Morsbaby.net brevkassen

Hej Morsbaby.
Jeg er en pige på 20år.
Mig og min kæreste ønsker os brændende et barn , og det er planlagt.
Men jeg er overvægtig. Kan det lade sig gøre ? eller skal jeg på kur først ? :)

Mvh. Camilla

Hej mors baby!

Super godt site - rigtig dejligt at finde så meget støtte på jeres side, og så mange gode svar.

Min kæreste og jeg har besluttet at vi gerne vil være forældre. Jeg smed p-pillerne i april, men begyndte først for alvor at forsøge (med rette timing osv) i juli.

Siden maj har jeg haft cyklus længder på 25, 30, 36, 33, 39, 28, 29 dage. Dog med spotblødninger i hver cyklus, og ofte brunligt udflåd før og efter mens (ofte helt op til 7 dage efter). Jeg har taget min temperatur om morgenen, og ser ikke store udsving (max 0,2 eller 0,3 grader). Desuden har jeg taget ægløsningstests og de er alle negative (har dog kun testet de 5 dage som man får tests til i pakken).

Jeg har været ved læge og fået taget en blodprøve, som viser at alle hormoner osv er normale, og min mands sæd er også normalt så der er ingen problemer der.

Det skal også nævnes at jeg helt klart er meget fokuseret på vores ønske om graviditet. Det er jeg nok mest blevet sådan de sidste par måneder, eftersom der ikke er sket noget siden Juni, og det nu er December. Jeg lever sundt - cykler hver dag, svømmer og løber et par gange om ugen, og spiser en sund og varieret kost med masser af grønt. Ryger ikke og er heller ikke den store dranker.

Jeg kan bare ikke helt forstå om det er muligt ikke at have ægløsning når mine hormoner i blodprøven er normale? Kan det være ægløsningen der mangler på trods af normale resultater?

Hvad er næste skridt for mig? Har læst meget om scanninger osv. Hvordan foregår dette, og skal det gøres på et bestemt tidspunkt i min cyklus?

Mange tak for hjælpen - og igen - tak for en super god side.

KH mig. :)

Helle/Morsbaby.net

..forsættelse..

Hej Helle,

Mange tak for dit søde svar. Det er virkelig skønt med nogle opmuntrene ord når man går og synes at der ikke sker noget hurtigt nok. :) Og sikke en masse jeg får lært om min krop. Jeg havde overhovedet ingen forståelse for det før, men er begyndt at lave et skema for at holde styr på alle de forskellig tegn. Så kan det jo være jeg kan se et mønster.

Du spurgte om jeg er meget tynd. Jeg er vel 165cm høj, og jeg vejer ca. 60kg. Så jeg er ikke super tynd, men er af slank bygning. Det har jeg altid været uden at behøve at fokusere på det, så jeg regner ikke med det er det der er problemet.

Du spurgte også om jeg bløder midt i min cyklus, og ja - det gør jeg. Typisk på dagene 10-14. Men jeg bløder ofte mere en bare et "spot". Altså - over et par dage. Ikke konstant, men ind imellem over en tre-fire dage. Kan det stadig godt være ægløsningsblødninger?

Desuden har jeg endnu et spm vedrørende ægløsning. Min læge har anbefalet mig at teste for ægløsning mellem dag 7-10, men andre steder har jeg læst at man først burde starte med at teste på dag 10 og frem. Er der noget jeg har misforstået, eller...? Ægløsningsteste er jo ikke billige, så jeg vil helst ikke teste unødvendigt.

Jeg ved godt at jeg skal forsøge at fokusere på noget andet, og jeg gør også en indsats for at lede tankerne andre steder hen. Synes dog det er svært når man har et brændene ønske om snart at bliver forælder. Det er også svært fordi jeg føler at mange omkring mig bliver gravide med det samme. Bare i sidste uge har to veninder fortalt mig at de var gravide, efter at have fortalt for 6 uger siden at de ville til at forsøge! Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne, men synes det er svært ikke at føle at der må være noget galt med mig/min mand når nu vi har forsøgt siden juni. Men ja - jeg må finde noget andet at tænke på så det ikke går op i graviditetsønsker det hele. Hvis du har tips til en god afledningsmanøvre vil jeg gerne høre?

Endnu engang tak for dit svar, og tak for det super gode site. Er så glad for der er et sted man kan få luft for alt dette! :)

VH mig.

Hej Igen

Afledningsmanøvre!! i virkeligheden er jeg den værste i hele verden til at give gode råd hvad dette angår. Når jeg vil have børn går det altid for langsomt og jeg bliver fuldstændig overdrevet rugegal og kan slet ikke tænke på noget andet.

Modsat dig kender jeg mange som har været op til flere år om at blive gravide og ja, det er virkelig svært ikke at fokuserer på det når man møder gravide og børn alle vegne.

Jeg brugte meget tiden på at læse om fertilitet og i det hele taget om kvindens forunderlige krop, det er et spændende emne og der findes mange gode bøger om derom.

Jeg syntes det er en fin ide med ægløsningsteste, dem har jeg selv brugt flittigt, køb en pakke og følg instruktionerne. jeg kan ikke helt huske hvordan det er men det står der. Da din mens. er uregelmæssig er der dog en risiko for at du ikke spotter din ægløsning.

Det er lidt ualmindeligt at bløde over flere dage ved ægløsning med mindre det kun er en lille bitte smule ellers ville jeg nok kontakte lægen.

For resten køb ægløsningstestene på nettet her er de meget billigere

Og husk nu fortvivl ikke. Jeg var over et år om at få min første og det var med ægløsningsteste og det hele hver måned. Nu sidder jeg her og venter nr 5, Nogle af gangene er jeg blevet gravid efter et par måneder og andre gange som sagt over et år, så alt kan ske... bare glæd dig og hyg dig med dine skemaer:-)

Helle

Hejsa med jer.
Jeg håber virkelig at i har tid til at svare på min mail til jer :)

Jeg er en pige på 24 år, bliver 25 i februar. Min kæreste og jeg prøver at blive gravide.
Nu er det jeg begynder at blive utålmodig og også ked af det. Her er historien.

Jeg stoppede med p. piller (diane mite mod acne) d. 1 aug 09. Derefter fik jeg min normale p. pille mens i 5 dage.

Så gik der hele 36 dage, så fik jeg min mens igen, men den varede kun 2 dage meget svag.

Igen gik der 37 dage og 2 dages mens. Jeg tænkte okay, jeg har nok bare en lang cyklus og en lille mens.

Nu er der gået 40 dage og ingen mens. :( Har taget test og negativ.

De sidste 20 dage har jeg haft det underligt i underlivet, faktisk ligesom mens smerter. Troede det var ægløsning, men det er det jo ikke endnu.
Er også de seneste dage slået meget ud med bumser i ansigt.

Jeg har haft klamydia da jeg var 18, ved ikke hvor længe jeg gik med det, men tror og håber ikke at det var ret længe. Jeg fandt ud af det ved at jeg fik ondt og svien ved vandladning, det blødte også når jeg tissede ud af urinrøret.
Er så bange for det var en underlivsbetændelse jeg havde der, for har læst at det er det man bliver steril af. :( Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv hvis jeg ikke kan få børn.

Mine spørgsmål er så:

Er det forkert af mig og ha taget diane mite i 10 år? syntes jeg har læst det et sted?

Hvorfor er min cyklus så lang, og sådan en lille mens? Kan det påvirke at jeg ingen ægløsning har?
Ved man kan teste om ægløsning, og jeg så ca skal gøre det på 20. dagen. Men det jo ikke nemt når man ikke ved om det er min stabile cyklus eller bare en fase. For min mens er jo ikke kommet endnu i denne måned.

Hvor længe skal man gå over tid før det er umuligt at være gravid, jeg mener hvor mange dage skal jeg teste om jeg er gravid, nu når min mens ikke viser sig.

Er det i underlivet bare et tegn på fuldstændig forvirret cyklus? men hvorfor så først 2 måneder efter p. pille stop?

Er der store chancer for at være steril pga, min klamydia sitiuation? :(

Kan jeg mon have pco/pcos? Pga min underlige cyklus og bumser. (har ingen ekstra hårvækst) og hvis jeg har pco , er det så fuldstændig umuligt at få børn?

Har du i det hele taget set noget som dette før? Hvornår kan jeg dog blive gravid. Er så misundelig på dem der "bare" bliver gravide lige efter p. pille stop. ØVVV hvorfor ik mig. Jeg er så ked af det, at jeg sådan set aldrig tror jeg bliver gravid. og det er en træls tanke.

Håber du forstår min mail , og du lige har tid til at svare på den. Har brug for at få styr på det hele i mit hoved. :)

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh k
Ps min kæreste er 29 år. Vi har alt, undtagen børn.

Hej

Min kæreste og jeg har besluttet os for at vi gerne vil have børn :) Jeg stoppe med mine p-piller for ca. 2 snart 3 måneder siden. Jeg er desværre ikke blevet gravid endnu. Men jeg har heller ikke haft min menstruation endnu. Er det normalt?

Hilsen den bekymrede

P.s rigtig god side :)

Hej med jer.
Landet ligger sådan at vi er to veninder som utrolig gerne vil være gravide med vores mænd.

Den ene af os har været på p-piller i 4 måneder og stoppede med at tage den sidst i august månede.

Den sidste uge har jeg simpelthen haft en hel anderledes følelse i kroppen.

- Jeg føler mig oppustet.

- Jeg har ekstremt ømme brystvorter

- Jeg føler utrolig meget tissetrang

- Min aff. er blevet mere tynd

- Har mere udflåd end vanligt

- Har kvalme fra eftermiddag til aften

- Bøvser hele tiden

- I starten af måneden havde jeg en ubeskrivelig mettalisk smag i munden, hvilket jeg undrede mig meget over.

- Det bobler utrolig meget i den nederste del af maven om aftenen

- Og sidst men ikke mindst føles det som mens smerter, selvom jeg aldrig får dette.

Jeg har læst herinde i andre breve at de er stoppet på deres p-piller og derfor fået gravilitetstegn. Fælles for dem alle er bare at de har været på p-piller i mange år. Så ved ikke om det er anderledes med mig ??

Min krop har slet ikke haft ændringer efter jeg startede med p-pillerne.

Jeg har jo også hørt at det kan være indbiltninger, men tror jeg absolut ikke det er.

Så hvad sir du ?? Skal have mit lort i morgen d. 24/9 men har serdeles på fornemmelsen at den ikke kommer.. regner med at tage en test om en uge.

Den anden af os.

Har de fleste af de samme symtomer, men har ikke været på p-piller længe.

Håber på et svar snart selvom i har travlt J

Hej

Jeg har lige nogle spørgsmål omkring det, at jeg og min mand gerne vil begynde en lille familie. Vi er begge to 25, ikke rygere, vi spiser sundt og varieret, og begge dyrker meget sport, drikker moderat, når det ikke er sæson for vores idræt.

Min mand fik i december 08 at vide (han var med i en undersøgelse om unge mænds fertilitet), at hans sædkvalitet ikke var for god. Den første prøve viste 2,5 mio, og den næste, taget i januar viste 7 mio. Efter denne besked stoppede jeg omgående med p-pillerne. Jeg havde straks regelmæssig mens med 27 dages cyklus. Da jeg så i februar gennemgik en ret omfattende skulderoperation, blev det for meget at tænke på at blive gravid midt i genoptræningen af skulderen, så jeg startede på pillen igen i marts. I april begyndte det så at gå meget godt med genoptræningen, at jeg besluttede endegyldigt at stoppe med pillen. Der var lidt uro i cyklus i starten, men ellers har jeg haft mens: 4 juni, 1 juli, 28 juli, dvs. akkurat 27 imellem, hvor jeg også har følt smerte ved ægløsning. Det skal siges at de første 3 mdr. har vi ikke lagt os efter at have sex lige på dagen ;) Men så var det slut på vores konkurencesæson, og vi tog sydpå på en dejlig fortjent ferie. Min ægløsning har ligget lige midt i ferien, ca. den 10 aug., og vi havde heftig sex ca. 2-3 gange om dagen i alle de mest frugtbare dage (det tænkte jeg dog ikke på dengang). Den 16 aug. efter at vi var kommet hjem, begyndte jeg pludselig at pletbløde (det er ellers aldrig sket), og dette fortsatte en hel uge, til jeg så fik min mens 1 dag forsinket d.25. Jeg blødte måske lidt mere den første dag, men ellers så alt meget normalt ud mens varede 5 dage som den plejer, stoppede på lørdag, men så pletblødte jeg igen på mandag.

