Hormonbalancen ændrer sig
Livmoderen vokser
Moderkagen
Navlesnoren
Fostervandet
Brysterne
Indadvendte brystvorter
Hærdning af brystvorter
Forandringer i huden
Graviditetsstriber
Hudkløe
Vægtøgning
Tænderne
Hormonbalancen ændrer sig
Straks efter den
befrugtede ægcelle har sat sig fast i livmoderen, forandres den
sædvanlige hormonsammensætning. Både kroppen og psyken
påvirkes.
Det befrugtede æg danner hormonet hcg (humant choriongonadotropin),
der sammen med æggestokkenes hormoner skaber grobund for
graviditeten i livmoderen. Når moderkagen er dannet, producerer
den også hormoner.
Hormonernes funktion er
blandt andet at skabe vækstbetingelser for barnet.
Livmoderen vokser
En ikke-gravid livmoder
er på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet
bag kønsbenet. I løbet af graviditeten vokser den op til
brystbenet. Den når højst op ca. en måned før fødslen. Herefter
begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bækkenet, og
livmoderen sænker sig lidt (se tegningen).
Jordemoderen eller lægen
kan vise, hvordan du selv kan mærke, hvortil livmoderen når.
Moderkagen
Moderkagen begynder at
dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet.
Herefter får barnet næring fra moren gennem moderkagen. Moderkagen
danner en slags filter mellem morens og barnets blod. Filteret
tillader ilt, næringsstoffer men også skadelige stoffer som fx
nikotin og alkohol at passere fra morens blod over i barnets.
Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles
sammen med morens egne affaldsstoffer.
Morens antistoffer kan
passere gennem moderkagens filter over i barnets blod, og barnet
er derfor beskyttet mod visse sygdomme frem til nogle måneder
efter fødslen. Moderkagens overflade er dækket af to hinder, der
omgiver barnet fuldstændigt, som en slags hule.
Navlesnoren
Navlesnoren består af
tre blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv. Når den er fuld af
blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene
blodkar bringer frisk blod med ilt, næring, antistoffer og en
række fremmede stoffer, fx alkohol og medicin, til barnet fra
moderkagen. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til
moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i morens blod.
Ved fødslen er
navlesnoren ca. 50-80 cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren
løst om halsen, uden at det betyder noget.
Fostervandet
Fostervandet dannes i
fosterhinderne, i barnets hud og slimhinder. Barnet tisser i
fostervandet og drikker af det, således at fostervandet hele tiden
udskiftes og til dels renses via barnet.
Mængden af fostervand
stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der ca. 60 ml, i uge
20 knapt ½ liter og ved fødselstidspunktet ca. 1 liter.
Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for
barnet at bevæge sig i livmoderen. Vandet er også med til at
beskytte barnet mod stød udefra.
Brysterne
Mælkekirtlerne i
brysterne begynder at vokse allerede tidligt i graviditeten.
Derfor føles brysterne ømme og tunge. Hos nogle gravide ses
blodårerne under huden på brysterne tydeligere end sædvanligt.
Brystvorterne bliver som regel lidt mørkere på grund af
forandringer i hudens farvestoffer.
Forandringerne skyldes
blandt andet hormonerne fra moderkagen.
Små eller store bryster
Små bryster producerer
lige så meget mælk som store bryster. Det, som fylder i brystet,
hvis det er stort, er fedtvæv og bindevæv. Kirtelvævet, hvor
mælken produceres, varierer kun lidt i størrelse fra kvinde til
kvinde, og har intet med brystets størrelse at gøre.
Indadvendte brystvorter
De allerfleste kvinder
med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme.
Brystvorternes facon er ikke så vigtig, som man tidligere troede.
Brystvorternes form ændrer sig ofte omkring tiden for barnets
fødsel.
Det er tit et spørgsmål
om øvelse for mor og barn at få gang i amningen på en god måde .
Når barnet dier, trækker det automatisk brystvorten længere frem.
Barnet skal måske have mere tid, før det finder ud af at die ved
brystet.
Det hjælper ikke at
trække brystvorterne frem i løbet af graviditeten. Tal med din
jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret for, om
dine brystvorter egner sig til amning.
Hærdning af brystvorter
Tidligere har man
anbefalet at hærde brystvorterne under graviditeten (gnide,
gnubbe, smøre, trække frem eller frottere). Der er intet, som
tyder på, at hærdning af brystvorterne under graviditeten kommer
til at ændre på det efterfølgende ammeforløb. Hvis du vil
forberede dig på amningen, er det væsentlige den mentale
forberedelse.
Forandringer i huden
Farvestoffet i huden
påvirkes af hormonforandringerne. Derfor får mange gravide flere
fregner eller mørkfarvede pletter, specielt i ansigtet. Fra navlen
og ned mod kønsbenet kan hos nogle gravide ses en brun stribe.
Brystvorterne og området omkring dem bliver også mørkere. Disse
forandringer forsvinder efter fødslen.
Graviditetsstriber
På maven, hofterne,
lårene og brysterne kan der komme striber, der ligner ar. Det
skyldes, at det øverste hudlag skrider til side, så det
underliggende bindevæv ses. Dette sker bl.a. pga.
hormonpåvirkninger.
Det hjælper ikke at
smøre maveskindet med creme eller støtte maven med forskellige
former for specialudviklet støttende tøj.
Striberne bliver hvide
og mindre tydelige efter fødslen, men de forsvinder ikke helt.
Hudkløe
Kløe i huden kan skyldes
påvirkning af leveren. Tal altid med din jordemoder, hvis du har
hudkløe. Det er som regel et harmløst fænomen, men det kan genere.
Det kan især klø på maveskind, håndflader og fodsåler. Kløen kan
eventuelt mildnes med fugtighedscreme.
Vægtøgning
Det er almindeligt at
tage mellem 10 og 15 kg på under graviditeten – alt i alt en
betydelig forøgelse af vægten fra før, du blev gravid.
Der stilles derfor store
krav til den mad, du spiser. Det er usundt at tage alt for mange
kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Det er derfor en
god idé, at du sætter dig lidt ind i, hvad det vil sige at spise
sundt.
Hvis du er overvægtig,
er det godt, hvis du kan undgå at tage for meget på. Det vil være
udmærket, hvis du kan nøjes med at tage omkring 8 kg på. Hvis du
derimod er meget tynd, kan 14-15 kg være pas
Sådan fordeles vægtstigningen
En vægtstigning på 10-15 kg i løbet af
graviditeten er almindelig. Ved terminstidspunktet fordeler denne
vægtstigning sig sådan:
• Et barn på ca.
3,5 kg
• Fostervand
omkring 1 l = 1 kg
• Moderkage 0,5-0,7
kg
• Livmoder og
ekstra vægt i brysterne ca. 2 kg
• Øget blodmængde
1,5 kg
• Mere vævsvæske
ca. 1,5 kg
• Øget væske i
kroppen i øvrigt ?? kg
• Fortykkelse af
fedtlaget ca. 2-4 kg
I alt mellem 10 og 15 kg
(kilde:
sundhedsstyrrelsen)
