Graviditet!- Hvad kan jeg selv gøre |
Ja, øh, der er jo noget du selv kan gøre, det
er endda sådan på en måde øh, altså egentlig temmelig vigtigt,
faktisk. Du bliver nød til at, du ved nok, med ham der du kender,
ham der med den der ting mellem benene. Han må altså, på en måde,
bruge den.... sådan set!
De tre primære
fertilitetstegn
Morgentemperaturen
Konsistensen af udflådet
Livmoderhalsens ændringer
sekundære fertilitetstegn
Hvordan
holder jeg styr på mine fertilitetstegn?
Jeg bliver ikke gravid, hvad skal
jeg gøre?
Er nogle stillinger i sengen bedst, hvis vi skal befrugtes?
Vitamintilskud
1-2 dages mellemrum mellem samlejer
Andre
fertillitesråd
Kan
man påvirke sit barns køn?
Nå ja, den del behøver I vist ikke flere
informationer om, det er da i det mindste den sjove del af arbejdet.
Hvis du ønsker at blive gravid, er det naturligvis vigtigt at have samleje
omkring ægløsningstidspunktet. Du kan holde øje med ægløsningen og
på den måde finde ud af, hvornår der er størst chance for, at ægget
bliver befrugtet og man bliver gravid.
I den gennemsnitlige cyklus har kvinden ægløsning, også kaldet
ovulation, omkring 14 dage efter sidste menstruations første dag (
hvis din cyklus er regelmæssig). Mange kvinder kan selv mærke, når
de har ægløsning. Det kan føles som en let smerte i lænden eller hos
mange piger skifter udflåden karakter og bliver mere slimet. Ved
befrugtningen trænger mandens sædcelle ind i ægget. Dette sker i
kvindens æggeleder, hvorefter det befrugtede æg transporteres videre
til livmoderhulen for at sætte sig fast her.
De tre primære
fertilitetstegn
Hvor ofte har vi ikke læst og
hørt at en menstruationscyklus er 28 dage! og ægløsningen finder
sted på dag 14!. Dette er en myte, men desværre er det
garanteret årsag til at rigtig mange er længe om at blive gravide
eller omvendt at mange bliver gravide uden de ønsker det. I
virkeligheden forholder det sig sådan at den kvindelige cyklus kan
varierer mellem 24 og op til 36 dage.
Igennem enhver cyklus forbereder
kvindens krop sig til en potentiel graviditet, dog er kvinden kun
frugtbar et par dage om måneden omkring ægløsningen (når ægget
bliver frigivet) Den eneste sikre måde til at identificere hvornår
du er fertil er ved at tage din morgen temperatur og ved at tjekke
dit skedesekret (udflåd). Hvis du holder øje med disse primære
fertilitetstegn kan du finde ud af fra dag til dag, hvornår du er i
stand til at blive gravid. Ægløsningsdagen kan varierer fra cyklus
til cyklus, derfor duer det ikke bare at tælle dage
Er du godt klar over at du er en omvandrende biologisk computer?, din
krop vil fortælle og vise dig alle de vigtige fertilitetstegn. Alle
kvinder i den reproduktive alder kan sagtens lærer hvordan de kan
observere de tre primære fetilitetstegn. Disse informationer kan
bruges til en masse ting, men det mest logiske er selvfølgelig at
finde ud af hvornår de kan blive gravide. De tre primære tegn er:
- Morgentemperaturen
- Konsistensen af udflådet
- Livmoderhalsens ændringer
Lad os se på hvert enkelt tegn:
Morgentemperaturen:
Det letteste tegn at observere er din morgentemperatur. Mange
kvinder som har taget deres temperatur i et par måneder syntes det
er sjovt at være i stand til at forudsige hvornår temperaturen vil
skifte. I perioden fra første menstruationsdag til ægløsningen vil
den være nogenlunde stabil, hvorefter den vil stige et par grader
omkring ægløsningen, typisk en dag eller to efter . Derefter vil
temperaturen forblive lidt højere indtil næste menstruation, som vil
komme mellem 12 og 16 dage senere. Hvis du er blevet gravid vil din