Mit ene spørgsmål er så, kan det være en spontan abort jeg har været igennem? Om det er tilfældet, hvornår kan jeg så blive gravid igen? Denne måned har forløbet normalt, med ægløsning den 7 sep.

Mit tredje spørgsmål er, hvilke er vores egentlige chancer for at blive gravide. Vi har et aktivt sexliv, hvor vi i gennemsnit har sex hver dag.

Hej Brevkasse!

Jeg er en pige på 26 år som skriver til jer, da min kæreste og jeg har besluttet os få et barn. Jeg har indtil for 4 måender siden været på p-piller, og der er ikke sket en dyt. Grunden til jeg er bekrymret er for jeg for 2 år siden fik fortaget en medicinsk abort, og er nu nervøs for at denne abort har gjort noget som gør at jeg ikke kan blive gravid. Det skal lige siges jeg er en krafig pige på 90 kg - har tabt mig 6 kg siden vi begyndte og det går rigtig fint med at holde den sunde livsstil og dyrke masser af motion. Jeg er hverken ryger og alkohol rører jeg faktisk ikke. Det er bare mit største ønske at blive gravid, og jeg tænker hele tiden på "hvad nu hvis jeg ikke kan" - forsøger at være afslappet omkring det, men det er svært.
Jeg ved ikke hvad jeg forventer af svar fra jer - men jeg vil ønske at i skriver at jeg skal slå kold vand i blodet og se tiden an - ved godt at det trods alt kun er 4 måender siden vi begyndte mission baby.

Jeg har bare brug for at høre om mine bekrymringer er helt hen i vejret eller om i mener jeg skal foretage mig noget yderligere.

På forhånd tak for hjælpen

En fortvivlet pige!

Hej Morsbaby.

Jeg faldt over denne side i dag og efter at have læst jeres brevkasse bliver jeg simpelthen nødt til at spørge om I tror jeg kan blive gravid?

Jeg er en ung kvinde på snart 23 år, der har haft kæreste i knap 4 år og nu vil vi gerne være forældre, men efter 2 aborter er jeg i tvivl om det kan lykkes.
Første abort var mit eget valg da vi på daværende tidspunkt kun havde været sammen i 3 måneder og begge var meget unge. Jeg valgte at få en udskrabning i ca 8. uge og det forløb som planlagt. Et år efter stort set på dagen for min første graviditet fandt jeg så ud af at jeg var gravid igen, denne gang meget tidligt (allerede inden jeg skulle have haft min menstruation). Jeg tog så til lægen og han fastslog at jeg var ca. 3 uger henne. En uges tid efter begyndte jeg så pludseligt at bløde ret kraftigt og tog på hospitalet da det var nat og weekend. Her foretog de ikke engang en gynækologisk undersøgelse men tog kun mit blodtryk?! Konstaterede det så normalt ud og vurderede at jeg "bare" var ved at abortere ad naturens vej. Jeg havde en tid på hospitalet om tirsdagen til en scanning og fik at vide jeg skulle komme derop den dag og de så ville undersøge det nærmere. Ved scanningen kunne de først intet se hvilket viste sig at være fordi jeg har bagoverbøjet livmoder. Tilsidst fandt de så graviditetsvævet og jeg fik at vide jeg havde blødt så meget at det ikke ville kunne udvikle sig til et levedygtigt foster og fik derfor en udskrabning. Omkring 1 uge efter udskrabning fik jeg mange smerter i mit underliv og opsøgte derfor min læge, der kunne konstatere at de ikke havde fået alt ud ved udskrabningen men fordi min livmoder havde afstødt vævet sad det i livmoderhalsen og jeg måtte vente på det røg ud af sig selv. Da jeg kom hjem fra hospitalet blødte jeg nogle klumper og så forsvandt mine smerter. Nu er der så gået 2 år siden den ubehagelige oplevelse, hvor vi ikke har beskyttet os, dyrket regelmæssig sex men ikke decideret gået efter jeg skulle blive gravid før indenfor de sidste par måneder. Det skal lige siges at jeg ikke har taget p-piller i de sidste 4 år. Mit spørgsmål går så på om der kan være sket noget efter min spontane abort, udskrabning og fejlen ved ikke at have fået hele "graviditeten" ud, der har påvirket min livmoder så jeg ikke længere kan blive gravid? Jeg kan opleve meget ømme bryster med kløende brystvorter ca 1 uge inden jeg får menstruation hvilket jeg vil tro er pga. hormonerne men som jeg også ved kan være et tegn på graviditet og derfor bliver jeg lidt skuffet når min menstruation så kommer. Ville lægerne ikke have oplyst mig, hvis der var sket noget med min livmoder i forbindelse med udskrabningen og det efterfølgende forløb? Er i hvertflad snart ved at være lidt nervøs da jeg som sagt ikke har været gravid i 2 år nu. Hvad tror I?

Håber I kan hjælpe mig lidt.

Mvh mig

Kære Brevkasse.

Jeg er 28 år og har været sammen med min kæreste (også 28 år) i snart 20 måneder. Vi har talt om det at få børn i snart et halvt års tid. Jeg elsker børn og er for første gang i mit liv begyndt at have forestillinger om selv at blive mor.

Min kæreste har meget lyst til få børn, og er som person meget afklaret og afbalanceret. Jeg er mere usikker som person og er ret bekymrende. Med tiden, har jeg dog indset, at jeg faktisk kan en hel del, og er blevet bedre til at tro på mig selv i stedet for at lade bekymringerne fylde det hele.

Mit problem i forhold til det at blive gravid/mor, er, at jeg er så ked af, at jeg ikke har prøvet alt det, jeg gerne vil i min ungdom (teenageårene og starten af 20'erne...). Meget af min ungdom er gået med at håndtere mine forældres skilsmisse, min far var manio-depressiv og min mor har været meget kontrollerende/dominerende. Jeg har aldrig rigtig turdet at tage chancer og har altid fordybet mig i studier og pligter, og ikke givet mig selv plads til bare at være mig.

F.eks. har jeg altid gerne ville ud og rejse i nogle måneder, men er aldrig kommet det, fordi jeg ikke kunne holde psykisk til at arbejde nok til få skrabet de mange tusind kroner sammen. Til sommer bliver jeg færdig med min uddannelse (psykolog). Jeg føler ikke længere, jeg har brug for den helt store "selv-realiseringstur", men selv en mindre tur, ville koste os en hel del at komme af sted på, hvilket vil udskyde planer for at få barn/købe hus, som jeg også gerne vil.

En del af mig vil rigtig gerne ud og rejse NU, men jeg har på fornemmelsen, at efter en evt. tur, ville der bare komme en ny ting, jeg lige skal prøve eller en ny tur, jeg lige skal på. Jeg ved jo også godt, at livet ikke er slut, fordi man får børn, og at når børnene flytter hjemmefra kan man gøre lige, hvad man vil. Og så kan man jo også rejse sammen som familie, hvilket vi også har snakket om. Men det er jo pludselig mange år ude i fremtiden...

Har I et råd til, hvordan jeg får afklaret, om jeg skal ud at rejse før graviditet eller (lang tid) efter? Hvordan undgår jeg at ægre mig over, alle de ting jeg endnu ikke har prøvet?

Mvh Karen

Kære Karen.

Tusind tak for dit spørgsmål! Det er godt du rækker ud omkring dine
tanker...

Allerførst vil jeg tage fat i en sætning der skinner mig i øjnene, og som
for mig afklare en del"...at jeg er så ked af, at jeg ikke har prøvet alt
det, jeg gerne vil i min ungdom". Hvis det er sådan du føler nu, så er det
meget vigtigt at du holder fast i det. Når først der er kommet et barn til
verden, så er det for sent at gøre det om, og prøve en anden løsning. I mit
arbejde, bruger jeg et begreb der hedder "tiger safari". Dette er en metode
man kan bruge til at afklare problemer som ellers ville resulterer i mental
stress, usikkerhed, og manglende fremgang og udvikling. Det er naturligvis
næsten umuligt for mig at klarlægge hvad årsagen til dine tanker er, med de
ganske få oplysninger jeg har fået, men med det du skriver, kunne jeg være
bange for at det ikke helt er dine egne tanker der dominere i forhold til
lysten til at få et barn nu, og måske generelt i dit liv? At der er kommet
en såkaldt "tiger" forbi, og har plantet tanker om at du skal få dit barn
nu, inden du er for gammel, eller om det er ok at gøre noget DU har lyst til
selvom det er lidt vildt og knap så "pæn pige" agtig. Denne tanke arbejder
jeg lige lidt videre med... Du skal give dig selv lov til at leve DIT liv i
DIT tempo. Du har brugt meget af dit liv på studie, og på bearbejdning af en
traumatiseret ungdom. Det er meget vigtige ting du har brugt dit liv på! Men
det du måske har brug for nu, er at give efter for ungdommens kådhed, prøve
at mærke lidt luft under vingerne. Det er også en helt naturlig del af et
menneskes udvikling og en vigtig del i det at finde sig selv. Tigere er
vigtige at forholde sig til. Det at finde ud af hvorfor man pludselig
tvivler på sig selv, og sine egne opfattelser. Man må ikke tie dem væk, man
skal finde dem, så ikke man går i stå.

Og nu du spørger mig, synes jeg du skal spare lidt op, eller tag et lille
lån, og tag ud og rejse. Mærk hvad det er du higer efter, og find derefter
ud af om det er så stort et behov i dig at du ikke kan undvære den helt
store rejse på flere måneder. Det er en ligeså vigtig del af din rejse mod
at blive (helt) voksen, at du lever de behov ud du har. Husk der er forskel
på at kunne se sig selv som mor og synes at det ku være dejligt, og på slet
ikke at kunne undvære en baby, og det er lige nu den skal komme!!! Altså at
være skruk, eller babysyg eller at høre uret tikke om man vil. Det sted jeg
ser du bruger det ord, og oven i købet med versaler, det er at du vil ud og
rejse NU! Det er barnet i dig der vil det, og du vil nok have godt af for en
gangs skyld at lytte til det. Du har læst psykologi, så du ved hvad jeg
taler om når jeg siger at det lyder som om du har et meget undertrykt id, og
et alt for aktivt "over jeg", hvilket vil give meget mening med en over
kontrollerende mor. Det kan være du kan finde ud af noget ved at dykke lidt
ned i den del af dig selv, og se om det er et "over jeg" der har bestemt at
det mest fornuftige lige nu er at slå dig til tåls med det du har oplevet,
og så tage og få det barn inden du er "for gammel", eller hvad dine tanker
går på. Og det kan ligeså vel være "over jeget" der siger dig at det er mest
fornuftigt at bruge en masse tid på at arbejde over, og tjene en masse, så
der reelt set er penge til den rejse. Men der er der flere løsninger. Hvis
ikke I sidder med nogen lån, så er der ingen skam i at låne pengene og tage
en lille tur på en eller to ugers tid. Så har i alt den tid i nu kan få til
at betale det tilbage bagefter, og i kan tage af sted nu. Det er det
bankerne lever af, og det er ok at prioritere sig selv og sine behov så
højt! I kan også sætte jeres forskudsopgørelse op. På den måde mærker i ikke
ligeså meget at i sætter noget til side, og det vil ikke være svært at holde
nalderne fra pengene. Tænk over det, og få det til at lade sig gøre, hvis
det er vigtigt for dig... Selvfølgelig kan man rejse med børn, men det
bliver en anden rejse, end hvis man er af sted uden. Ikke nødvendigvis
hverken værre eller bedre, men en anden.

Du skriver så at du kan være bange for at der bare kommer mere og mere du
gerne vil. Det lyder også som om at det ikke er noget du vil være glad for.
Men der er ingen skam i at lade sig inspirere og tage de ekstra ting nu, for
din skyld, og grundet dit behov!!! Jeg synes det vil være værre hvis du
føler dig helt ufuldendt, og ikke selvrealiseret når du først har fået børn.
Der kan komme mange ærgerlige konsekvenser ud af det, og det kan blive dine
børn der kommer til at betale for det. Så det er en meget fornuftig ting du
er i gang med nu. Finde svaret og gøre det bedste for dig, dine ufødte
babyer, og din kæreste.

