Sundhedsstyrelsens foreløbige fødselsstatistik for 2003 viser,
at fødselstallet stiger igen efter to års fald, at mødrenes
gennemsnitsalder igen er kravlet 0,1 pct. i vejret – og at
næsten hver 5. fødsel nu foregår ved kejsersnit.
Fødselstallet er steget med 600 i forhold til 2002, og det er nu
på 64.700. Stigningen kommer efter to år med faldende fødselstal
og afløser 2 års fald på tilsammen 2700.
Førstegangsfødende er i gennemsnit 28,6 år, og alle fødende
under et er i gennemsnit 30,6 år. Gennemsnitsalderen er altså
steget med 0,1 år i forhold til det foregående år, og det er
helt regelmæssigt: Igennem mange år er gennemsnitsalderen steget
med netop 0,1 år pr. år.
Andelen af fødsler, som foregår ved kejsersnit, er også steget.
Med en andel på 19,3 pct. i 2003 er vi meget tæt på en femtedel
af alle fødsler. Stigningen er størst hos flergangsfødende –
altså kvinder, der har født før - hvor 12,2 pct får planlagt
kejsersnit. Hos førstegangsfødende er andelen 8,6 pct.
Sidste år var andelen af planlagte kejsersnit hos
flergangsfødende 11,3 pct., hos førstegangsfødende er tallet
8,7.
Et nyt tema i fødselsstatistikken er kejsersnit udført efter
morens ønske. En registrering af og dermed en statistik på
indgreb på morens ønske dækker over indgreb, foretaget uden
medicinsk indikation / begrundelse. Opgørelsen for 2003 viser,
at hospitalerne med sikkerhed har foretaget 448 kejsersnit,
fordi moren ønskede det. Efter al sandsynlighed er det dog ikke
alle kejsersnit, foretaget efter morens ønske, der er
registreret, fordi der har været meget stor usikkerhed om,
hvordan man rent faktisk registrerede denne type indikation.
(sundhedsstyrrelsen) |
