Konfliktsøgende børn ca.1-2½år. |
Adfærd: Barnet er meget kontaktsøgende overfor de andre
børn, men kontakten bliver ofte problematisk, da barnet tager
legetøjet ud af hånden på det andet barn, ødelægger legen, skubber
eller slår.
Hvorfor handler barnet sådan?:
For det første skal vi altid huske på at barnet handler ikke med
onde hensigter. Det er på ingen måde en bevidst handling for at
provokere eller skabe splid. Barnet er styret mere eller mindre af
sine behov, det handler instinktivt og uden overvejelse af
konsekvenser. Barnet kan ikke gennemskue at en given handling vil
føre til en konflikt. Eks:
Barnet går lidt rundt for sig selv og ser
pludselig et andet barn som leger med en dukke, som i barnets verden
ser ekstremt spændende ud, meget mere end alt det andet legetøj, som
bare ligger i bunken med legetøj. Når barnet ser et stykke legetøj i
brug bliver det inspireret til at lege samme leg, det er jo på denne
måde barnet lærer de fleste færdigheder ved at efterligne mor, far
og andre børn. –Og for at kunne gøre det, må barnet have fat i
legetøjet, så er der kun en vej- og der er at gå direkte over til
det andet barn og i et snuptag tager legetøjet ud af hånden.
Netop derfor vil børn altid helst have det
samme stykke legetøj, de bliver simpelthen inspireret af at se
legetøjet i brug. Selvfølelig er der mange nuancer i det og
situationen kan måske også opstå fordi barnet keder sig, er rastløs
eller trænger til lidt opmærksomhed.
Hvad gør jeg som voksen?: Overvej altid
situationen inden du griber ind. Det er sundt for børns udvikling at
de selv lære at komme igennem en konflikt. Derfor er følgende en god
idé:
1:
En konflikt er ved at opstå, f. eks kan du se et barn, som meget
målrettet har udsat sig en lille dukke som er i brug af en anden
lille pige. Du må nu overveje følgende:
A: Er børnene ”ligeværdige” eller vil det ene
barn ikke have en chance i en konflikt. Hvis dette er tilfældet bør
du gribe ind ved enten at aflede barnets opmærksomhed med noget
andet interessant, hvis dette er for sent må du gribe ind. Dette
gøres ved at du stille og rolig går over til barnet, sætter dig ned
på hug, siger lidt bestemt men stille og roligt ” det må du ikke”,
hvorefter du tager barnet blidt i hånden og finder en anden
aktivitet. Hvis et andet barn er blevet skubbet eller slået, trøster
du selvfølgelig straks dette barn.
B: Vil konflikten opstå mellem to jævnaldrende
drenge, kan du e.v.t. vælge at lade klare dem klare det selv, i
mange tilfælde vil du blive forbavset over, at det går over af sig
selv.
Hvor langt kan jeg lade dem skændes inden jeg
gribe ind? Så længe at den ene part ikke bliver trampet på, men
stadig giver modspil behøver du ikke gribe ind. Men overtager det
ene barn styringen, mens det andet barn bliver mere og mere
ulykkelig, skal du naturligvis gribe ind. Så længe de forhandler og
diskutere skal du bare nøjes med at observere.
2:
Når du har stoppet konflikten ved at gribe ind, står du formentlig
med to børn som er kede af det. Her skal du trøste ”det udsatte
barn” først. –Herefter skal du kort, bestemt, men også omsorgsfuld
sige ”det må du ikke” til det andet barn. Du skal ikke begynde at
tvinge barnet til at se dig i øjnene eller at sige undskyld til det
andet barn. Børn i den alder aner ikke hvad undskyld betyder.
Ligeledes behøves du ikke at give barnet forklaringer på hvorfor det
ikke må gøre som det gjorde. I så fald skal forklaringen være meget
kort og simpel.
Nu skal vi hjælpe det ”udsatte barn”, med at
genoptage legen. Bagefter vil du måske opleve at det andet barn står
og ser lidt flov eller ”ked af det” ud. Sørg nu for at give barnet
noget positiv opmærksomhed og sig f.eks. ”jeg kan godt se du er lidt
ked af det, det forstår jeg godt, vil du hjælpe mig med at lave et
tårn?”
3:
Anerkend børnenes følelser, sørg for at være respektfuld overfor
begge børn. Hæv ikke stemmen, tag aldrig hårdt fat i barnet. Barnet
skal heller ikke straffes. Sørg i stedet for at give det
konfliktsøgende barn en masse positiv opmærksomhed. Lad være med at
fokusere på alt det forkerte han gør, hjælp barnet igennem
konflikten med æren i behold. |