Jeg tror på at det giver dine fremtidige børn en gave, at du bruger lidt
mere tid på at være dig selv nærmest, og øver dig i at have et højere
selvværd, og bare gøre ting for dig selv, fordi du har lyst og kan. Det kan
være meget svært for børn at se på en forælder der mangler selvtillid, og de
har meget bedre af at have en mere sikker forældre, som føler hun høre til
der, og KUN der! Ikke med et ben lidt ude af familien.

Men den gode nyhed er at du med lethed kan vente flere år endnu med at få
dine børn. Det er ikke det der skal presse dig. Du ligger lige nu i
gennemsnits alderen for førstegangsfødende, så det går nok at tage dig lidt
flere år til dig selv. Jeg har veninder der ikke har fået børn endnu, og som
er 30 eller deromkring. De glæder sig til det, men vil hellere lige have
tiden til at leve deres liv, før de føler de kan dedikere sig til det job
det er at blive mor. Omvendt har jeg også veninder som debuterede som
nybagte i en meget ung alder, og som føler at det er det bedste de kunne
have gjort for dem selv og deres børn. Børn skal være en gave, og de skal
opflaskes med kærlighed. Ikke med ærgrelse over at de kom der, og bragte
noget med sig man ikke var klar til...

Håber du kan bruge mine ord, og ellers er du altid velkommen til at skrive
til os igen. Meget held og lykke til dig.

Kærlige hilsner fra Liv, Doula

Hejza... Jeg har lige et spørgsmål... Jeg har en søn på 6 mdr nu og han nyder livet lige så meget som jeg...
Kan jeg blive gravid mens man stadig ammer min søn og ikke har haft min menstreation endnu??

På forhånd tak
Tatjana

Jeg er 31 år, og er stoppet med at tage p-piller for en måned siden. Min kæreste og jeg har været sammen i mange år, og vi føler os klar til at blive forældre, men er ikke forhastede. Det betyder, at vi lader det gå stille og roligt og er bevidste om, at der sagtens kan gå et stykke tid endnu før der er bid.

Jeg træner taekwondo to gange om ugen, hvilket jeg er meget begejstret for. Jeg er klar over, at jeg er nødt til at sætte træningen på stand-by under graviditeten, da jeg ikke vil risikere hårde spark og slag mod maven under graviditen. Jeg vil dog gerne fortsætte træningen så længe som muligt. Kan jeg gøre det imens, jeg planlægger at blive gravid og eventuelt i starten af graviditeten? I så fald hvor længe?

Jeg er også en ivrig løber, men jeg formoder ikke, at mine sædvanlige ture på 8-10 km en til to gange ugentligt vil udgøre nogen risiko, før jeg er et godt stykke inde i graviditeten? Jeg har tidligere løbet både halv- og hel marathon. Vil det være forsvarligt eventuelt at løbe halvmarathon under graviditeten (her tænker jeg på de første 3-4 måneder)?

På forhånd tak for svaret.

Hilsen
Thea

Endelig skete det, min kæreste og jeg besluttede os for at jeg skulle lægge p-pillerne, som jeg har taget side jeg var 16 år. Min kæreste og jeg er i dag begge 28 år og vi er klar til at brede vores arme ud, for et lille nyt væseni vores verden.
Kort tid efter jeg havde lagt p-pillrne på hylden væmmes jeg at ubehagelige smerter. Jeg følte en stikken ,svigen og dunkende fornemmelse i mit underliv. Gik derfor til lægen og blev undersøgt. Jeg forklarede min situation omkring ønsket om at blive gravid og at jeg kun lige havde lagt p-pillerne på hylden. Min læge gav mig diagnosen underlivsbetændelse. Jeg gik en fin resept og kunne køre på apoteket for at købe pencelin. Derudover bad hun mig suplere med mine stærke Ibumetin 600 mg, som jeg anvender under mens smerter, med pencelinen for at nedtone underlivssmerterne.
Dagene gik og jeg tog tilbage på arbejdet igen. Næste måned lå jeg så egen med kraftige underlivssmerter. Ringede derfor til lægen igen. Jeg blev undersøgt og denne gang kunne hun fortælle mig at jeg ikke havde haft underlivsbetændelse måneden før. "øøøø...tak tænkte jeg, det havde jeg sgu da selv regnet ud". Jeg havde nemlig drønet hjem efter lægebesøg nr 1. for at læse på nettet om kvinder i min situation. Der støte jeg på ordet Endometriose. Ordet skræmte mig for alt i verden.
Min læge forklarede mig at jeg var generel øm i mit underliv og i bæggenbundsmusklen. Derefter gav hun mig en piece om Endometriose. Pludselig fløj en mørk sky over hovedet på mig og tårerne præssede sig på i øjenkrogene. Min læge forklarede mig at det sikkert ikke var det jeg fejlede. "Nå, tænkte jeg så, hvorfor giver du så mig denne piece om barnløshed"?? Derudover sagde hun at mit underliv sikkert skulle vende sig til at undvære p-pillerne og derfor kunne det skyldes den væmmelige smerte under mine æg-løsninger og mens perioder. Jeg har aldrig haft smerter under mine æg-løsninger da jeg tog p-piller kun under min mens. Derfor mente min læge at jeg skulle tage hjem og komme igen hvis jeg ikke var blevet gravid efter 2-3 ægløsninger. Her ville hun så sende mig til en scanning af mit underliv. Det skal lige siges at min 1. mens efter jeg stoppede med p-pillerne aldrig kom. Jeg opdagede kun en lille plet blod på toiletpapiret en dag og det var så den mens. Herefter har jeg fået min mens omkring den rette dag og har en normal cyklus.
Da jeg kom hjem stor tudede jeg. Syntes min læge havde forvirret mig på det groveste. Hun behandlede mig som en hysterisk tøs med lidt mens smerter, hvilket gjorde ondt. Efter jeg fik tørret snuden begyndte jeg at undersøge nettet for diverse sider for barnløshed, æg-løsningssmerter osv...
Pt er jeg total rundtosset. Mine kæreste og jeg taler dagligt om det. Vi holder hinanden ved godt mod og bilder os selv ind at jeg ikke har sorte pletter på mine æggestokke som skal fjernes via operation. Eftersom jeg også døjer med blod i afføringen peger mere på at jeg lider at sygdommen. Dette har jeg nemlig læst også kan være skyld i at man har Endometriose. Dog har jeg før fået at vide at det bare er en hærmoride....men eftersom det også nogle gange opstår nu, kobler jeg selvfølgelig det sammen med sygdommen.
Jeg er heller ikke blevet gravid i denne omgang. Så jeg skal igennem to ægløsninger inden jeg kontakter min læge igen. Jeg syntes det er svært at holde modet oppe og syntes det er triste omstændigheder at elske med sin kæreste under. Desuden frygter jeg endnu en æg-løsning med smerter og stærke piller. Jeg har svært ved at finde sider på nettet om kvinder der er i samme situation som mig, håber derfor i kan hjælpe mig lidt videre.

Kh Marianne.

Hej MorsBaby ;)

Jeg er en ung kvinde på 20 år, ved godt det er lidt tidligt at tænke på at blive gravid, men har altid været længere fremme end mine jævnaldrende.

Mit problem er at jeg brændende ønsker at få børn, men min kæreste er langt fra parat... hvad kan jeg gøre for at holde min lyst lidt nede? for det går mig virkelig på! Bliver ked af det flere gange om dagen fordi jeg så gerne vil og han ikk er klar, jeg ligger til langt ud på natten og tænker på børn og sådan så kunne virkelig godt bruge nogle gode råd til hvordan jeg tackler min trang indtil han er klar.

Håber at hører fra jer.

Med Venlig Hilsen

Liv

Kære Liv

Der er heldigvis ingen regler for hvornår det er for tidligt at have de
tanker du har, og selvom man er 20 år betyder det ikke, at man bliver en
bedre eller dårligere mor end hvis du var ældre. Det der kan være til din
fordel, og som altid kan give lidt bedre forhold for moderskabet at vokse
indeni en, er hvis man, som du, brændende ønsker det.
Tænker over hvad det vil betyde at blive mor. Har hele følelsesregistret
med når man tænker på hvordan "livet med ansvar" vil påvirke en selv og hvem
som er omkring en. Du har helt sikkert potentialet, og jeg er ikke i tvivl
om at du brændende ønsker dig at blive mor!

Nu er du i den heldige situation at du har en mand, det er jo første skridt
på vejen til at lave sig en baby, men det næste, og meget væsentlige skridt,
må du ikke overse. Hvis du tænker på at du har brugt meget lang tid på at
tænke på at få et barn, skal du huske at alle de tanker skal din kæreste
også have lov til at gøre sig, før han er ligeså klar som du er. Og så
tænker du måske "behøver han at være så klar, kan han ikke bare vokse med
opgaven, mon ikke det kommer til ham, der går trods alt også 9 mdr?". Det
vil det givetvis, og det samme for dig. For du har jo heller ikke prøvet at
være mor endnu. Men man skal passe på at man ikke bliver for spontan, når
det handler om at få børn. Hvis du nu bliver gravid idag, har du været "ikke
mor" i 20 år, men vil være mor resten af dit liv. Så er det måske ikke en
ide at give din kæreste plads til at nå dertil af sig selv, så han også
føler at han er klar til at give et barn det som han kan. En far der ikke
vil være far, eller ikke føler sig klar til at være far, kan have meget
svært ved at magte opgaven. Han vil føle sig usikker på sit arbejde, og det
kan desværre lede til at han slet ikke vil være med, eller at han mister
troen på sig selv, og sådan en far er heller ikke meget værd for et lille
bitte barn. Jeg bliver nød til at opfordre DIG til at se det fra hans
side...

Jeg tænker lidt på hvor længe i har været sammen, og hvor gammel din kæreste
er. I lige præcis sådan en situation som din, kan der ofte ske det for
manden, at han føler at han ikke kan leve op til sin kvindes behov, og så
vil han hellere bakke ud. Når man bliver ved med at presse på for at finde
ud af hvornår man kan gå i gang med noget så stort som at lave et barn, vil
det til sidst kunne overstige hans evner til at klare presset, og han kan
føle at det vil være bedre for ham at flygte, end at kæmpe. Derfor er det
vigtigt at du og han sætter jer ned en aften for at snakke om det her. Bliv
klar over hvordan han får det når du spørger ham, og lyt til hans grunde
til, at han ikke føler han er klar endnu. Det er helt i orden at man ikke er
klar, man kan ikke presses til at blive klar til noget så vigtigt, og det
behøver heller ikke uddybes mere end det, men det kan være svært at
acceptere, og at rumme. Det kan være at i kan komme tættere på hinanden, og
tættere på forståelsen af hinanden, hvis i får snakket det helt igennem, til
dybden. Men husk at lytte! Det er ikke nok at give ham plads til at sætte
sine grænser, og sige det der er vigtigt for ham, du skal også tage det til
dig og bruge det i dine overvejelser. Og ligeså skal han. Hvis det er helt
umuligt for jer at nå så dybt ind til hinanden, så er det måske det i skal
arbejde på før i lader tankerne om baby flyve endnu videre... For så når i
hinanden, og så bliver det et kærlighedsbarn, for jer begge to, og på den
måde kan I give den lille guldklump ALT hvad sådan en fortjener, og alt det
som I gerne vil give videre.

Du skriver at du altid har været længere fremme end dine jævnaldrende. Det
leder mig til at tænke på hvorfor du egentlig har så stort et behov for at
give omsorg lige nu? I mange tilfælde kan det have noget med ens egen
opvækst at gøre... Har der manglet noget, og er man selv i stand til at se
det, kan det give et stort behov for at yde omsorg. Og lige præcis den grund
kan være lidt farlig, for det er ikke nødvendigvis fordi man er klar, men
fordi man i virkeligheden har et hul indeni, som man kan fylde op på den
måde. Jeg ved slet ikke nok om din baggrund til at drage en sådan
konklusion, men hvis det er en lignende følelse og baggrund du har, er det
måske en ide at gå lidt ind til benet af det, og evt. snakke med en god
hjernevrider som kan hjælpe dig med at få sat tingene i det rigtige
perspektiv.

