Nyopstartede børn, som er kede af det.

For langt de fleste børn er det en kæmpe omvæltning at starte i dagplejen. De har gået hjemme hos mor hele deres liv og har aldrig prøvet noget andet, derfor er det normalt med en kortere eller længere tilvænningsperiode. Som dagplejer kan du gøre meget for at gøre barnets tilvænningsperiode lettere.

Nye børn har ofte været vandt til mors fulde opmærksomhed, de er måske vandt til at blive vugget i søvn, madet eller gået rundt med på armen. Alt dette vil nu blive anderledes, men overgangen bør være lempelige og foregå med en stor portion indlevelsesevne fra dagplejerens side.
 

 I tilvænningsprocessen er en ”kold tyrker” aldrig et alternativ. Det er rigtig nok, at barnet lynhurtig lærer selv at falde i søvn, hvis man lader der skrige indtil det falder i søvn af udmattelse. Det er nok også den mest effektive metode af alle. Men det er DEN FORKERTE. Det er vigtigt at tænke på, hvad det er vi lærer den lille, når vi lader ham græde; Vi lærer ham, at hans behov ikke er vigtige, at de er uden betydning og at der ikke vil blive taget særlig hensyn til dem. Børn som oplever disse svigt tilstrækkelig mange gange vil få det svært senere i livet. Alt efter hvordan disse børn er fra naturens side, vil de reagere på, at de ikke er blevet forstået og lyttet til. Nogle børn vil vokse op og ikke udvikle en fornuftig grad af empati, således at de vil virke samvittighedsløse og kolde overfor andre mennesker. Når man ikke selv er blevet forstået kan det være svært at skulle forstå andre. Nogle børn vil få det svært med deres selvværd og måske have svært ved at mærke egne behov.

Hvad gør du som dagplejer når dit nye barn:

Græder ude i barnevognen, når han skal sove til middag.  

Han er nok vandt til at blive vugget. Først skal du sørge for, at tænke igennem alt hvad forældrene har fortalt dig om bamse, sut, klude, ritualer osv. i forhold til putning. Denne her situation skulle gerne virke bekendt og tryg, selvom det ikke er mor. Når du putter gøres det med ømhed og med en rolig behagelig stemme, gerne et lille kys eller en prutlyd på kinden. Du siger godnat og går lidt væk. Begynder han at græde, må du vugge vognen blidt, så snart han er holdt op går du igen, måske er en putning til også nødvendigt, hvor du siger ”jeg er her og passer godt på dig”.

 Du går så igen, græder han- vugger du igen indtil han holder op- putter og siger det samme. Måske er det allerede lidt bedre nu og næste gang han græder kan du måske nøjes med bare at nusse ham lidt på kinden. Måske må du vugge 12 gange de første dage, men det handler om at gøre barnet trygt, det er nemlig den bedste og rigtigste måde at få gode søvnvaner på samt en sund og naturlig tilknytning til barnet.

Selvfølgelig kan det være svært når du har 3 eller 4 andre børn, men hvis du bevarer roen og gør det så godt du kan, så er det godt nok.

Vil ikke spise noget.

Det er almindelig, at nye børn nægter at spise, det er deres måde at protestere på over de nye tingenes tilstand. Du skal ikke stå på hovedet og tilbyde barnet 25 forskellige retter. I det hele taget skal du ikke gøre et stort nummer ud af det. Barnet skal nok spise når det bliver sultent nok. Sørg bare for at barnet kan vælge forskelligt slags mad, som står så barnet selv kan nå det og ikke skal bede om det. Det er fuldstændig lige meget at barnet vælger kun at spise en ting. Tving ALDRIG mad i barnet eller forsøg ikke at snyde maden i dem.

Det er utrolig vigtigt, at børn i denne alder får et sundt og naturligt forholdt til mad og det at spise.

Græder nærmest hele dagen:

Der kan være mange forskellige årsager til at nye børn græder, men grundlæggende handler det om at de savner mor og far og alt det kendte, -det trygge. Nogle børn reagere udad ved at protestere ved gråd dagen lang. Andre vender frustrationen indad og bliver meget stille.

Barnet som bare bliver ved og ved med at græde kan indimellem få dagplejeren til at prøve ”alt”. Følgende punkter er vigtige:

: sørg for at godt forældresamarbejde, fortæl ærligt forældrene om hvordan det går og fremhæv de gode ting og især de bittesmå fremskridt han gør. Fortæl forældrene om alle de tanker du gør dig omkring deres barn. Vis empati ved at fortælle dem, at du godt ved det er svært for dem og at du nok skal passe rigtig godt på ham og gøre dit bedste (Det kan virke som en selvfølge for dagplejeren, men for forældrene betyder det uendeligt meget). Gør dit til at forældrene føler sig trygge ved dig.

: Sørg for at barnet er i nærheden af dig hele tiden og aller helst på skødet. Sæt dig på gulvet med ham og leg med de andre børn. Du skal ikke afvise ham, det er det sidste han har brug for, da han i forvejen har en forladthedsfølelse. Der er ingen vej udenom end at give ham alt den tryghed han har brug for, så skal han nok selv søge væk på et tidspunkt.

: Bevare roen. Ja, det er stressende, men tænk på han er bare et lille barn som er ked af det og savner sin mor og alt det trygge. Din opgave er at hjælpe ham igennem sorgen.

Husk på: Det er en kort periode, se på det, som en af de spændende udfordringer livet giver dig. Tænk på det, som om der er en højere mening!, -at du skal gøre en forskel i dette lille væsens liv. De mennesker vi bliver ført sammen med i dette liv, møder vi fordi vi har noget at lære hinanden. For at vi skal udvikle os til at blive bedre mennesker, må vi gøre os virkelig umage med at behandle andre mennesker med stor respekt lige meget hvornår i deres livscyklus du møder dem. Ingen mennesker fortjener mindre respekt enten på grund af alder eller andet. Du skal være overfor ham, som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var en lille utryg tumling eller det var dine egne børn i en fremmede dagpleje. Du skal lære ham, hvad tryghed og nærhed er. Mød ham og anerkend hans følelser, så har du gjort en virkelig smuk og meget betydningsfuld ting.  Du har gjort dit til, at ruste ham til engang selv at være i stand til, at møde fremtidens børn…