Et kejsersnit, eller en c-sektion, er når barnet bliver født gennem et kirurgisk snit i moderens mave og livmoder. Under visse omstændigheder er et kejsersnittet  planlagt i forvejen. I andre tilfælde bliver det foretaget som løsning på en uforudset komplikation under et ellers almindeligt fødselsforløb.

Ifølge Center for Sygdoms kontrol og Forebyggelse, fik omkring 33 procent af amerikanske kvinder, der fødte i 2009 et kejsersnit. Dette er en stigning på 2 procent i forhold til foregående år, og den højeste sats nogensinde rapporteret. (antallet af kejsersnit fødsler er steget næsten 60 procent siden 1996.)

Skal du have et kejsersnit?
 

Planlagt kejsersnit?

Planlagt kejsersnit gives hvis en af følgende tilstande er på tale:

• Du har haft et tidligere kejsersnit hvor snittet gennem livmoderen er lodret (dette er relativt sjældent) eller mere end ét tidligere kejsersnit. Begge disse ting øger risikoen for, at din livmoder vil briste under en vaginal fødsel. Hvis du har kun haft et tidligere kejsersnit med et vandret snit, kan du godt føde normalt anden gang. Så talemåden " En gang kejsersnit altid kejsersnit " passer ikke.
   
• Du har fået udført andre form for kirugi i underlivet f.eks kirurgisk fjernelse af fibromer.
   
• Du har et stærkt ønske om kejsersnit da du er bange for fødslen ( dette er ikke altid let af få gennemført og kræver virkelig gode argumenter)
   
• Du bærer på mere end ét barn . (Nogle tvillinger kan fødes vaginalt, men kejsersnit er hyppigt anvendt ved tvillingefødsler.)
   
• Din baby forventes at være meget stor. Dette gælder især, hvis du er diabetiker , eller at du tidligere har født et stort barn som havde svært ved at skulle fødes vaginalt.
   
• Dit barn ligger omvendt (benene først) eller tværgående (sidelæns) position. (I nogle tilfælde, såsom en tvillingegraviditet, hvor den første baby ligger med hovedet nedad, men den anden baby ligger med numsen nedad, kan fødslen godt gennemføres vaginalt.)
   
• Moderkagen ligger så lavt i livmoderen, at den dækker livmoderhalsen.
   
• Du har en forhindring, så som et stort fibrom, som vil gøre en vaginal fødsel vanskeligt eller umuligt.
   
• Barnet har en kendt misdannelse eller abnormitet, der ville gøre en vaginal fødsel risikabelt, som f.eks åben neuralrørsdefekt.
   
• Du er HIV-positiv , og blodprøverne taget i slutningen af graviditeten viser, at du har en høj virusmængde.

Akkut kejsersnit

Akkut kejsersnit kan godt i situationen være ekstrem stressende og kaotisk, det kan ske i alle fødsler. Jordemoderen  vurderer sammen med lægen at lave et kejsersnit, følgende ting kan gøre sig gældende:

• Veerne går i stå og/ eller din baby stopper med at bevæge sig ned i fødselskanalen, og forsøg på at stimulere veerne  fungerer ikke.

• Dit barns hjertefrekvens giver fødselslægen anledning til bekymring, og hun beslutter, at dit barn skal ud hurtigst muligt
   .
• Navlestrengen glider gennem din livmoderhals. Hvis det sker skal baby ud omgående, fordi det kan afskære hans iltforsyning.
   
• Din moderkagen begynder at adskille sig fra livmodervæggen (moderkageløsning), hvilket betyder, at din baby vil ikke få nok ilt, medmindre han kommer ud med det samme.
   
• Du har en herpes i udbrud. Kejsersnit vil gøre at barnet undgår infektion.

Hvad sker der lige før et kejsersnit

Først vil en læge eller jordemoder forklare, hvorfor han mener, kejsersnit er nødvendig,.

En læge/kirurger vil ankomme og være med til at træffe den  endelige beslutning og få dit samtykke. Typisk vil din mand kunne være sammen med dig i det meste af forberedelsen og til fødslen. I  sjældne tilfælde er et kejsersnit  en nødsituation som gør at der  ikke er tid til din partner kan nå at skifte tøj .