Jeg vil igen understrege at der ikke findes en rigtig alder at få børn i,
men jeg vil gerne lige give et par ord med fra en ung mor... Tiden før
ansvar, det hedder det hjemme hos os. Den tid hvor man bare så fjernsyn hele
aftenen, eller sov længe hver dag hvis man ikke gad at leve op til sin
skolepligt. Dengang hvor man bare gjorde noget, og så slet ikke behøvede at
spekulere på planlægning. Man gik bare ud ad døren og tog sin taske med, og
så blev man væk de næste dage, hvis det passede én. Det var heller ikke
nødvendigt at tænke på hvor mange penge man brugte, på samme måde som tide
EFTER ansvar! Tiden efter ansvar, det hedder det så nu. Nu skal alting
sættes i orden efter at ungernes velvære kommer i første række. De kan ikke
være tjent med at man ikke står op, at man ikke snakker sludre pjatter leger
med dem, når DE har lyst til det. Der skal sørges for at købes tøj, bleer,
mad, osv. og alt hvad der kommer ind skal forbi babys tjekliste først. Man
kan ikke bare side og glo fjernsyn før den lille er lagt, for det er ikke
særlig stimulerende hvis ikke de får en ordentlig portion mor eller far,
først. Madpakker kommer lidt senere ind i billedet, og så kommer sengetider,
lommepenge, legekammerater, og ikke mindst opdragelse, som kan være en
hovedvrider nogen gange at regne ud. Der er selvfølgelig også det med at man
selv skal have passet et studie eller et job ind i det hele... Alt sammen
tanker som man kan have i Tiden før ansvar, og som kun kommer hele familien
til gode, hvis man har tænkt over dem... Så gør dig selv den tjeneste, at
overvej fremtiden. Hele livet efter ansvar er et dejligt liv, og hverdagens
udfordringer er bare kryderrier som får det hele til at smage meget bedre.
Men det er også udfordringer! Og ind i mellem er det et stort arbejde som
tager på vores energi...

Men, kære Liv... Det der er min største bekymring det er det at du kan ligge
søvnløs om natten fordi du spekulere dig helt gul og blå! Du må se at få
snakket dybt og inderligt med din kæreste. Find ud af om der overhovedet er
et håb for jer som forældre, og prøv at appeller til at han ikke bare lader
det stå hen som at det vil han ikke være med til. Det handler i aller
højeste grad om hvordan du får ro på dit brændende ønske... En
mestringsstrategi jeg synes du skal bruge er, at finde ud af hvad du kunne
leve med. Hvilket kompromis du kunne gå med til. Er det at vente 1 år?, er
det at gå til en psykolog?, er det at smide P-pillerne og se hvad der sker?
Hvad er det absolutte max for dig?, hvor lang kan du strække dig for at få
din kæreste med i det?. Og hvis han er villig til, at tage det samme skridt,
og overveje hvor lang han kan strække sig for at i mødes på en midte et
sted, så er du nået langt, og i er nået langt i jeres forhold.

Kære Liv, jeg tror ikke du er alene om at have disse tanker i en tidlig
alder. Prøv evt. at gå ind på http://ungmor.dk, http://ungfar.dk og endelig
http://premium.netdoktor.com/dk/babyklub/index.jsp På disse sider er der
nogle forskellige fora og deriblandt kan det ske du finder ligesindede. Det
er altid en god ide at finde nogen i samme båd, man kan sludre med om de
tanker man har...

Jeg håber du kan få lidt ud af mit svar. Husk at en baby lavet af kærlighed
bliver født ud i kærlighed, og netop kærlighed er en babys bedste påklædning
til et sundt og stærkt liv

Mange hilsner fra Liv

Kære Morsbaby

For det første tak på forhånd, jeg har ikke noget at snakke med om det her, så det er dejligt
at kunne skrive til jer.

Jeg er en 22 årig pige og jeg droppede p-pillerne for et år siden for at blive gravid. Der har hidtil ikke virket.
jeg spekulerer meget på om jeg kan blive gravid. Da jeg var 18 år blev jeg indlagt i en uge
på grund af kraftigt underlivsbetændelse. Gynækologen spurgte mig kun om jeg havde haft
menstruation før jeg kom på hospitalet, og det havde jeg og det var så det. Jeg spekulerer
på om betændelsen kan være årsagen til at jeg ikke kan blive gravid. Jeg har også nogle sorte hår
på maven og hagen. Og mine menstruationer er meget uregelmæssige. Jeg er ikke overvægtig eller noget.

Jeg tænker meget om det, men tør ikke snakke med lægen om det,
hvis han ikke synes mine bekymringer er værd at tage hensyn til. Også fordi jeg er en smule
flov. Min kæreste siger bare jeg skal gå til lægen og undersøges, men det er lettere sagt for mig.

Hvad er mine chancer for at blive gravid? Bør jeg snakke med min læge?

Venlig hilsen

Åse

Hej.

Vi er et par på 26 og 27 år som ønsker at blive forældre.

Jeg smed mine p piller som jeg havde taget i 10 år i februar måned.
Jeg fik først min mens den 20 april. Den varede i 4 dage. Herefter fik jeg først min mens igen den 4 august, som varede igen i 4 dage.
Jeg begyndte på zoneterapi og efter 2 behandlinger fik jeg min mens.

Jeg tager ægløsningstest jævnligt og har testet i denne månede stort set hver dag, men jeg har ikke ægløsning. Kan det passe at jeg ikke har ægløsning - hvilket jo så betyder at jeg ikke kan blive gravid?

Min mens er nu - efter p pille stop - blevet svagere, og jeg har dage både op til mens og efter mens hvor jeg har brunligt udflåd. Hvad er der?

Venlig hilsen
Mette

Hej brevkasse.

Jeg læste et sted at den hurtigste måde at få bekræftet en graviditet på, var at få taget en blodprøve. Men hvor tidligt kan en bloprøve afsløre en graviditet? Og hvor sikkert er det?

Mange hisner Duddepigen

Hej!

Jeg er fysioterapeut på børneafdelingen på et sygehus. Kæresten og jeg planlægger at forsøge at blive gravid, så jeg vil gerne vide hvilke forholdsregler jeg skal tage i forhold til arbejde. Hvilke sygdomme hos børnene på afdelingen skal jeg være opmærksom på og forsøge at undgå?

Jeg håber I kan være behjælpelige:-)

MVH
Mette

Kan lægen mærke en ægløsning?

Kære mors baby.

Faldt over jeres super gode hjemmeside i jagten på et svar på mit spørgsmål.

Jeg er 26 år og smed p-pillerne for 4 måneder siden, men har ikke haft min menstruation siden. For ca. 1 måned siden var jeg til lægen, som undersøgte mig gynækologisk og sagde at hun kunne mærke jeg havde ægløsning på vej.
Derudover sagde hun, at man ikke kan få ægløsning uden efterfølgende at få menstruation, med mindre man selvfølgelig var blevet gravid.

Jeg har i mellemtiden hverken fået menstruation eller er blevet gravid og derudover har jeg også hørt fra flere, at lægen slet ikke fysisk kan mærke ægløsning, men skal scanne eller tage blodprøver.. Jeg troede på, hvad min læge fortalte og har derfor fortrøstningsfuldt ventet på menstruation.. Men efter flere har sagt, at lægen ikke kan mærke ægløsning, så føler jeg mig snydt. Hvis lægen har talt usandt, så vil jeg være meget ked af, at skulle derop igen. Måske er 4 måneder ikke længe og vente på menstruation, men når man gerne vil være gravid, så må kroppen jo gerne fungere og jeg er da efterhånden bekymret for om der kan være noget galt.

Kan jeg godt ringe til min læge og bede om en henvisning til en gynækolog? Min egen læge har ferie de næste uger, kan jeg evt. ringe til ham, der så overtager patienterne??

Det blev en lang smøre, men mine spørgsmål er i korte træk:
- Kan lægen mærke ægløsning ved gynækologisk undersøgelse?
- Kan man godt have ægløsning uden efterfølgende at få menstruation (og heller ikke være gravid)?
- Og tilsidst, har jeg krav på henvisning til gynækolog, da jeg har mistet troen på egen læge og gerne vil til en ekspert?

På forhånd mange tak for hjælpen og for en god brevkasse.
Mvh.
MM

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for en super god brevkasse, I har lige minimeret mine bekymringer betydeligt!

Jeg er 24 år og min kæreste er 28, og vi har besluttet, at nu skal det være. Vi besluttede sidst i april at droppe p-pillerne, og så må det ske, når det sker. Jeg er blevet klogere! Den holdning er svær at beholde, for pludselig dukker der nye tanker og bekymringer op. Kan vi blive gravide, er der problemer, er det normalt?

Jeg har surfet lidt rundt på nettet, hvilket blot har gjort mig endnu mere bekymret – indtil jeg stødte på jer! Jeres svar er pludselig positive og den gennemgående holdning er, at det nok skal ske, så tak for det! Især var svaret om, at tankerne ikke kan forhindre en graviditet, det, der var det allerbedste at høre, for det har jeg virkelig været bekymret for, og så tænker man bare endnu mere på det. Ideen med at tænke positivt over det og nyde det, i stedet for at blive frustreret over, at man ikke må tænke på det var genial.

Men nu til mit spørgsmål. Jeg har taget p-piller i flere år, og min menstruation har været regelmæssig, dog meget svag. Jeg blødte ikke særlig meget, og kun ca. 3 dage. Sidst i april tog jeg den sidste p-pille i en pakke, og min menstruation kom planmæssigt d. 1-3 maj. Normalt kan jeg mærke, når jeg får min menstruation bl.a. får jeg let migræne dagen inden. Dette fik jeg så igen d. 2. juni, og d. 3. juni kom min menstruation så – måske! Jeg er i tvivl, for det var virkelig meget lidt, og det varede ikke mere end en dags tid til halvanden. Kan dette have indflydelse på min fertilitet?

En ting mere. Den første måneds tid efter p-pille stop havde jeg ofte kvalme, især efter morgenmaden. Det er aftaget nu og er næsten væk. Rent logisk giver det jo mening, at kroppen reagerer, men jeg ville bare gerne høre, om det er noget, I har hørt om før? Jeg har taget en test og er ikke gravid, så mit gæt ville være, at det blot var kroppens reaktion på, at man ikke fylder den med hormoner mere?

Jeg ser virkelig frem til at høre fra jer. Jeg er bekymret, forhåbentlig uden grund, og der sker så mange ting og kommer så mange tanker!

kære brevkasse...

jeg er en ung kvinde på 24 år, som er meget i tvivl om jeg er gravid....
i 2002 blev det fast slået at jeg ikke kunne få børn, grundet forhøjet
testeron trods adskillige behandlinger, fik jeg ikke menstruation...
så i marts 2003 begyndte jeg at få mange graviditets symptomer. kvalme,
mave kramper, bryst spændinger, konstante menstruations smerter og en
forfærdelig tisse træng.....
jeg var hos lægen og blev undersøgt 3 gange ugeligt hvor vi tog 5
gravidtets test hver gang...
efter 11 ugers helvede, sagde min læge at jeg ikke var gravid.....
så gik der ydligere 10 uger, og min mave blev større og større og den
var meget hård...
da der var gået 21 uger, valgte jeg igen at gå til lægen, og han tog
tests og undersøgte mig, og han sagde jeg ikke var gravid... han valgte
dog at sende mig til en scanning....
og ganske rigtigt jeg var mirakuløst blevet gravid og var i 23 uge....
desværre var mit barn dødt.... og jeg blev sat igang....
jeg fik derefter regel mæssig menstruation, det kommer hver 4 uge (der
går 24 dage imellem)...

nu er situationen så den, at vi for 8 mdr siden, flyttede til en ny
kommune, og skulle derfor vælge ny læge...
min menstruation er udeblevet 2 gange nu, og jeg har kvalme, ustyrlig
lyst til saltet mad, mave kramper, konstante menstruations smerter og
kramper fra højre side af underlivet om i lænnen, når jeg skal af med aff.
jeg har desuden total oppustet mave og meget hals brand.....
jeg har så været ved min nye læge 13 gange og er blevet undersøgt, og
han vil ikke tro på at eg muligvis er gravid igen..... han siger at han
vil se en posetiv test, før han vil gøre noget....
jeg har desuden fortalt ham, at jeg har en underlig fornemmelse i maven,
som om jeg har sommerfugle i maven, eller nærmere at jeg føler mig
konstant køresyg... og ja jeg kan sove hele tiden er simpenhel konstant
træt...

hvad skal jeg gøre????????????????
jeg er meget bange for at mit barn, hvis jeg er gravid igen, skal dø
igen....

håber at høre fra jer snarest muligt.........

Kære ...