temperatur forblive høj under hele graviditeten. Grunden til at
temperaturen stiger efter ægget er frigivet er på grund af
hormonet Progesteron. Så som regel er det sådan at
temperaturstigningen fortæller dig at ægget allerede er på vej. Når
du fører temperaturskema vil der efterhånden vise sig et mønster, det
handler ikke om de store temperaturudsving. Du vil opleve at din
temperatur inden ægløsningen vil gå op og ned med de lidt lavere
temperaturer, hvor de vil gå op og ned i de lidt højere temperaturer
efter ægløsningen. Tricket er at se det som en helhed og ikke
fokusere for meget på den enkelte dag og de små skift. Det vil sige
at I skal ikke fokuserer så meget på at den om mandagen var høj,
tirsdagen lav og måske onsdag høj igen o.s.v. Husk at kigge på det
samlede billede. Måske syntes du i din første cyklus at det er svært
at aflæse noget som helst, det kan tage et par cyklusser at blive
"professionel temperaturkurvelæser". Du skal lige være opmærksom på
følgende faktorer som kan spille ind på din morgentemperatur:
- Feber
- Hvis du har drukket alkohol aftenen inden.
- Hvis du er fået mindre end 3 timers søvn.
- Hvis du tager temperaturen på et helt andet tidspunkt end du
plejer.
- Hvis du har ligget med et varmetæppe eller pude.
Morgentemperaturen kan være en vigtig hjælp i forhold til at få
klarhed over hvor lang cyklussen vil være. Temperaturen kan vise om
du har haft en forsinket ægløsning, som vil bevirke at din cyklus
vil være længere end normalt. Husk på, at når først temperaturen er
steget vil der gå mellem 12 og 16 dage til din menstruation kommer.
Efter du har først temperaturskema et par måneder vil du være i
stand til meget mere præcist, at kunne forudsige første
menstruationsdag (for langt de fleste kvinder er fasen fra
ægløsningen til menstruationen meget stabil, -vil højst variere
et par dage)
Hvordan
holder jeg styr på mine fertilitetstegn?
Mange piger vil sikkert syntes det er vildt
besværligt at tage deres temperatur hver dag, men det bliver hurtigt
en vane på lige fod med tandbørstning o.s.v. At holde styr på sin
cyklus er et privilegium mere end en besværlig byrde. I virkeligheden
kan man undre sig over hvordan så mange kvinder slet ikke kender
deres krop.
Morsbaby har et
fertilitetsskema, du kan
bruge til at skrive alle tegn ind i.
Hvilken dag starter jeg?
Det vil selvfølgelig være det letteste hvis du
venter indtil den første dag i din næste menstruation. Men du kan
begynde hvilken som helst dag, bare husk at tælle dig frem til den
rigtige cyklusdag.
Morgen temperatur:
Husk at temperaturen skal tages nogenlunde på
det samme tidspunkt hver dag( højst med en times forskel). Det skal
være om morgenen inden du står op. Du må ikke engang gå på toilettet
eller tage tøj på. Det tager et minut af din tid, husk altid at have
termometeret ved siden af din seng. Når du tager din temperatur hver
dag vil du:
-vide hvornår du har ægløsning
-vide hvornår du kan have samleje uden at du
bliver gravid (naturlig prævention)
-vide hvornår du ikke længere er fertil, hvis
du vil undgå graviditet eller hvornår du er fertil, hvis du gerne
vil være gravid
- vide hvornår du får din menstruation
-vide, hvis der opstår problemer i din cyklus
Du skal altså tage din temperatur som det allerførste inden du
vågner, inden du foretager dig noget som helst andet. Brug et
digitaltermometer og vent til det bipper, det tager som regel et minuts-tid. Hvis du bruger et gammeldags glas termomenter, skal du
vente fem minutter. Ved brug af digitaltermometre vil du hurtigt se
et klart mønster.