 En anæstesilæge vil derefter komme forbi for at undersøge de forskellige bedøvelses muligheder. Det er sjældent at man giver fuld nakose, som regel vil du  få en lokalbedøvelse, så du er fuld vågen under indgrebet.
 

Højst  sandsynligt vil du få en epidural eller spinal blokade, som skal bedøve den nederste halvdel af kroppen, så du stadig er vågen og opmærksom når dit barn kommer til verden. Hvis du allerede har en epidural som smertelindring under fødslen, kan denne ofte bruges. Før operationen, får du ekstra medicin for at sikre, at du er helt følelsesløs. (Du kan stadig føle et vist pres og ryk blot uden smerte).

 Et kateter bliver er derefter indsat i urinrøret for at tømme urinen, og en IV startes (for væsker og medicin), hvis du ikke har en i forvejen. Den øverste del af din kønsbehåring bliver muligvis barberet, og du er flyttet ind i en operationsstue.


Du kan få syreneutraliserende medicin at drikke før operationen som en sikkerhedsforanstaltning. Hvis en nødsituation opstår, skal du muligvis i  fuld narkose, hvilket medfører risiko for opkastning, mens du er bevidstløs og indånde din mave indholdet i dine lunger. Derfor gives syreneutraliserende for at  neutraliserer din mavesyre, så det ikke vil skade din lungevæv.

Du vil sandsynligvis blive givet antibiotika gennem din IV for at hjælpe med at forhindre infektion efter operationen. (Nogle praktiserende læger at give antibiotika efter operationen, men de nyeste anbefalingerne kræver at give dem før operationen.)

En skærm vil blive rejst over dit taljen, så du ikke kan se snittet,. (Hvis du ønsker at overvære fødslen, kan du spørge sygeplejersken om hun vil sænke skærmen en anelse, så du kan se barnet, men ikke meget andet.)
Din partner, som skal være iklædt operationsstuen dragt, kan tage plads ved dit hoved .

Kejsersnitfødslen

Hvordan fortages et kejsersnit?

Når bedøvelsen virker, vil din mave blive smurt med noget antiseptisk, og lægen vil sandsynligvis ligge et  lille, vandret snit i huden over dit skambenet (også kaldet en "bikini snittet"). Lægen vil skære igennem det underliggende væv og dernæst langsomt arbejde sig vej ned til din livmoder. Når hun når dine mavemuskler, vil hun adskille dem (normalt manuelt i stedet for at skære igennem dem), og sprede dem. Når  lægen når din livmoder, vil hun ligge et vandret snit i nederste del af det .
 

I sjældne tilfælde vil lægen vælge en lodret snit. Dette kan være tilfældet, hvis dit barn er for tidlig født  og den nederste del af din livmoder er endnu ikke tyndet ud nok til at skære. (Hvis du har et klassisk snit, er det usandsynligt, at du vil være i stand til at forsøge en vaginal fødsel med din næste graviditet .) så lægen vil nå ind og trække ud af din baby. Når snoren er klippet, får du som regel lov at se barnet kort før han rakte ud til en børnelæge eller sygeplejerske. Mens de ansatte er at undersøge dit nyfødte , vil lægen levere dine moderkagen og derefter begynde processen med at lappe dig sammen.
 

Når din baby er blevet undersøgt, kan børnelæge eller sygeplejerske række ham til din partner, der kan holde ham lige ved siden af ​​dig, så du kan beundre, nusse og kysse ham, mens du bliver syet op, lag for lag.