Det var dog en forfærdelig tid du har været igennem og nu begynder det at
ligne, at det hele gentager sig.. Men nej, denne gang må du have en
henvisning til en gynækolog som kan scanne dig uanset om din test er positiv
eller ej .. Alt andet ville være urimeligt. Det er gratis når man får en
henvisning fra egen læge. Har du PCO ( polycystisk ovarie syndrom )? eller
hvorfor siger man du ikke kan blive gravid ?, det har du i hvert fald
modbevist. Har du fået blodprøve for at teste for graviditets hormoner eller
er det alm. test ved undersøgelse af urin?
Der er meget jeg ikke ved og derfor har svært ved at svare på eller rådgive
omkring. Men en ting er sikkert du bør ultralyd scannes med den
forhistorie. Så ring til din læge og bed om en henvisning til gynækolog.
Håber at det kan blive gjort hurtigt og det ville være rart at vide hvordan
det gik dig...
Så hvis du orker det så skriv lige et par linier til os.
Held og lykke

Med venlig Hilsen
Runa/læge Morsbaby

Hej

Læste lige jeres brevkasse og har nogle spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at få svar på.
håber virkelig i kan hjælpe.

Jeg er ikke ude efter råd, så nu skal i ikke råde mig til at det her er for tidligt osv.

Jeg er en pige på 17 år, jeg har en svaghed for børn og vil rigtig gerne have børn nu, også selvom jeg er så ung, men jeg ved at jeg kan klare det. Min kæreste har det ligesom mig og vil også gerne have et barn, også selvom det er i den her alder. Alle andre kommer bare tit med dårlige kommentarer og det gør mig ked af det at høre.
Jeg bor ikke hjemme, men i lejlighed med min kæreste, så plads er der, hvis det skulle ske.
Vi har prøvet at lave et barn i 2 måneder nu, og jeg er sådan en type der opgiver meget hurtigt, men har lovet at lade vær med at opgive i dette tilfælde. Han er kommet i missionærstillingen stort set hver gang, og hver gang vi prøver er det omkring ægløsningen, eller burde det. Vi har en "plan" kalder vi det, hvor vi har en uge vi prøver hver dag, nogen gange springer vi en dag eller to over.
Jeg synes bare lige meget hvad vi gør, så virker det aldrig, og bliver bare bange for at jeg kan være steril eller sådan.

Hvad kan jeg gøre for at kunne blive gravid?
Vil i ikke nok hjælpe mig, uden at hakke ned på mig og min alder og give mig råd om at det er for tidligt osv. Bliver bare ked af det en gang til, og har jeg ikke lyst til.

Mvh Sandie

Hej i brevkassen,

jeg er en pige på 26 år, og min kæreste og jeg vil gerne snart til at lave en baby sammen. Vi har snakket om at gå igang til sommer, det vil sige, om 2½ måned.

Jeg har i noget tid været lidt nervøs og bange for, at det vil komme til at tage rigtig lang tid for os, før der er 'bonus'. Grunden til det, er, at min mens i meget lang tid har levet sit eget liv - på et tidspunkt er den kommet 2 måneder, og sprunget den tredje over, for så at komme 2 måneder igen osv. Siden oktober har min cyklus været virkelig lang - den kom 19.oktober for derefter at komme igen 16.december. Så kom den igen omkring d.6.februar, men det var ikke rigtig mens, men bare brunt udflåd i 4-5 dage.

Jeg har testet for graviditet hver gang, men de var alle negative - vi har jo heller ikke forsøgt.

Har tidligere mistænkt min krop for at have PCO, og fik det undersøgt. Men gynækologen der scannede mig, sagde at det hele så fint ud.

Synes bare det er mærkeligt. Det sker i hver cyklus, at jeg bliver enormt oppustet i underlivet - det føles lidt som om, at jeg har en stor vandballon derinde. Jeg skyder skylden på ægløsning, men så er problemet jo bare, at det ikke nødvendigvis ender med mens.
Gynækologen sagde også, at mine æg åbenbart var lidt lang tid om at vokse sig store nok til ægløsning. Samtidig sagde hun, at hun ikke kunne se, der skulle være nogen grund til, at jeg skulle få svært ved at blive gravid. Det er dog over et år siden jeg fik lavet denne undersøgelse, og så er det jeg spørger igen - tror du, at der er risiko for, at der er noget 'galt' med min livmoder og fertilitet?

På forhånd tak,
HH.

Hej HH

Det er godt du er blevet undersøgt for PCO for dette kan jo ofte være en
grund til infertilitet. Du er jo også undersøgt af gynækolog som egentlig
har givet dig svaret . Du falder lidt udenfor normalen og dine æg modnes
langsomt. Det vil sige, at du nok har lidt større besvær med at ramme
"rigtigt" vedrørende din ægløsning. Din livmoder er helt ok ellers ville man
kunne se det på scanningen.. Hos almindelige par kan det at blive gravid
nemt ske indenfor en hel op til 2 års periode. Du har jo mulighed for at
tjekke dine ægløsnings tidspunkter ved hjælp at en test du kan købe på
apoteket, men køb dig nu ikke fattig og giv mere tid. Hvis du så efter 2 år
ikke er blevet gravid kan I jo som par blive undersøgt og hjulpet med
fertilitets behandling. Det var måske smart at din partner får undersøg sin
sædkvalitet som noget af det første, det ville jo være ærgerligt hvis I har
et dobbelt problem og " spilder tiden" med naturmetoden. Få det undersøgt
hvis det bliver aktuelt ( evt. efter 6 måneder) og så giv det tid. Fortvivl
ikke selv om du måske skal have lidt hjælp hen af vejen . Men lur mig om det
ikke kan ske helt naturligt. Det håber jeg for dig /jer for det er jo det
bedste. Men få sædkvaliteten undersøgt hvis der går længe og giv det så et
år mindst.
Krydser fingre for dig.
Masser af kvinder med lignende problemer som du, er blevet mødre uden
problemer.
Med venlig hilsen Runa/læge

Mig og min mand har prøvet på at blive gravide i 6 måneder hvor jeg
stoppede med p-piller og tænkte nu skulle det være. Men som tiden er
gået er intet endnu sket, så tænkte jeg ville købe nogle ægløsningstest
så vi kunne se hvornår det skulle være.
Men af alle de test jeg har taget (i 2 måneder)er der endnu ingen af
dem som har vist at jeg har haft ægløsning, og det er selvom jeg har
taget dem hver dag, fra start til slut i min ikke mens. periode. Jeg
får min mens. hver gang dog er den ofte urelmæssig, nogle gange kommer
den efter 3 uger, andre gange 4...Ville høre om jeg kan blive gravid,
og om dette er normalt?

Mvh
Karina

Hej Karina
Man har altid sagt, at en kvinde har ægløsning en gang om måneden. Men de
nye tests er jo først kommet i den senere tid og måske er der massere af
gange i en kvindes liv, hvor der ikke er ægløsning. Uregelmæssige menses
perioder kunne give et fingerpeg herom. Hvis du har udført testene korrekt må
man sige ,at det kan være du har uregelmæssige ægløsninger. Men det må en
nærmere undersøgelse hos din læge kunne hjælpe med. Fortvivl nu ikke. Det er
kun 2 måneder. og måske sker dette oftere en vi er klar over hos masser af
kvinder. Nu ægløsningstesten er fremme kan jeg fortælle at rigtig mange
kvinder henvender sig til lægen af samme årsag. Da det er 6 måneder siden
at du ophørte med p-piller er det næppe årsagen .Men har du uregelmæssige
menstr. ( du skal vide at man her regner med en 28 dages cyklus fra 1.
blødningsdag til næste 1 blødningsdag) igennem længere tid synes jeg da du
skulle snakke med din egen læge. Men hvem ved, næste måned siger det måske
banko. Normalt vil et par der ønsker at blive gravide opnå det inden for en
2 årig periode. Så du kan se at du nok ikke skal bekymre dig unødigt meget.
Held og lykke
Med venlig hilsen Runa/læge

Hej jeg er 33 år og har ikke haft min mens siden midt i dec 07. Jeg har taget nogle test men de viste jeg ikke var gravid. Jeg har datter på snart seks så jeg har været turen igennem. Men min mave vokser jeg har "smerter" om aftenen jeg har kvalme hver dag og halsbrænd og madlede er begyndt. Mit humør svinger meget og jeg sidder og tuder pludseligt hvis jeg ser noget i tv der vækker følelserne. Jeg skal tisse ofte men meget lidt (det skal siges jeg også lige har fået blærebetændelse). I forrige uge havde jeg et døgn med udflåd hvor der var en antydelse af blod men det var det hele nu har jeg bare meget udflåd.

Er det mig det er tosset men tør jeg tro på jeg er gravid. Jeg har kroniske muskelsmerter og har tænkt om de piller jeg tager (pinex comp og nogle muskelafslappende) kan medvirke at test viser negativ!!!!

Jeg har tidligere oplevet at jeg var gravid selvom test sagde jeg ikke var men degang var jeg ikke mere end et par uger henne og det gik galt men denne gang er der så meget i min krop der siger at JEG ER GRAVID.

Kan man forlange at få taget en blodprøve hos lægen?

Hilsen Christine

hej

jeg har lige fundet ud af jeg er gravid og jeg har altså været på 2 byture hvor jeg fik en masse og drikke og noget kokain
og nu er jeg lidt nervøs blir jeg nødt til at få en abort?

håber på et svar hurtist muligt

mvh nete

For snart 2 måneder siden fyldte jeg 35 år. Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravid i et år....Men der sker intet!!

Vi har samleje ca. 2 gange om ugen måske er det ikke nok? Men når man arbejder og ind i mellem er stressede mangler lysten... Vi lever ellers begge sundt og er i god fysisk form.

Hvor længe bør vi forsøge endnu? Jeg er jo 35 år og frygter ikke at kunne blive gravid. Jeg har talt med min læge som sagde, at han gerne vil henvise mig til en gynækologisk undersøgelse. Men jeg har ikke meget lyst til det...

Bør jeg alligevel snarest tage imod tilbudet?

VH Louise

Faldt tilfældigt over jeres hjemmeside og tænkte at jeg ville prøve at skrive til jer.

Jeg er en ung kvinde på 24 år, som bor sammen med min dejlige kæreste på 30 år. Jeg har længe gerne ville have børn, og så for knap 1 år siden var min kæreste med på ideen. Det var jo skønt, men nu er problemet bare at der er gået SÅ lang tid uden at der sker noget. Jeg stoppede med p-pillerne i april 2007 og rimelig hurtig efter fik jeg regalmæssigt mens. Men der sker ingen ting. Nu er min mens begyndt at blive meget uregelmæssig og det gør det ikke nemmere og gå og vente på om den kommer eller udebliver :-(

Er ved at være en smule desperat da stort set ALLE omkring mig bliver gravide og jeg ikke gør. Det gør heller ikke tingene nemmere at familien er begyndet at spørge:" Nå er det ikke snart jeres tur" eller: " Åh hvor kunne jeg godt tænke mig at blive bedstemor"!!!!!!!!

Har prøvet at tale med min læge, men hun siger at hun først vil sende mig videre når der er gået mindst 2år!!!

Hej
Jeg kan godt mærke når jeg har ægløsning og har i denne forbindelse lidt spørgsmål:
- Jeg synes, at jeg on og off kan mærke ægløsningen i ca 2-3 dage, kan det passe at det strækker sig over flere dage?
Og hvad sker der når jeg første gang kan mærke ægløsningen... er det der, hvor man siger, at man kun har 48 timer til at blive befrugtet, eller er der flere dage at tage af, som f.eks når man regner sin befrugtning ud via ens menstruationscyklus, står der, at man har ca 4 dage ægløsning?

Hej

Min kæreste og jeg har besluttet os for at starte en lille familie. Jeg stoppede med at tage p-piller og mit 1. cyklus startede 16 jan 08. Jeg har i de sidste dage haft meget kvalme, meget ømme brystvorter og jeg er meget bange og bekymret for fremtiden.

Inden for de sidste 6 mdr har familie og venner i den nærmeste kreds, været meget igennem og det gør mig meget nervøs. Vi har begravet to babyer og den tredje blev bragt til verden for tidligt pga misdannelser og en masse andet. Men disse hændelse har skræmt mig meget.