Tag din temperatur i munden ( hvis du ikke får
et tydeligt temperatur mønster kan du prøve at tage den vaginalt,
men så skal du gøre det konsekvent, da vaginaltemperaturen er lidt
højere end i munden)
Tag den på ca. det samme tidspunkt hverdag, med
højst en time forskel. Men du skal selvfølgelig heller ikke gå hen
og blive en slave af dit termometer. Hvis du sover længe i weekenden
eller af en eller anden grund tager temperaturen senere eller
tidligere end normalt, skal du huske at skrive det i dit skema. Jo
længere du sover jo højere bliver temperaturen.
Hvis temperaturen er lige mellem to tal så brug
det laveste
Du skal have sovet mindst 3 sammenhængende
timer.
Det gode ved at tage sin temperatur er at det
giver dig en mulighed for at forudsige din cyklus længde- Dette
gøres ved at holde øje med hvornår temperaturen pludselig stiger,
når det først er sket vil antallet af dage indtil menstruation altid
være det samme. Hvis f.eks du bliver stresset i første halvdel af
din cyklus, ja så bliver ægløsningen måske udsat, hvilket du vil
kunne se på temperaturen. Derfor vil du altid vide hvornår
menstruationen kommer og derved ikke gå rundt og tro at du er gravid
når du går over tid, for så at blive skuffet.
Du vil hurtigt finde den temperatur som
termometeret højst vil vise i den første halvdel, f.eks 36,3. Du ved
så at lige så snart den er over 36,3 så er ægløsningen sket et par
dage forinden.
Konsistensen af udflådet:
En anden vigtig ting du må kende til i "projekt gravid" er at kende
dit udflåd, det fortæller dig en hel masse om din cyklus.- Og hvis
du er ligesom de fleste kvinder, som er ved at lærer deres
fertilitetstegn, vil du også opleve en frustration og måske endda en
ærgrelse over hvor lidt du forstod din krop før. Mange kvinder
fejltolker deres udflåd som vaginale infektioner eller som noget
ulækkert stads, der skal tørres væk i en fart. Faktisk er det
fantastiske ved at tjekke dit udflåd, at du vil forstå en gang for
alle, at det er fuldstændig normalt, det er sundt og det fortæller os
om hvornår vi kan skabe liv. Se aldrig mere dit udflåd som noget
ulækkert, det er en sund og meget betydningsfuld væske, lige som
mænds sæd. Hvad udflåd er for kvinden er ligesom hvad sæden er for
manden. Mænd er fertile altid, de producere sæd hele tiden. Men, vi
kvinder er kun frugtbare i dagene omkring ægløsning og derfor
producere vi kun det rigtige udflåd omkring ægløsningen. Den bliver
produceret helt speciel til sædcellerne som svømmer perfekt i den.
Når sæden rejser fra penis til skeden har den brug for denne helt
specielle substans for at overleve og denne "udflådskvalitet" er kun
til stede omkring det tidspunkt ægget bliver frigivet.
Udflådet starter sin udvikling så snart menstruationen er overstået,
denne proces styres af hormonet østrogen. Efter mens. er det normalt
med en tør periode uden udflåd overhoved. Hvis du mærker efter oppe
i skeden vil
det næsten føles, som om du mærker på indersiden af din kind. Din
finger vil blive lidt fugtig og efter et par sekunder er det
fordampet. Efter et par dage vil du måske opleve lidt udflåd
som nærmest er klistret, nærmest ligesom den hvide lim vi brugte i
skolen. Nogle gange kan den endda nærmest sådan gummi-agtigt og
kommer måske ud i klumper, i hvert fald er det ikke vådt i
denne periode. Sæd vil aldrig kunne overleve i denne type udflåd.
Når konsistensen så ændre sig igen efter et par dage bliver den
cremet nærmest som bodylotion. Det kan godt føles lidt koldt omkring
skedeåbningen. Nogle gange er udflådet så vådt og vandet at det kan
være svært at holde styr på (konsistens som skummetmælk), men det
fortæller os at vi er på vej mod den helt rigtige udflåd, som følger
umiddelbart efter den meget våde udflåd.
