med det at blive mor i allerhøjeste grad kvindens relation til barnet.

De første reaktioner hos kvinden er uendelig træthed, tristhed, energiløshed, vanskeligheder med at sove og tendens til at græde. Også mange kropsfornemmelser kan plage, fx kvalme, svimmelhed, trykken for brystet og general fysisk utilpashed. Hurtigt kommer der andre symptomer til, typisk rastløshed, nervøsitet, angst og panik og mærkelige følelser og tanker om barnet. F. eks en følelse af fremmedhed over for barnet, måske endda en følelse af, at det ligefrem ikke er hendes eget barn. Tanker om at komme til at skade det eller glemme det et eller andet sted kan også være plagsomme. tankerne kører i alle mulige retninger. Hos mange kvinder har tankerne nærmest deres egen kraft, og det kan være svært at stoppe dem.

Årsager til fødselsdepression

I de fleste tilfælde er der tale om et kompliceret samspil mellem forskellige faktorer der kan være medfødte eller udviklet i barndommen med rod i kvindens egen livshistorie med sine forældre. Dertil kommer aktuelle belastende forhold i hendes situation, bl.a. parforhold eller ved graviditeten eller fødslen. I enkelte tilfælde, specielt de alvorlige, synes den medfødte biologiske arv at være den primære årsag.

Hvis fødselsdepressionen ikke bliver behandlet, kan det resultere i en skjult følelsesmæssig distance i relationen mellem mor og barn. Moren kommer måske aldrig helt tæt på barnet. Det kan give utryghed for barnet og det kan på længere sigt vise sig i barnets udvikling, specielt på det følelsesmæssige og sociale område. Mange børn udvikler sig dog uden problemer, bl.a. fordi faren ofte går ind i omsorgen og den nære kontakt med barnet, når moren ikke er i stand til det.

Fødselsdepression kan heldigvis behandles. I første omgang vurderes det, om samtalebehandling kan hjælpe. Partneren og barnet inddrages i behandlingen. Samtaler kan være den bedste løsning til at mindske eller fjerne symptomerne, bedre samlivet i familien og forholdet til barnet. Hvis samtaler ikke er nok, kommer medicinsk behandling på tale. Også ved medicinsk behandling skal både støttende samtaler og oplysning indgå som vigtige dele af den samlede behandling. I sjældne tilfælde må kvinderne indlægges. Ikke alle former for medicinsk behandling må benyttes under graviditet og amning. Situationen kræver, at der er et særligt tæt samarbejde mellem lægen og kvinden, idet den medicinske behandling skal reguleres oftere end ellers, både af hensyn til barnet og de ændringer graviditeten skaber i kvindens krop.

En fødselsdepression kan vare 1/2-1 år, evt. længere. Samtalebehandling kan gøre forløbet kortere, men det er ikke givet. Samtalebehandling vil ofte give  en umiddelbar lettelse men tilstanden vil også ofte svinge op og ned, fra bedring til følelsen af igen at have det dårligt. Der er tale om en proces, hvor kvinden bearbejder forskellige psykiske forhold, således at hun opnår større indsigt i og accept af sig selv og får en bedre kontakt til sit barn. Det er et forløb, der tager tid. Medicinsk behandling vil kunne afkorte forløbet betydeligt, specielt for de svære depressioner

Kvinden frygter ofte, at hun vil opleve dette frygtelige forløb igen, når hun skal have det næste barn. Denne bekymring er en naturlig reaktion. Kvinden har brug for ekstra støtte under sin næste graviditet, og når barnet kommer.

Hun skal støttes og have fokus på den aktuelle situation, sine ressourcer og på det, hun har lært om sig selv ved det første forløb.

Det er sjældent, at kvinden igen får en egentlig fødselsdepression ved næste fødsel, hvis hun tidligt er opmærksom på sit behov for støtte, og hvis en grundlæggende problematik er blevet bearbejdet. opfølgende støtte eller et kortere terapiforløb kan dog yderligere styrke kvindens personlighed og udvikling som mor.

Ved svære fødselsdepressioner ved man at 25-35% får tilbagefald ved anden fødsel, dvs. at langt de fleste trods alt klarer at få andet barn uden at få en depression igen:-)

(kilde fødselsdepression,  psykiatrifondens forlag 2008)