Fordi vi kun lige er begyndt på vores baby projekt, så ved jeg ikke hvor mange dage mit cyklus er. Og var jeg bare kun utålmodig, så havde jeg ikke kontaktet Jer og havde bare ventet tiden ud... Men det hele påvirker mig overraskende meget. Jeg er blevet meget sensitiv og jeg vil gerne bare vide om jeg er gravid eller ej. Kan jeg godt gå til lægen og snakke med dem og evt få svar på om jeg er gravid eller ej?

Med venlig hilsen

HG

Hej HG.
Det lader til at du allerede nu, nærmest inden du er blevet gravid (måske)
tager moderskabets bekymringer på dig. Det at blive gravid og blive mor er
så stort, at det bringer følelser frem, som man nærmest ikke vidste man
rummede og her snakker vi kærlighed, forelskelse, bekymringer og angsten for
at miste. Især sidst
nævnte fylder i mange moderskaber utrolig meget, desværre.
Din cyklus startede16 januar, så det er stadig lidt tidligt at tage en test,
vent til omkring den 13 februar, da der denne dag er forventet menstruation,
hvis du har en 28 dages cyklus (hvilket du jo ikke ved). Du skulle så have
været sammen med din mand omkring den 29-30 januar, da du havde
ægløsning!(ellers er der ikke meget håb for graviditet). Men hvis du har
spist p-piller i mange år er det ikke sikkert at din cyklus starter ud med
at være helt normal og regelmæssig, kroppen skal jo lige vænne sig til at
klare det selv. Det er også sjældent at man bliver gravid i første forsøg,
men måske er du en af de heldige.

Jeg kender godt til den angst du beskriver. Når ulykkerne rammer i ens
omgangskreds ved man for alvor at det lige så godt kunne ske for en selv og
man bliver enorm påvirket af det. Men sådan er livet bare. Vi må glæde os
over hver en god dag vi har og bevare et positivt sind. Glæd dig til denne
herlige tid du nu går i møde. Det er en hyggelig tid når man har taget
skridtet om at gå i gang, man ved aldrig rigtig om man er gravid eller ej og
sidst i hver cyklus er man bare så spændt, som regel kommer der jo nogle
skuffelser inden der er gevinst og det gør bare glæden endnu vildere og
større når der så endelig er to streger.
Du skal ikke være bekymret, det skal nok gå godt, det er så sjældent det
ikke går godt og det har bare været en række af uheldige omstændigheder som
gør at du har oplevet alt det du har i din omgangskreds. Prøv ikke at lade
det fylde så meget, tænk hellere på alle de mange sunde og raske babyer som
hver dag bliver spyttet ud.

Gør dit til at få en sund graviditet, spis folinsyre, stop med at ryge, spis
sundt og hver god ved dig selv. Resten ligger ikke i dine hænder, så du kan
ikke gøre til eller fra alligevel.
Nyd livet, nyd din mand, nyd tiden hvor i skal lave jeres kærlighedsbarn,
det kommer til at gå fint og du ender med en dejlig lækker unge, som også
vil give dig endeløse bekymringer, for sådan er det at blive og være mor.
Jeg ønsker dig held og lykke
For resten, vent lidt med lægen, det varer ikke så længe før du selv kan
teste. Du kan jo ikke rende der hver cyklus når du ikke kan vente. Kvalmen
og de ømme brystvorter kan lige så godt være noget hormonelt i forbindelse
med ophøret af p-piller eller måske stress over et stort ønske om
graviditet. Men det er helt klart også graviditetstegn om end det er lidt
tidligt at få dem.
Mange hilsner
Helle/Morsbaby

Hej brevkasse

Min mand og jeg har prøvet at blive gravid i nogle mdr. Mit spørgsmål går på. Hvis man nu ikke har ægløsning (jeg har prøvet at teste for det men ingen positive test) kan man så ikke blive gravid, eller er der nogle muligheder for hjælp til at få ægløsningen. Håber meget at hører fra jer.

Tina

Hej
Min kæreste og jeg er blevet enige om at vi skal have en lille og vi har derfor droppet p-pillerne. Jeg droppede pillerne d. midt i november hvorefter menses kom planmæssigt. Jeg skulle derefter have haft min mens igen d. 21 december men den har endnu ikke vist sig (idag d. 5. januar).
Dog har jeg oplevet nogle besynderlige symptomer - begge bryster og især brystvorterne er ømme og har været det den sidste uge. Endvidere troede jeg at menses var på vej da jeg de sidste 5-6 dage har været øm i underlivet med en form for spænding. Dog ikke en direkte ubehagelig ondt bare øm.
Jeg har taget en hjemmetest d. 2 januar men den var klart negativ. Kan det godt tænkes jeg er gravid uden det endnu kan ses på en test?
Jeg ønsker mig brændende at blive mor. Kan det derfor tænkes at det er mig selv der frembringer symptomerne på graviditet eller kan jeg godt være gravid?

Venlig hilsen
Anne

Jeg er ikke gravid pt. og har ikke planer om at blive lige forløbigt, men da jeg jo er skruk ligesom så mange andre kvinder fandt jeg vej til jeres side.

Jeg er vegetar og har længe spekuleret over hvad jeg gør når den dag kommer hvor jeg skal være mor, jeg har ingen intentioner om nogensinde at spise kød da det er mod min overbevisning, men skal man tage noget særligt under graviditeten? Og hvad når barnet selv skal spise, har de specielle behov mht. protein de første par år??

Undskyld alle de spørgsmål, men jeg gør mig mange tanker om fremtiden og vil jo gerne ende med 100 % sunde børn i fremtiden. ;)

MVH Malene

Hej Malene

For at svare direkte på begge spørgsmål er svaret JA. Moderen har brug for
forskellige vitamintilskud og i tilgift hvis du heller ikke spiser fisk kan
omega -3 kapsler være en ide. Men ernæring er et alt for stort emne til at
tage op her . Snak først med din læge og måske en diætist. Jeg ved ikke om
du vil opdrage dit barn til at være vegetar ,men i starten er der ingen
problemer ..... da alle børn er vegetarer dog ikke veganere, men siden
rækker min viden ikke til hvilken kost et opvoksende barn skal have for at
blive dækket ind med især med protein men også de byggestene i proteiner vi
ikke selv kan producerer ud fra kosten samt fedtsyre ( essentielle fedtsyre)
som bla. kommer fra fisk. Der skal du nok snakke med diætist som har viden
om kost til et barn i vækst som er vegetar.
Nærmere kommer jeg det ikke . Fra naturens side er vi ikke vegetarer men en
blanding .....så det er klart at man må sørge for at få de nødvendige
ernæringstoffer om ikke andet så ved tilskud

med venlig hilsen
Runa/læge på Morsbaby

Lea

Hej Lea

Jeg kan godt forstå at du er nervøs og tænker på om du mon kan blive gravid.

Det er rigtig normalt, at menneskehjernen, så snart der er dannet beslutning om noget, ikke KAN abstrahere fra det. Særligt når det er noget der også er forbundet med en stor glæde som en graviditet er.

Det der kan være med til at hjælpe på din frygt, er at få set frygten i øjnene. At få tænkt tanken til ende omkring det, ikke at kunne få børn. Når vi mennesker føler frygt, så er det sådan set en forsvarsmekanisme vi sætter i gang. Vi forsøger at beholde vores billede af hvordan vi gerne vil have at verden omkring os ser ud, så vi kan nøjes med at forholde os til denne tryghed frem for at skulle nyorientere os. Sagt på en anden måde, så frygter vi mennesker når der er ét eller andet vi nægter at acceptere. Et eller andet vi nægter at forholde os til. Noget vi slet ikke kan overskue at se nærmere på, men hellere vil holde ud i strakt arm og forestille os alt muligt forfærdeligt om. I dette tilfælde: De negative konsekvenser ved ikke at kunne blive gravid. Men, faktum er, at i de fleste tilfælde, så er virkeligheden langt mindre skræmmende end de forestillinger vi får skabt i stedet. Også selvom det omhandler voldsomme emner som død, ulykke og barnløshed.

Man kender det i hospitalsverden fra kræftsyge patienter der ikke accepterer at være ramt af sygdom. De frygter fremtiden og bruger derved en masse energi på frygten frem for at bekæmpe sygdommen de lider af. De ender med at dø af det.

Ligeledes skal du få set frygten i øjnene så du kan slippe den, og derved frigive energi til det du skal bruge den til: At blive gravid.

Jeg vil opfordre dig til at få prof. hjælp til det – evt. ved en coach, men du kan også sagtens lave små øvelser selv som kan hjælpe dig til at blive frygten kvit.

Øvelserne vil jeg skitsere for dig her, er fra en af mine tidligere klienter:

Spørg dig selv:

Hvad vil være det værste, hvis ikke du kan blive gravid? Virkelig.. det aller-værste!!

Eks på svar: Så ville jeg blive SÅ ked af det… Måske så ked af det at jeg ikke kunne glæde mig på andres vegne, når de får børn.

Spørg dig selv; Og hvad så hvis det skulle ske?

Eks. på svar: Ja.. så ved jeg ikke om jeg ville have lyst til at være sammen med andre kvinder der har børn, nogensinde mere.

Spørg igen; Hvad så hvis DET skulle ske?

Eks. på svar: Så ville folk nok synes jeg var underlig.

Spørg igen, og hvad så?

Eks. på svar: Ja… så ikke så meget. Så er det jo fordi de ikke ved hvor hårdt det er.

Har du nogensinde stået i en situation, hvor du havde den samme følelse og hvor du tænkte at, dette klarer jeg aldrig?

Eks. på svar: Ja, jeg blev virkelig ked af det og påvirket i lang tid over at en kæreste gik fra mig.

Klarede du det?

Eks. på svar: Ja.. jeg fandt faktisk én der var bedre

Hvordan gjorde du?

Eks. på svar: Jeg gjorde ikke rigtigt noget. Lod tiden gå – så gjorde det pludselig ikke ondt længere.

Ville du kunne gøre det igen?

Eks. på svar: Det ville jeg, ja.

Hvad får du ud af at beholde frygten?

Eks. på svar: Jeg prøver nok at tage skuffelsen lidt på forskud – men det kan man jo ikke. Jeg får ikke noget ud af at beholde frygten. Hvis ikke jeg kan blive gravid kan jeg det ikke, uanset hvad.

Jeg håber du forstår pointen i øvelsen.

Det, at slippe frygten, er bestemt ikke let. Din hjerne vil kæmpe for at beholde den, da den giver tryghed. Det er noget du skal være yderst bevidst om, og minde sig selv om hver dag. Måske kan du finde hjælp og støtte i din partner, at han kan minde dig om hvad du retter din energi mod.

Jeg er sikker på at det nok skal lykkes for dig, at blive frygten kvit og blive gravid!

Held og lykke!!

Therese C. Søegaard

Graviditetscoach.dk

Hej

Jeg er 24 år, og min kæreste og jeg har nu været sammen i 5 år.
Vi vil meget gerne have et barn.
Jeg smed p-pillerne d. 1 august. Der gik 3 uger og så fik jeg min menstruation i en uge. Så det var som det plejer.
Derefter gik der 4½ uge, og jeg var sikker på at nu var jeg gravid, men nej desværre ikke. Nu er der gået 3½ uge og det er ikke kommet endnu, så jeg håber jo helt vildt.
Jeg håber inderligt på at jeg er gravid, men tror ikke rigtig på det. Da jeg blev meget skuffet sidste gang jeg gik over tiden.
Er det ikke korrekt at det normalt kommer 3 uger efter at menstruationen er stoppet?
Min kæreste er i øjeblikket væk i hverdagene og så vi klør på i weekenderne. Men er det nok?
Jeg ved godt at mine spørgsmål er specielle, men det er noget der går mig på, og nu vil jeg bare gerne have en afklaring.
Mvh. Line

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvor lang menstruationscyklus man har. Det mest normale er dog 28 dage.

Som du kan læse af ovenstående beskrivelse, skal I altså, så frem man ønsker at blive gravid, være sammen når du har, eller lige omkring du har, ægløsning. Præcist hvornår ægløsningen finder sted, kan du finde ud af ved at købe ægløsningstests.

Hej Morsbaby.

Perfekt side i har.

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende noget af det i skriver. I skriver bl.a. Kvinder først i tyverne har 4 eller 5 dage med æggehvide, mens kvinder midt i tredverne kun har en dag eller to. Jeg er selv 23 år og har kun én dag med denne form for udflåd. Desværre. Har det nogen betydning for min fertilitet? Ellers synes jeg at jeres beskrivelse om det passer på mig.