Så har vi det vigtige tidspunkt:
Nu bliver udflådet som rå æggehvide. Det er ekstremt slimet og du
kan strække det ud mellem to fingre i en lang tråd. Som regel er
væsken klar, men den kan være lidt gul, lyserød eller rødligt. Der
kan nemlig forekomme en lille bitte blødning ved ægløsningen.
Udflådet kan også være vandet. I det hele taget er du nok mere
våd i underbukserne disse dage end du plejer. Kvinder først i
tyverne har 4 eller 5 dage med æggehvide, mens kvinder midt i
tredverne kun har en dag eller to.
Efter disse fertile dage er de fleste kvinder rimelig fri for meget
udflåd frem til menses. Dog oplever de fleste kvinder en dag eller
to før mens. en meget våd udflåd, som næsten kan forveksles med
æggehviden. Et trick til at identificere kvaliteten er at notere
hvordan det føles når du tørre dig mellem skamlæberne. Føles
det tørt? glidende? eller vådt?. Når du er tør vil toiletpapiret
eller din finger ikke let glide, hvor imod det vil føles vådt og
rigtig godt med smørelse under ægløsningen.
Stort set alle piger kan observere et mønster i den måde deres
udflåd forandre sig på. Når kvinden er ekstrem fertil bliver hendes
udflåd klart og let slimet. Faktisk kan det føles så vådt at
underbukserne nærmest er drivvåde.
Nogle kvinder tjekker udflåd hver eneste dag for derved altid at
have styr på de fertile dage, dette gøres således:
- begynd at tjekke efter endt menstruation.
- fokuser på alt hvad du mærker i løbet af dagen ( Føles det tørt,
vådt eller slimet udenpå. Føles det måske nærmest som sidder du på
en klat æggehvide?) De vaginale forandringer kan stort set alene
identificere de fertile dage.
- prøv at tjekke udflåden hver gang du er på toilettet, på vej der
ud kan du lave lidt knibeøvelser, dette vil hjælpe udflåden ned til
skedeåbningen. Knibeøvelser er i det hele taget vigtige, så husk at
knibe sammen flere gange om dagen.
- Tjek udflåden mindst 3 gange om dagen.
-Tjek aldrig efter samleje eller seksuel ophidselse. Sæd og kvindes
seksuelle sekreter kan forveksles med udflåden ( så der er ingen
grund til mit i den seksuelle akt at hviske i din mands øre " lige
et øjeblik skat, jeg skal lige tjekke om jeg har min fertile
udflåd")
- Lær at se forskel på sæd og den fertile udflåd. De kan nemlig
ligne hinanden. Sæd er nogen gange gummiagtig og hvidt eller sådan
slimet skum-agtigt. Det er tyndere end udflåden, går let i stykker
og tører lunhurtigt på din finger. Omvendt er den fertile udflåd
klar og du kan strække den uden den går i stykker.
- Spred dine ydre skamlæber og tjek med to fingre lidt oppe, tag en
prøve ud, hvis der er noget.
- mærk konsistensen ved at nulre det mellem to fingre. Er det tørt,
klistrede, creamet eller lige som æggehvide?
- Åbn to fingre op og se hvor hurtigt strengen knækker.
- Når du har tisset så bemærk hvor let wc-papiret glider gennem dine
skamlæber. Føles det tørt, glidende eller vådt?
- Læg mærke til dine trusser i løbet af dagen. Husk på at den meget
fertile udflåd ofte former en rundt cirkel på grund af dets høje
koncentration af vand. Den ikke fertile udflåd ligger sig som regel
i klatter eller som striber i dine trusser.
