Lette smerter i underlivet i starten af graviditeten
Bækkensmerter
Kvalme og ændret smag
Træg mave
Psykiske
forandringer hos kommende forældre
Halsbrand
Træthed
Åreknuder og hæmorider
Vand i kroppen
Plukkeveer
Hyppig vandladning
Blødende tandkød
Ømme bryster
Alvorlige
graviditetsgener

Lette smerter i underlivet i starten af graviditeten
Bare rolig...
Hvis du den første tid har lidt smerter i underlivet som om din
menstruation er på vej, er det helt normalt. Mange kvinder vil
ligeledes opleve en svag blødning i slutningen af 4 uge. den
stammer fra det sted, hvor ægget sætter sig fast i livmoderen.
Bækkensmerter
Ømhed omkring bækkenet er meget almindelig og kan være meget
generende. Det kan svinge fra let ømhed til stærke smerter og sidder
enten som en ring omkring bækkenet eller mere lokalt fortil ved
skambenet eller bagtil lidt under lænden.
Smerterne kan være hormonelt betinget. Graviditetshormonerne blødgør
ledbåndene i bækkenet og bækkendet gøres på den måde mere smidigt
til fødslen, så barnet lettere kan bevæge sig ned gennem den trange
fødselskanal.
Bækkensmerterne kan også være forårsaget af den øgede belastning
bækkenet udsættes for under en graviditet.
Gode råd til afhjælpning af bækkensmerter:
- undgå vridninger i kroppen
- undgå at "hænge" på det ene ben
- stå med vægten lige meget på begge ben
- undgå at sidde med korslagte
ben eller i skrædderstilling, sid lige på stolen
- vend dig i sengen med paralelle
ben med en pude mellem benene
- undgå at løfte eller bære på
tunge ting
- undgå støvsugning
- afpas din skridtlængde efter
smerterne - hvis du har meget ondt skal du gå med meget små skridt
- tag ét trin ad gangen på
trapperne
- gå baglæns ind på sædet i bilen
og drej rundt mod bilens front med paralelle ben
- undgå at svømme med
brystsvømningsben
- samleje i rygliggende stilling
giver ofte smerter - prøv andre stillinger evt. på siden
- motion styrker musklerne
omkring bækkenet og kan på den måde støtte og holde bækkenet på
plads. Prøv dig frem og stop hvis generne forværres
- aflastning
- akupunktur
Kvalme og ændret smag
Især i begyndelsen af
graviditeten kan kvalme ændre dit spisemønster. For nogle gravide
hjælper det måske at spise lidt, allerede inden man står op. Tørt
brød kan være godt. Små og hyppige måltider er en anden idé til at
afhjælpe kvalmen.
Trang til særlige mad-
og drikkevarer kan nogle gravide nikke genkendende til. Du skal
være på vagt, hvis tilbøjeligheden til særlige favoritter betyder,
at du i perioder kommer til at spise for ensidigt, for meget eller
for sødt eller fedt.
Naturligt mod kvalme:
frugtsmoothies
Spis kiks, knækbrød, toast og andre tørre fødevarer
Hvil dig og drik masser af vand
Få frisk luft/gå turer
Træg mave
skyldes, at progesteron menes at hæmme tarmens peristaltik
(bølgeagtige bevægelser, der fører føden gennem
fordøjelseskanalen), samt det faktum, at barnet fysisk ligger og
presser på dine tarme. Du kan afhjælpe problemet ved at drikke
masser af vand og spise rigeligt med kostfibre, men helt slipper
du nok desværre ikke for det.
Psykiske
forandringer hos kommende forældre
Psykiske forandringer kan være kendetegnende ved større sårbarhed
og store følelsessvingninger, med stemninger som glæde, boblende
energi, forventning, håb, begejstring, angst, nervøsitet, gråd og
mareridt.
Når du er gravid påvirker omverdenen dig med en større kraft end du
er vant til og du kan blive forskrækket over din måde at reagere
på.
Det er også helt normalt, at forholdet til jeres forældre og
måden I hver især er blevet opdraget på, bliver endevendt. Hvad var
godt og hvad kunne I tænke jer skal være anderledes, når I bliver
forældre.
For nogle mænd er graviditeten ret uvirkelig, indtil kvindens
mave vokser og barnets bevægelser tydeligt kan mærkes på maven.
Derfor kan det også være meget svært for manden, at forholde sig til
de forandringer der sker for kvinden meget tidligt i graviditeten.
Det kræver, at både manden og kvinden viser forståelse og respekt
for modpartens følelser og oplevelser i forbindelse med
graviditeten. Vær åben overfor hinandens måde at reagere på - der er
tusindvis af helt normale reaktioner på graviditet.
Manden oplever, såvel som kvinden, angst, håb, nervøsitet, glæde,
forventning og bekymring over at skulle være far - men i særdeleshed
også stolthed og undren.
Der opstår ofte spørgsmål som for eksempel: "Er dette det rette
tidspunkt, at blive forældre på?", "Hvordan vil familiedannelsen
påvirke vores indbyrdes forhold?", "Kan vi leve op til at blive gode
forældre?" og "Hvad er gode forældre?"