Derudover skriver i noget om livermoderhalsens ændringer. Mener i at det gør mere ondt under de fertile dage eller gør det ondt uden for de fertile dage??

På forhånd tak for svaret.

Knus Maria

Hej Mors Baby,

Jeg er en kvinde på 27 år, som nu sammen med min mand har taget beslutningen om at blive forældre.
Jeg har undersøgt lidt om emnet, lært om fertile dage, laver temperaturkurver osv., og håber bare på at det sker :o)
Men jeg er usikker på, hvornår man egentlig kan måle, om man er gravid.

Jeg er en typisk planlægger, dvs. jeg allerede har købt adskillige graviditetstests allerede inden vi besluttede os til at gå igang med projektet, men jeg forestiller mig, at det ikke nytter noget at rende ud og tage testen allerede "morgenen derpå" :o)

Så mit spørgsmål lyder på, hvornår jeg egentlig vil kunne måle, om jeg er gravid?
Jeg glæder mig til jeres svar, hav en god weekend.

Med venlig hilsen,

TC

Stoffet man måler, i blod eller urin, for at teste for pos. graviditet er HCG, som dannes så snart et befugtet æg sætter sig fast i livmoderen. (Det graviditetsbevarende hormon) Hormonet er målbart i urinen ca. 14 dage efter ægget har sat sig fast. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvornår kroppen producere den målbare mængde, alt fra 1-2 dage før forventet menstruation til 14 dage efter forventet menstruationsdag. Den præcise mængde HCG i kroppen kan kun fastslås ved en blodprøve. Denne foretages af egen læge ved det første svangerskabsbesøg.

Håber dette var dig svar nok at planlægge ud fra. På flere af graviditets-testproducenternes hjemmesider findes udførlige og detaljerede beskrivelser, hvis du skulle være interesseret i disse.

Jeg smed p-pillerne den 13 maj for at gå i gang med projekt barn nr. 2
Jeg havde min sidste mens dag den 27 august 2007, jeg er i dag 11 dage over tid.
Jeg tog en test i søndags som var negativ, som forventet.

Men den første kunne jeg først teste positiv 14 dage over tid, så lægen mener jeg er lidt langsom til at danne hcg så det kan læses i urinen...Jeg fik for 12 dage siden murren i maven som op til mens, men der skete ikke noget. Det varede i 4 dage, så var der 2 dage hvor jeg intet mærkede

Der efter kom der lidt murren igen, lidt stik og jag ved hurtige bevægelser. De første dage kun i højre side men nu i begge sider.
Jeg har tyngde fornemmelse lige over skambenet. Det spænder også ligesom i maven i en linje mellem skamben og navle.

I nat oplevede jeg noget underligt og tør næsten ikke sige det for det lyder nok underligt :-)
Jeg elsker at sove i foster stilling og lagde mig sådan og trak benene godt op under mig. Jeg undrede mig for det føltes som om at der lå en lille bitte bold lige der over skambenet, men der var ingen ting. Kan det være livmoderen jeg kan mærke så tidligt???

Hvis ikke jeg kan teste positiv i weekenden, kan jeg så forlange at min læge tager en blodprøve og får det målt for hcg??? Hvor længe går der inden man får svar på sådan en prøve???

Hvor tidligt kan han se det ved en gu undersøgelse???Jeg har lovet kæresten ikke at teste før weekenden ( helst søndag) hvor jeg er 14 dage over som med den første, men der er bare længe til...

Jeg er 29 år og har haft tarmslyng for fire år siden, jeg har nogle gange onde i maven. Hvad ville der ske hvis jeg blive gravid, ville jeg kunne gennemføre en graviditet?

Hej,

Du skriver ikke noget om en del af din tarm blev fjernet eller om det blev behandlet før der skete nogen skade på tarmen. At du nu har ondt i maven nogen gange er jo ikke tarmslyng og hvis alt er ok med din mave nu kan jeg ikke se der skulle være nogen hindring for graviditet. Men da jeg ikke kender omstændighederne vedrørende din sygdom ...kan jeg heller ikke give dig et svar. Spørg din egen læge om hvad der foregik og om der kunne opstå problemer.

Jeg håber at alt vil være ok

Med venlig hilsen

Runa/læge på morsbaby

Kan jeg tankemæssigt forhindre mig selv i at blive gravid?

Kære brevkasse.

Jeg har lige fundet vej til Jeres sider på nettet om, hvad man kan/bør gøre,
hvis man gerne vil være gravid. Og jeg har læst et udsnit af det chat-forum,
som omhandler frustrationen over ikke at blive gravid. Det var rart at høre
andres historier og på en måde betryggende, at man ikke er ene om at vente
utålmodigt. - For det er det min mail her handler om. Jeg er 29 år og har i
en del år glædet mig til/tænkt på at få børn. Min kæreste skulle bare lige
være 100% m på idéen og det er han nu. Vi begyndte mere målrettet på projekt
gravid i marts 2007. Og der er ikke sket noget endnu. Jeg har haft glemt det
lidt i perioder, ikke 'været oppe at køre' over det - også fordi jeg ved, at
det kan betale sig at slappe af omkring det. Forrige gang var dog ret
anstrengt, fordi jeg var så fokuseret på det hele da vi var sammen. Men her
sidste gang havde vi fået en god elskovslyst igen, og det var bare et rart
projekt at dyrke lidt ekstra sex - ikke noget hårdt. Men deromkring kom jeg
af nysgerrighed liiiige til at gå på nettet og tjekke lidt ang. fertilitet
osv. Fik et par konkrete og gode råd med på vejen ang. kaffe mm. og andre
ting jeg ikke vidste. Men fik også læst nogle ubehagelige ting om, at jo
mere man prøver- des, mere umuligt er det at det lykkes. Der var en net-side
med ubehagelige anekdoter om, at i det øjeblik en kvinde, der tænkte 'nu må
jeg hellere adoptere' - altså efter mange års forsøg - og hun glemte alt om
at blive gravid - så blev hun gravid. Humøret og håbet snak helt ned i maven
på mig, for pludselig blev jeg bange for, at jeg måske kan hindre mig selv i
at blive gravid - bare ved at tænke på det? Jeg ved at det hele var sat lidt
på spidsen i den forklaring, men jeg sov alligevel dårligt om natten, for
syntes pludselig at projektet var så uoverskueligt. Det med, at man ikke ved
noget om hvornår der sker noget. Hvor længe der vil gå osv. Og jeg må altså
ikke tænke på det, men det er temmelig svært! Jeg har vist 'kørt mig selv
lidt op' og har sådan brug for et par beroligende ord for ikke at miste
modet for tidligt. Kan de mon komme fra Jer?

Mange hilsner Marie.

Kære Marie.
Hvad du beskriver kan jeg 100% sætte mig ind i, men du skal ikke bekymre
dig. Du har snart prøvet et halvt års tid og det er fuldstændig almindeligt.
Det er i virkeligheden de færreste som bliver gravide i de første par
cyklusser efter beslutningen er truffet. Jeg går ud fra at du har helt styr
på præcis hvornår det er vigtigt at I er sammen, ellers kan du læse rigtig
meget om fertilitet på MorsBaby. Selvfølgelig spiller det psykiske også en
stor rolle og jeg tror da også på at hvis man er fuldstændig ude at "skide"
psykisk på en sådan måde a kroppen stresser, ja, så er det helt sikkert
sværere at blive gravid idet stress påvirker cyklussen og derved
fertiliteten. Men der skal rigtig meget til før man kommer dertil og der er
du på ingen måde. Jeg prøvede i 13 måneder at blive gravid med min første
barn og jeg blev mere og mere hysterisk omkring det. De sidste 3-4 måneder
tænkte jeg ikke på andet døgnets 24 timer. Jeg græd som pisket i dagevis når
jeg fik min menstruation og jeg brugte alt min tid på at holde styr på min
cyklus ved hjælp af temperaturmålinger osv. udover dette læste jeg alle
tænkelig bøger om infertilitet og barnløshed. Midt i dette ulykkelige
helvede sagde alle, at jeg skulle slappe af for ellers blev jeg aldrig
gravid. Dette panikkede mig kun endnu mere. MEN JEG BLEV GRAVID på det
tidspunkt jeg var allermest oppe at køre. Så bare rolig børn kommer når de
vil og de kommer også til dig. Mit råd til dig er at nyde livet og glæd dig
over den periode du er i lige nu, hvor I er et ungt par uden børn. Den tid
er måske snart ovre og kommer aldrig igen. Når først I får jeres første barn
er alting forandret resten af jeres liv. Men du må gerne gå op i projektet,
men gør det på en positiv måde, som en ny hobby. Læs bøger om kvindekroppen,
fertilitet o.s.v. Lav evt. en lille hyggelig bog, hvor du holder lidt styr
på menstruationer osv. og måske skriver nogle kommentarer om hvordan du har
det- sådan en "projekt gravid" dagbog. Men få endelig ikke skyldfølelser
over at du er blevet rugegal, det kan man ikke sådan gemme af vejen. Det er
naturens gang. Nyd livet og din mand, lev sundt og sørg for at være sammen
når du har ægløsning.
Held og lykke
Helle Hirshals

Blod i udflådet

Hej brevkasse.

Jeg har et spørgsmål. Vedr. udflåd.

I går den 24 april hen under aften fik jeg udflåd med lidt blod i og har det også her til morges. Hvad kan det skyldes???

Min sidste mens. havde jeg her den 7.april – den 13.april 07
Og den forrige havde jeg den 5.marts – den 13.marts
Og den forrige igen var den 8.februar – den 14.februar

Normalt er der ca. 26 dag imellem min mens. Og her ved den sidste var der ca.32dag det bekymre mig meget.
Jeg vil så gerne være gravid. Hvad kan jeg gøre? Smed mine p-piller august sidste år.

Med venlig hilsen den ulykkelig

Ps. Håber at høre fra jer

Kære Ulykkelige.

Blod i udflådet kan selvfølgelig skyldtes alt muligt, men som regel kan det skyldes to ting. Enten kan det skyldtes en lille rift som er forårsaget af samleje, så hvis du og din mand har været i seng sammen inden for de forudgående to døgn, kan dette være årsagen.

Den anden årsag ( og den håber vi på!) er det som hedder implationsblødning. Det er en lille bitte blødning som forekommer på det tidspunkt hvor det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Det er højst sandsynligt i dit tilfælde da det passer præcist med din sidste mens. samt ægløsning. At din sidste cyklus var længere end normalt kan skyldes alverdens ting bla. stress, bekymring for om mens. kommer eller ej eller måske at et æg blev befrugtet, men aldrig fik delt sig rigtigt og derved blev en tidlig abort.

Vi krydser fingre for dig, skriv endelig igen hvis du har behov for det.

Mange hilsner
Helle Hirshals/Morsbaby

Spontan abort

Hej kære Brevkasse.

Først vil jeg sige tak for i svarede på mit brev.

Ja det viste sig jo, at jeg var blevet gravid. Dejligt…

Men var til min første scanning her den 21 juni var ca. 11 uger henne. Håbede på det bedste.

Men nej. Det viste sig at foster har været dødt siden uge 7. er bare så ulykkelige græder hele tiden, skal på sygehuset i morgen fredag den 29 juni. Er meget nervøs for det jeg skal igennem i morgen.

Vil høre om i har nogle råd til det her. Hvor længe går der normalt inden man får sin mens. Igen efter et skrab og kan man blive gravid igen?? og ved I om spontan abort kan ske igen?? Er bare så ulykkelige og bange. Nu havde vi lige gået og glæde os til vores første barn. Kan man forhindre spontan abort. ?

Skal man passe mere på næste gang i graviditeten? Arbejder inde for landbruget går i en svinestald. Vil i anbefale andet job for jeg er klar til og finde noget helt andet job.

Med venlig hilsen

Den ulykkelige

Ps. Jeg håber meget at høre fra Jer. Og tusinde tak for en rigtigt godt brevkasse og hjemmeside.

Kære ulykkelige.

Det gør mig virkelig ondt at høre, hvad der er sket for dig her den sidste tid. Jeg kan læse ud fra dit brev, at det var en "missed abortion" du havde, idet din krop ikke udstødte det, men det blev derinde.