- På dine mest fertile dage bør du kigge ned i wc-vandet mens du
tisser. Det former sig som en bold når det rammer vandet. Når
det ryger under vandet ligner det en sky som synker til bunden. Et
lille trek hvorpå du kan identificere udflåden er ved at tage en
lille prøve mellem 2 fingre og dyb det ned i et glas vand. Hvis det
er den helt rigtige fertile udflåd vil det forme en lille klump som
synker ned på bunden. Hvis det er almindeligt udflåd vil det
opløses.
Livmoderhalses ændringer
Har du nogen sinde oplevet at samleje kan være direkte ubehageligt i
bestemte stillinger?. Måske har du dejlige minder fra dovne søndags
morgner med din mand. Du vågnede måske op og følte dig glad og
opstemt, hvorefter du have sex med din mand med dig øverst! Ugen
efter når du vil have den samme gode oplevelse gør det pludselig
ondt og føles på ingen måde rart!. Hvad sker der? Hvorfor føles det
pludselig helt anderledes? Måske har du også lagt mærke til at det
indimellem kan være rigtig svært at sætte et pessar op, hvor det
andre gange bare lige sættes op i et snuptag.
Alt dette har med din livmoderhals at gøre, den nederste del af din
livmoder, som går ned til skeden. Den gennemgår nogle utrolige
forandringer i løbet af din cyklus, hvilket du selv kan føle efter.
Igen et vigtigt tegn til klarlægning af dine fertile dage. Ligesom
med dit udflåd, forbereder din livmoderhals sig i hver eneste cyklus
på en graviditet. I ægløsningsdagene bliver den til en "biologisk
udgang", den åbner sig for sæden, så den kan komme ind i livmoderen
og videre op på jagt efter et æg. Livmoderhalsåbningen bliver
således blød og åben under ægløsningen.
Efter din menstruation og under direkte påvirkning af
østrogen, starter din livmoderhals med at forandre sig. Først er den
lukket og tør og hvis du mærker efter føles den næsten som spidsen
af din næse. Efterhånden som du nærmer dig ægløsningen bliver den
blødere, vådere og mere åben.
Sekundære fertilitetstegn.
Mange piger er så heldige at de oplever andre tegn på hvori deres
cyklus de er. Disse tegn kalder vi de sekundære tegn, fordi det ikke
er alle kvinder som oplever dem og måske oplever disse kvinder dem
kun i hver anden cyklus. Men de er stadig meget praktiske i forhold
til afklaringen af de fertile dage.
Sekundære ægløsningstegn, kan være:
-En lille blødning
-Ømhed eller smerte i æggestokkene
-Øget sexllyst
-Hævede skamlæber
-Følelse af oppustenhed i underlivet
-Øget energi niveau
-Skærpede sanser (syn, lugte og smag)
-Bryster og hud er mere følsomme end normalt.
-Ømme bryster
-Ødemer
Det første tegn som er nævnt er midtvejsblødningen, denne skyldtes
resultatet af et pludselig fald i østrogen lige inden ægløsningen.
progesteronet er endnu ikke blevet frigivet til at afløse østrogenet
og derfor er det normalt at overlapningen kan give en lille bitte
blødning indtil progesteronet har taget helt over. Blødningen kan
variere fra svag lyserødt udflåd til en højrød blødning.
Ægløsningsblødninger er mest almindelige i lange cyklusser.
Mange oplever smerte eller ømhed ved ægløsningen, dette kan være
forekomme når ægget bryder ud af æggestokken. Ægløsningssmerte er et
fremragende fertilitetstegn i samarbejde med de 3 primære tegn.
Jeg bliver ikke gravid, hvad skal
jeg gøre?
Hvis du har problemer med at blive gravid, skal du gå til din
egen læge for at blive undersøgt. Lægen vil normalt iværksætte
undersøgelse af de vigtigste funktioner, som har betydning for
frugtbarheden. Det er mange ting som gør sig gældende, men tre store
ting skal være i orden:
- Du
skal have ægløsning.
-
Ægget skal kunne passere gennem æggelederen.
-
Sædcellerne fungerer. (lægen skal også undersøge de mands
sædkvalitet)
Men har andre
ting betydning? Kan man gøre noget selv for at forbedre
frugtbarheden?