Trådene som bruges til din livmoder vil blive opløst i kroppen. Det sidste lag - huden - kan lukkes med sting eller hæfteklammer, som normalt fjernes tre dage til en uge senere (eller din læge kan vælge at bruge masker, der opløses af sig selv). At lukke din livmoder og mave vil tage meget længere end at åbne dig op, normalt omkring 30 minutter. Efter operationen er færdig, vil du blive kørt  ind på opvågningsstuen, hvor du vil blive nøje overvåget i et par timer. Hvis dit barn har det fint, kan det være med dig på opvågningsstuen.  Du vil stadig være tilkoblet modtage din IV, indtil du kan spise og drikke. Hvis du planlægger at amme, er det et godt tidspunkt at starte. Det vil være en god ide at prøve at komme om på siden med baby så I ligger over for hinanden. Du kan forvente at blive på hospitalet i omkring tre dage. Din læge vil tale med dig om din smertestillende medicin. du vil til at starte med få medicin  gennem din IV, efterfulgt af smertestillende piller, som er nødvendig, når du er i stand til at spise og drikke.
 

Hvad er risiciene ved et kejsersnit?

Et kejsersnit er en stor operation, så det er mere risikofyldt end en almindelig vaginal fødsel. Mødre, som har fået kejsersnit er mere tilbøjelige til at få en infektion, voldsom blødning, blodpropper og generelt et længere hospitalsophold, og en væsentligt længere "efterforløb. Skader på blære eller tarm, er meget sjældne, men også en risiko forbundet med kejsersnit

Undersøgelser har vist, at børn født ved kejsersnit før uge 39 er mere tilbøjelige til at have vejrtrækningsproblemer end børn, der er født vaginalt eller ved akut kejsersnit. En stor undersøgelse viste, at babyer, der er født ved kejsersnit mellem uge  37 og 39, har en risiko for vejrtrækningsproblemer, der er to til fire gange højere end dem, der er født efter uge 39 uge.
Desuden,skal du tænke på at hvis du overvejer flere børn i fremtiden stige risikoen for komplikationer i din næste fødsel .
 

Når det er sagt, er det ikke alle kejsersnit der kan - eller bør - undgås. I nogle situationer er kejsersnit nødvendige moderens helbred, barnet, eller begge dele. Spørg din læge præcist, hvorfor han anbefaler et kejsersnit. Tal om de mulige risici og fordele for dig og din baby i netop din situation.

Fødselstallet stiger igen. Mødrenes alder stiger - Næsten hver 5. føder ved kejsersnit

Fødselstallet stiger igen. Mødrenes alder stiger - Næsten hver 5. føder ved kejsersnit
Sundhedsstyrelsens foreløbige fødselsstatistik for 2003 viser, at fødselstallet stiger igen efter to års fald, at mødrenes gennemsnitsalder igen er kravlet 0,1 pct. i vejret – og at næsten hver 5. fødsel nu foregår ved kejsersnit. Fødselstallet er steget med 600 i forhold til 2002, og det er nu på 64.700. Stigningen kommer efter to år med faldende fødselstal og afløser 2 års fald på tilsammen 2700. Førstegangsfødende er i gennemsnit 28,6 år, og alle fødende under et er i gennemsnit 30,6 år. Gennemsnitsalderen er altså steget med 0,1 år i forhold til det foregående år, og det er helt regelmæssigt: Igennem mange år er gennemsnitsalderen steget med netop 0,1 år pr. år. Andelen af  fødsler, som foregår ved kejsersnit, er også steget. Med en andel på 19,3 pct. i 2003 er vi meget tæt på en femtedel af alle fødsler. Stigningen er størst hos flergangsfødende – altså kvinder, der har født før - hvor 12,2 pct får planlagt kejsersnit. Hos førstegangsfødende er andelen 8,6 pct. Sidste år var andelen af planlagte kejsersnit hos flergangsfødende 11,3 pct., hos førstegangsfødende er tallet 8,7. Et nyt tema i fødselsstatistikken er kejsersnit udført efter morens ønske. En registrering af og dermed en statistik på indgreb på morens ønske dækker over indgreb, foretaget uden medicinsk indikation / begrundelse. Opgørelsen for 2003 viser, at hospitalerne med sikkerhed har foretaget 448 kejsersnit, fordi moren ønskede det. Efter al sandsynlighed er det dog ikke alle kejsersnit, foretaget efter morens ønske, der er registreret, fordi der har været meget stor usikkerhed om, hvordan man rent faktisk registrerede denne type indikation.  (sundhedsstyrrelsen)