Jeg ved hvordan det føles, min første graviditet endte på samme måde, jeg var også til scanning og fik at vide at det havde været dødt siden uge 6, så jeg kan helt sætte mig i dit sted. Nu fem år senere har jeg haft 3 sunde normale graviditeter og født 3 store dejlige unger. Nu venter jeg nr. 4, så bare rolig, du bliver gravid igen og det sker yderst sjældent, at man "mister" 2 gange i træk. Højst sandsynligt har der været noget galt med fosteret og det er så naturen som "heldigvis" sætter en stopper for fosterets videre vækst.

Det er individuelt hvor længe der går inden menstruationen kommer igen, som regel dog højst et par måneder (for mit vedkommende gik der ca. 1 måned). Der er også meget delte meninger om hvor længe man bør vente før man prøver på at blive gravid igen. Nogle læger siger 1/2 år, andre et helt år. Min mening er, at kroppen bliver sikkert ikke gravid før den er parat til det alligevel, så jeg ville bestemt ikke forhindre ny graviditet overhovedet.

Der er desværre ikke noget du kan gøre for at forhindre spontan abort, men vær ikke så nervøs, forhåbentlig har du trukket dit lod hvad uheldige graviditeter angår.

Jeg går ikke ud fra at man I en svinestald arbejder med skadelige stoffer eller skal foretage meget tunge løft, i så fald er der ingen grund til at finde nyt job, hvis du ellers er glad nok for det.

Op med humøret, nu ved du, at du kan blive gravid. Sørg for at leve så sundt så muligt, så din krop vil være helt super parat til en ny graviditet. Spis folinsyre og vitaminpiller, dyrk motion og hvis du ryger må du endelig stoppe.

Jeg ønsker dig held og lykke.

Mange hilsner
Helle Hirshals/Morsbaby

Hej!

Jeg er tæt på de 35 år, og jeg ønsker mig rigtig meget et barn mere. I forvejen har jeg en datter på 14 år. Jeg har rodet lidt rundt på nettet, og ud fra alt det man kan finde om graviditet, ser det ud til, at det nærmest er blevet en hel videnskab - og nærmest er farligt, hvis man er over 35 år. Til det har jeg et par spørgsmål som jeg håber I vil svare på. Først, er det virkelig så svært at blive gravid efter de 35 år? Og, er risikoen for mor og barn så høj, at man bør undgå at få børn? De svar jeg har kunne finde i debatter ol., er mest om fordomme om "gamle gravide", og alle de ting der kan gå galt. Altså aborter, dødsfødsler eller komplikationer af anden art.
Jeg har også et andet spørgsmål. Når det er 14 år siden jeg fødte, vil jeg så blive regnet for en førstegangs fødende? Både i graviditeten og ved fødslen.
På forhånd tak!

Venlig hilsen Anja.

Hjælp, er det rigtigt at få barn nu?

Hej!

Håber i kan hjælpe mig er lidt i en knibe! Jeg er en ung kvinde på snart 22
år. Jeg har en dejlig kæreste på 23 år, vi er utrolig glade for hinanden og
har snart kendt hinanden i et år. Vi har længe snakket om at få børn, og nu
går vi sådan rigtigt og overvejer det. Problemet kommer her. Jeg er under
uddannelse (tandplejer), mangler knap 2 år. Min kæreste er i gang med at
aflsutte sin 9.klasse fra VUC, da han er ordblind og aldrig fik den
færdiggjort dengang. Han er færdigudlært som skorstensfejer, men har ikke
arbejdet som dette i 9 mdr. Det er planen at han til efteråret skal i lære
som Falck-redder. Vi bor lige nu, lidt hos ham og lidt hos mig, men har
stort set boet sammen siden dag 1. Planen er at jeg skal flytte hjem til ham
til efteråret. Han har en stor 4-væreslses lejlighed, som vi godt alle 3
ville kunne bo i. Spørgsmålet er nu, vil det være dumt at planlægge et barn
nu? Altså pga vores økonomiske situation og uddannelse? Vi snakker meget om
det, og det fylder utrolig meget positivt i vores hverdag. Både mine og hans
forældre ville nok mene at det ville være ret dumt at gøre det nu, hvis man
spurgte dem, men jeg er sikker på at de ikke ville kunne stå for sådan en
lille en. Vi har et godt netværk ellers. Håber på et objektivt svar.

På forhånd tak!

Kram fra Anja

SVAR:

Kære Anja

Tillykke med din dejlige kæreste og den positive snak I har, om det at få børn.

Det er en stor beslutning din kæreste og dig skal have taget, og jeg kan godt forstå det ikke er så lige til. Men når det er sagt, så lyder det virkelig til at være nogle gode og sunde overvejelser I har. Jeg studser dog over, hvad I jeres situation der skulle gøre jer ’ikke-egnede’ til at få børn nu? Hvem siger man ikke må være ung, eller skal være færdiguddannet, før man bliver forælder? Det lyder til I gør jer tanker om hvad ’nogen’ vil sige, samt har regler for hvad ’man’ gør, der desværre holder jer fra at udleve jeres ønske om at få børn. Og det er en skam.

Jeg kan i bund og grund ikke fortælle dig hvad der er rigtigt eller forkert for jer at vælge i denne situation. Jeg kan blot gøre dig/jer opmærksomme på, at det er vigtigt I træffer beslutningen på det rette grundlag. I bund og grund handler det om, hvad dig og din kæreste vil, og ikke om hvad alle andre synes om jeres beslutning.

En lille øvelse kan måske hjælpe jer på vej, til at se klarere hvad I virkelig vil:

Skriv ned på to stykker papir, alle de gode grunde til at vente med at få barn. Derefter skriver I på et andet stykke papir, alle de gode grunde til at få barn her og nu. Nu har I to lister. En ’for’- og ’imod’ liste. Se nu, helt ærligt på, hvilket på de to stykker papirer der er noget ævl. Er det f.eks. sandt, at det er en god grund til at lade være med at få barn, fordi du er under uddannelse? Jeg kender f.eks. rigtig mange par der planlægger at få barn under uddannelse, pga. den længere barsel?!

Når I har ryddet ud i de uvæsentlige gode grunde til at gøre eller lade være, så prioriterer I på hver side, de to - tre vigtigste gode grunde til at få barn nu eller lade være, og holder dem derefter op imod hinanden.

Da bliver ’for’ og imod’ lidt lettere for jer at tage beslutningen ud fra, først og fremmest fordi det er jeres gode grunde til at få barn eller lade være I kigger på.

Det kan virke banalt at se på ’for’ og ’imod’ i sådan en sag, men det er nu engang det beslutninger handler om: At træffe et valg på baggrund af ’for’ og ’imod’. Hvis I synes det er sværere end beskrevet her, er I mere end velkomne til at kontakte mig igen.

Du lyder til at være en fornuftig og moden pige med en støttende og forstående kæreste, og jeg er sikker på I nok skal vælge rigtigt!

Held og lykke!

Therese C. Søegaard

Graviditetscoach

www.graviditetscoach.dk

Der er gået 10 måneder ??

Hej igen,

Jeg skriver fordi jeg er ved at ædes op af tvivl! Min mand og jeg har en dejlig dreng på 2 ½ år. Vi vil utrolig gerne gøre ham til storebror.

Sagen er den, at jeg er under uddannelse til pædagog og har allerede én gang været på barsel under uddannelsen. Jeg er færdiguddannet august `08 og kan ikke gøre op med mig selv, om vi skal prøve at blive gravide nu eller vi skal vente 9 mdr. Jeg vil så være færdiguddannet når jeg skal føde.

For ca 3 ½ år siden havde jeg en graviditet udenfor livmoderen og jeg fik fjernet min højre æggeleder. Dette har nedsat mine chancer for at blive gravid. Og det er én af grundende til min store tvivl. Der kan jo gå laaang tid inden jeg bliver gravid!

Nogle siger, at det er bedst at få sine børn mens man er under uddannelse. Jeg vil også gerne ud og bruge min uddannelse når jeg er færdig. Én grund til at få et barn mere under uddannelse.

Hvad mener I? Vil det være dumt endnu engang at afbryde min uddannelse? Jeg er vel ikke den eneste der så har fået 2 børn mens man læser?

Hej..
Jeg er en ung kvinde på 19 som har været sammen med min kæreste i over 4 år
nu, vi bor sammen i et bette hus på landet, og ønsker begge børn i
fremtiden..
Men jeg føler virkelig jeg er klar til børn nu, men er det for ungt at få et
barn nu ?
vi mangler intet og er begget 2 nok mere voksen end andre på vores alder...

kan i guide mig ??
hvad er jeres mening, den vil jeg virkelig gerne høre...

MVh hende vis æggestokke kildre når man ser en baby

Hej!
Mange tak for dit brev.
Her på redaktionen ved vi udmærket godt, hvordan det føles når man er skruk,
så det har vi stor respekt for...
Det er rigtigt, at du er ung, men jeg syntes det handler mest om modenhed,
for fysisk er det kun en stor fordel at være ung i forhold til at skulle
kunne klare den fysiske belastning en graviditet er.
Jeg syntes du skal overveje følgende og ud fra dette beslutte dig!!
- Er din kæreste også klar til at blive far og har han lyst?
- Er I parate til at sige farvel til ungdomslivets frihed? Parate til det
kæmpe ansvar, som vil være der nat og dag, de næste 20 år?
-Har i udlevet de ting friheden uden børn giver mulighed for (rejser,
weekendture, byture)?
- Er i klar til at gå fra at være kærester til at blive mor og far ?
- Har I et stærkt nok forhold? Har i haft mange kriser? og har I lært af
dem?
- Har I et godt netværk, forældre, bedsteforældre og venner?
- Har I plads?
- Passer I på jer selv? spiser sundt og er ikke- rygere?. I en graviditet
blevet fosteret påvirket af al usund levevis, så det er vigtigt ikke at ryge
samt at spise sundt og være god ved sig selv!
- Hvad med uddannelse+ Er i igang eller er det smartest at vente til i er
færdige??

Jeg syntes dig og din kæreste bør snakke alle de ovenstående ting igennem og
hvis I ellers har et positivt og fornuftigt svar på samtlige punkter, ser
jeg ingen hindring for at smide p-pillerne..
Jeg ønsker jer held og lykke og håber rigtig meget at høre fra dig igen
e.v.t. i vores forum, hvor jeg også meget gerne vil starte en gruppe op for
unge mødre (hvis det skulle blive aktuelt)
Mange hilsner
Helle

Hej,

Min kæreste og min ønsker os brændende et barn og har prøvet siden januar
uden held. Endnu værre så fik jeg i september helt uforståelig en
underlivsbetændelse som krævede indlæggelse. Det er jeg nu kommet fint over,
men vi er meget bekymrede for om det har ødelagt vores mulighed for at få
børn. Jeg anvender desuden ægløsningtests og tager min morgentemperatur hver
dag og skriver ned. Hver måned får jeg en positiv ægløsningstest men der
sker bare ingenting.

Hvornår kan vi tillade os at kontakte lægen med vores problem og er der
overhovedet noget han kan gøre?

Hilsen Malene

Kære Malene
Når et par prøver at få barn kan der gå op til 2 år før dette lykkes, man
kan
altså slet ikke være sikker på, at der er noget i vejen. Men da du åbenbart
har haft en slem underlivsbetændelse kunne dette dog give problemer med
blokerede æggeleder. Men du blev jo behandlet og derfor er udsigten til at
der ikke er noget i vejen med dig store. Jeg synes nu at det er ok at du får
en snak med din læge da han/hun jo har oplysninger om din indlæggelse. Han
kan jo så sætte en tidshorisont på hvor længe i skal prøve på at få gjort
dig gravid. Din læge har jo også muligheden for at henvise dig til en
gynækolog, hvis dette skønnes nødvendigt med tiden. Så tag en snak med din
læge og få overblik over mulighederne.
med venlig hilsen
Runa Hjelm/Læge

Jeg vil være gravid/ spørgsmål og svar

Hej

Jeg har lige nogle spørgsmål omkring det, at jeg og min mand gerne vil begynde en lille familie. Vi er begge to 25, ikke rygere, vi spiser sundt og varieret, og begge dyrker meget sport, drikker moderat, når det ikke er sæson for vores idræt.

Mit ene spørgsmål er så, kan det være en spontan abort jeg har været igennem? Om det er tilfældet, hvornår kan jeg så blive gravid igen? Denne måned har forløbet normalt, med ægløsning den 7 sep.

Mit tredje spørgsmål er, hvilke er vores egentlige chancer for at blive gravide. Vi har et aktivt sexliv, hvor vi i gennemsnit har sex hver dag.