Ja, det har vist sig, at de fleste af de såkaldte
livsstilsfaktorer har betydning – og det er jo noget, man selv har
indflydelse på.
De vigtigste såkaldte livsstilsfaktorer
med betydning for frugtbarheden er:
rygning (begge parter)
alkohol (begge parter)
kaffe (kvinden)
overvægt (begge parter ,men især kvinden)
Din alder har også betydning. Faktisk
mindskes frugtbarheden allerede fra midten af 20erne. I de første
mange år falder frugtbarheden langsomt, men i midten af 30erne går
det hurtigere ned ad bakke, og i slutningen af 30erne - specielt
omkring de fyrre - går det meget hurtigt. Få bliver gravide af sig
selv efter det 40. år. Det er klart, at har man både reduceret
graviditetschance på grund af alder og fordi man ryger, er
overvægtig eller drikker meget alkohol og kaffe kan udsigterne til
graviditet måske være meget dårlige.
Er nogle stillinger i sengen bedst, hvis vi skal befrugtes?
Mange eksperter mistænker missionærstillingen (manden øverst) for at
være den mest hensigtsmæssige, hvis man ønsker graviditet, dog er
det aldrig blevet videnskabelig bevist. Det er i denne stilling, at
manden kommer dybest ind i kvinden og dermed kommer sædcellerne
tættere på livmodermunden. For at øge chancerne endnu mere kan
kvinden efter sædudtømning ligge hendes numse og hofter op på en
pude, så hun hjælper sædcellerne lidt på vej og de ikke løber ud
igen, hvis hun straks efter rejser sig op.
Hvis I bliver trætte af missionærstillingen er den næstbedste
stilling at manden kommer ind i kvinden bagfra enten ved at ligge
ned eller ved at han står på knæ bagved. Denne stilling får også
sædcellerne helt op og øger derfor chancen for befrugtning. At have
sex, mens I ligger ved siden af hinanden kan være dejlig afslappende
og det er også en god stilling hvis en af parterne er meget
overvægtig eller har dårlig ryg.
Nogle eksperter mener at kvinden kan øge hendes graviditetschancer
ved at blive i sengen op til 1/2 time efter samleje, med en pude
under underlivet Her hjælper tyngdekraften sædcellerne på vej.
Kvinder som er disponeret for at få urinvejsinfektioner bør dog
straks efter sædudtømning gå på toilettet.
Den dårligste stilling, hvis man ønsker graviditet, er hvis man
enten sidder, står eller kvinden er ovenpå.
Er det nogle stillinger som kan øge chancerne
for at få en pige eller dreng?
Nej, dette ved vi med 100% sikkerhed at der ikke er, siger
videnskaben.
Vitamintilskud
C-vitamin: Kan forbedre
sædkvaliteten. Sammenklumpning af sæden skyldes ofte
"iltningsprocesser". C-vitamin er en vigtig antioxidant som
forebygger iltningsskader. Arvematerialet i sæden bliver bedre
beskyttet mod angreb fra frie radikaler med mindre risiko for børn
født med skader. Luftforurening, tungmetaller og kemiske stoffer i
tobakken vil i årenes løb kunne ophobes i vævene i testiklernes
sædkanaler, hvor sæden dannes 1000 mg C-vitamin i 2 måneder vil
rense sæden for giftstoffer.
E-vitamin: Er en vigtig
antioxidant. E-vitamin er vigtigt for hormondannelse.
Zink: Stimulerer hormon- og
sædproduktion. Zinkmangel ses ofte hos kvinder der gennem lang tid
har taget P-piller.
B6-vitamin (B-kompleks):
B6-vitamin forbedrer zinkoptagelsen. Det kan øge mængden af
progesteron som har indvirkning på livmoderen og dens evne til give
gode vilkår for et befrugtet æg.
Chrom: Ved nedsat sædkvalitet.
Kelp (sporstoffer): Regulerer hormonbalancen. Tages af
både mænd og kvinder.