Alle disse, og mange andre spørgsmål og reaktioner, er ofte en
vigtig og frugtbar del af forældreforberedelsen.
Halsbrand
Halsbrand og sure opstød opleves af de fleste i de sidste uger af
graviditeten.
Lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk svækkes af hormonerne,
så den bliver slap og der sker derfor hyppigere "tilbageløb". Disse
tilbageløb giver en brændende og/eller sur fornemmelse i hals og
mund. Samtidig er volumen i mavesækken formindsket på grund af den
store livmoder.
Gode råd mod halsbrand:
- undgå sure, fede og røgede
madvarer
- undgå kaffe
- spis små måltider
- sov med hævet hovedgære
- spis eller drik mælkeprodukter
Træthed
Et af de første tegn på graviditet er en enorm træthed. Denne
naturlige træthed skyldes at kroppen bruger meget energi på at danne
et lille nyt menneske.
Søvnforstyrrelser og forkert kost kan give større følelse af
træthed.
Gode råd mod træthed:
- jerntilskud mellem 50-70 mg
dagligt
- hvile eller mere søvn
Åreknuder og hæmorider
En åreknude er en udvidet/udposet blodåre. Åreknuder sidder
oftest på ben, kønslæber, i skeden eller omkring endetarmsåbningnen
(hæmoride).
Generelt forværres åreknuder i løbet af graviditeten, men
forsvinder som regel efter fødslen.
Blodomløbet i benene bliver dårligere under en graviditet, dels
fordi livmoderen trykker på de store blodkar til og fra benene og
dels fordi blodårene bliver svagere - dette giver åreknuder.
Åreknuder gør ikke ondt men kan være ømme som et blåt mærke.
Gode råd mod åreknuder:
- venepumpeøvelser
- hvile med benene oppe flere
gange dagligt
- sove med hævet fodende
- motion
- støttestrømper
Hæmorider kan der imod giver gener
som smerte, kløe og irritation.
Gode råd
mod hæmorider:
- undgå forstoppelse
- stillestående arbejde
- motion
- knibeøvelser
- lindrende salve fra Apoteket
Vand i
kroppen
Dårlig blodcirkulation på grund af den voksende livmoder og
hormonpåvirkning gør, at væsken trænger ud i vævet og giver hævede
ben, fødder, hænder og ansigt.
Ødemer er ufarlige men kan være smertefulde.
Nogle gange samler væsken sig omkring nerverne i håndleddet og
giver sovende/stikkende fingre uden normal følesans.
Vand i kroppen forsvinder som regel kort tid efter fødslen.
Gode råd mod vand i kroppen:
- venepumpeøvelser
- motion
- hævet fodende
- hvile med benene oppe flere
gange dagligt
- drik meget vand (2-3 liter
dagligt)
- akupunktur
Plukkeveer
Plukkeveer er uregelmæssige sammentrækninger i livmoderen.
Livmoderen "øver" sig i at lave veer. Nogle registrerer ikke
plukkeveerne, andre registrerer en murrende fornemmelse som lige
inden menstruation.
Du vil kunne opdage en plukkeve ved, at din livmoder bliver hård og
spændt (måske kun et begrænset område af livmoderen). En plukkeve må
ikke gøre ondt, men kan tage pusten fra dig i korte perioder - stop
da og træk vejret dybt og langsomt.
Du må gerne have plukkeveer hver dag. Synes du de kommer ofte og
tager pusten fra dig oftere skal du gøre din hverdag mere rolig og
gerne hvile dig hver dag.
De plukkeveer du har i slutningen af graviditeten kan være
stærkere i styrke og er ofte med til at modne din livmoderhals, så
du er mere parat til at åbne dig, når de rigtige veer starter.
Hyppig vandladning
I de første måneder og i slutningen af graviditeten
vil du opleve, at du har en øget trang til at tisse.
I begyndelsen af graviditeten skyldes det den øgede blodfylde
omkring blæren og livmoderen - det giver dig en trang til at tisse
næsten hele tiden.
I slutningen af graviditeten skyldes det den store livmoder - det
har ikke noget med mængden af vand at gøre, at du føler trang til at
lade vandet.
Blødende
tandkød
Tandkødet, og slimhinderne i det hele taget, er på
grund af hormonerne meget mere sart. Det betyder, at tandkødet
lettere hæver og bløder. Tandlæger anbefaler tandtråd og -stikker og
et ekstra besøg hos tandlægen i løbet af graviditeten. Ellers er det
en god idé at købe en blødere og mindre tandbørste.
Ømme bryster
Dine bryster
vokser og bliver spændte, og det kan gøre ondt. Det vil aftage i
løbet af de første måneder. Det kan hjælpe at anskaffe en god,
støttende og ikke for stram bh.
Alvorlige graviditetsgener
Der er nogle få alvorlige graviditetsgener, som du omgående skal
reagere på:
-
Blødning
-
For tidlig vandafgang
-
Aftagende/manglende fosterbevægelser
- Pludselig voldsom væskeophobning
evt. ledsaget af hovedpine og trykken i brystet
|