Chlorella: Er med til at
afgifte kroppen.
Melbrosia: Kombineret produkt som styrker og regulerer
hormonbalancen til mænd og kvinder.
Eksempler på homøopatiske produkter der kan være velegnet ved
barnløshed:
Ovarium compositum til kvinder,
Testis Compositum til mænd og
Hormeel til både mænd og
kvinder. Hos mænd med dårlig sædkvalitet ses ofte lave niveauer af
zink,
Calcium, magnesium,Selen
og kalium.
1-2 dages
mellemrum mellem samlejer
- Mandens sædceller kan overleve i kvindens æggeledere i 2-3
døgn. De kan altså i princippet ligge klar til at gå i aktion i
æggelederen, når ægløsningen sker.
Hvis I dyrker sex hver eller hver anden dag, sikrer I derfor, at
der altid er sædceller tilstede i æggelederne. Det øger chancen
for befrugtning, særligt hvis kvindens cyklus er uregelmæssig.
Glem også enhver tanke om at "spare sæd sammen" ved at dyrke
afholdenhed! Manden producerer løbende ny sæd, og sædkvaliteten
bliver ikke bedre af at skabe trængsel i testiklerne.
Andre fertilitetsråd:
- I en undersøgelse konstaterede man, at
de kvinder der røg syv cigaretter om dagen, og drak mindst 2
kopper kaffe dagligt, var dobbelt så lang tid om at blive gravid
som dem der hverken røg eller drak kaffe.
- Mænd bør ikke benytte karbad eller sauna
før samleje.
- Samleje pauser for at forbedre
sædcellernes kvalitet.
- Moderens alder som risikofaktor for at
føde "usunde børn" er en misforståelse. En sund og giftfri kvinde
kan føde sunde børn helt op i fyrrene. Men ofte er det jo sådan at
ældre kvinder og ældre mænd har større ophobning af giftstoffer
hvis de i mange år har levet med røg, forurening, dårlig kost,
stress m.v.
- Har kvinden brugt p-piller gennem
længere tid, kan det vare lang tid før hormonbalancen er
normaliseret.
- En række typer af medicin kan også
påvirke evnen til at blive frugtbar. Nogle lægemidler som
eksempelvis tagamet (mavesyre) nedsætter sædcelle antallet.
- Undgå kontakt med miljø og sprøjtegifte.
- Hvis der en øget mængde fedtvæv hos
manden, kan det medføre større omdannelse af testosteron til
østrogener, hvilket kan have indflydelse på dannelsen af
sædceller.
- Pas på med følgende tungmetaller som kan
være skyld i barnløshed:
- Cadmium: Galvaniserede rør,
plasticrør, tørmælk, skaldyr, tobak, maling og kunstskødning.
- Bly: Batterier, maling,
udstødning fra biler, dyrkede ting tæt på trafikerede veje,
visse typer dåsemad, og tobak
- Kviksølv: Batterier,
tandfyldninger, termometre, pesticider og forurenet fisk.
- Varme nedsætter sædcellens livskraft.
Ved langvarig feber kan det tage måneder før sædceller genvinder
vitaliteten.
Kan man påvirke sit barns
køn?
Selvom der
naturligvis er lige stor chance for at få en dreng eller pige, er
der nogle ting, som måske kan øge chancerne for dit kommende barns
køn.
Ønsker du en
pige:
Hav samleje op
til to eller tre dage før ægløsningen.
få udløsning
lavt i skeden, væk fra den basiske slim fra livmoderhalsen
'overvej at
bruge en sur gele udviklet specielt til dette formål.
Ønsker du en dreng:
Hav samleje så tæt på
ægløsningen som muligt.
Få udløsning højt i skeden
nær ved den basiske slim fra livmoderhalsen.
Overvej at bruge en basisk
gele udviklet specielt til dette formål.
Held og
lykke.....
kilde: Taking Charge of your fatility af Toni
weschler, frit oversat af Helle Hirshals |