Er I en storfamilie, hører vi gerne fra jer!.
Kommentarer fra
brugere
10-4-2010
Hej
Jeg har skrevet tidligere, da jeg
havde 3 børn og ønsket om et 4. barn!
Nu har jeg fået det 4. barn, en
lille pige, født december 2009.
Så nu er vi rigtig mange, og der er
gang i huset. Men det er bare super dejligt.
Vi elsker alle vores børn og de
bringer alle hver især noget særligt ind i vores liv.
Hilsen Lena
1-3-2010
Hej vi er godt nok kun en familie på 2 voksne og 3 børn, men
jeg synes at vi er en stor familie alligevel.
Vores familie består af far Thomas på 34 år, mor Laila på 31 år og
ungerne Laura på 9 år; Nicklas på 6 år og tilsidst Majse på 2 år.
Mit dilemma er egentlig at jeg ikke føler at jeg er klar til at
opgive at få flere børn og det er min mand egentlig heller ikke,
men det store issue er om vores økonomi
og hverdag kan bære et 4. barn
Mvh "den skrukke"
8-2-2010
hej vi er en
familie på 6 børn og 2 voksne 1dreng på 6!og 5 piger på
5,4,3,snart2 og en på 6 uger!det er skønt at være så mange!nyder
det! knus majbritt
4-1-2010
Hej.
Skønt at se, at der findes andre med
mange børn. Når jeg ser en stor flok tænker man, "hold da op,
hvor er de mange", men når man så selv tæller sine, tænker man
"nå ja...." min mand og jeg har nemlig 9 børn, 6 drenge og 3
piger, og de er "hel-søskende", samme forældre, ingen
tvillinger, naturlig gravid, ikke pga. religion, ja vi ved godt,
at der findes prævention...men vi synes altså egentlig ikke, at
vi er mange, for alle har hver deres navn og er individer med
personlighed! Og der er jo ingen af dem, som man kunne være
foruden!
Far arbejder meget, mor er
hjemmegående, men har naturligvis rigtig meget at se til. Vel er
det da hårdt, men ikke hårdere end dengang, vi kun havde et par
stykker. Vi glæder os meget til at blive gamle, for det kan da
kun blive festligt med al den leben, når vi samles! Apropos
samles, når familien har sammenkomster, er det næsten altid hos
os, og SÅ er der mange!! Men er der hjerterum, er der som
bekendt husrum!
En hurtig hilsen fra Ulla, som må
videre i dagens program ;o)
29 sep. 2009
Hej!
Vi er en familie på 6
- mor/far og 4 børn (dreng på 5 år og 3 piger på henholdsvis 3,
2 og 1 år.
Vi vil meget gerne i kontakt
med andre stor-familier - så har I tid/lyst til at "snakke" så
skriv til os på mail: cij@pc.dk
Mange hilsner Christina (-:
10 maj 2009
Hej
Vi er også en "lille" familie.
Min mand og jeg har 3 dejlige unger.
Jayson som er vores ældste søn på 5 år, Shawn vores anden søn på
3 år og Jessica Petra på 1 år.
Man har hænderne fulde, men kunne
ikke undvære nogen af dem.
Vi snakket meget om hvornår vi
skulle ha vores første barn da vi havede været sammen i 6 år og
synes det var på tide. Så den 20 nov.2003 kom Jayson til verden
uden meget besvær fra den første pluk vee til han kom ud med to
presse veer tog det hele 5 timer meget flot for en første gangs
fødene. Synes det hele gik så hurtigt, men dejlig var han. Da
Jayson var ca.1 blev jeg så gravid med Shawn ikke helt planlagt
men vi viste vi ville ha et barn mere men ikke så hurtigt efter.
Men Shawn kom til verden 5 sep.2005
også uden meget besvær, det hele tog 3,5 time fra første ve til
han kom ud med endnu kun 2 press veer. Vi tog hjem samme dag med
Shawn så stor bror kunne sove hjemme sammen med mor og far. Det
hele var dejligt og vi nød vores to drenge.
Da Shawn er lidt over 1 år finder vi
ud af at jeg igen er gravid. Det var ikke en nem beslutning om
vi skulle beholde barnet eller hvad.
Manden var nemlig syg med angst
Agorafobi ( man er bange for at gå ude for hjemmet) Kunne vi
klare et barn mere nu hvor han er syg og uden arbejde og mig
selv som lige er startet på job igen fra barsel? . Vi indkaldte
vores famile til at hjælpe os snakke om hvad den rigtige
beslutning var.
Vi fandt så ud af det er jo kun
vores besluting der tæller. Både manden og jeg besluttet at vi
beholder barnet, så må alt komme som det kommer.
Jessica Petra kom til verden den 19
sep kun 14 dage efter store bror Shawn fyldte 2 år. Det hele gik
igen meget hurtigt det hele tog 2 timer. jeg ankom på hospitalet
kl.03:55 og lille pige kom ud 04:29 igen efter 2 press veer.
MIn mor lavet en lille piruette i
luften af glæde og min søster ringer og siger til min mand at nu
fik han den datter han har ønsket sig.
Drengene er så glad for deres søster
og passer meget på hende. Alt i alt er det dejligt med en
"lille" familie på 5
hej
Vi må siges også at høre under "stor
familier"
Vi har tre weekend drenge på 17 år ,
12 år og 7 år
og vi har sammen
en pige på 3 år, en til pige på 2
år og tvilinger -
dreng og pige på 5 måneder.
Vi har været helt enige om fra
starten at vi ville havde en stor familie og flyt fra byen til
på landet.
Som drømt som sagt så gjort... Vi
nyder vores børn og min mand er stiftet job fra vekslene tider
til fast dag og jeg er på barselsorlov hvor jeg også har beholdt
alle de små hjemme ,men den ældst pige skal i børnehave til aug.
og hvis ikke vi skal ha flere børn skal de små med et halvt års
mellemrum starte i pasnings ordning alle i hver sit for at der
ikke bliver sammenlign i de første år og så i først i
skole årene skal de igen gå sammen. Alle vores børn har også
hver deres værelser, for at støtte dem i at udvikle "jeg"´et.
Som fungere perfekt og de to på to og tre sover en gang imellem
hos hinanden" ca hver 14s dag" bare for sjovt og der laver vi
hygge aftener hvor mor og far kommer med til en aftens film
eller spil. For at besøg den der ejer værelset.
Jeg er selv en ud af elleve børn og
var også heldig i at ha hver vores værelse som betyder meget
ikke så meget i de små år men senere. Min mad er ene barn med to
halv brødre og har ønsket sig mange børn for at gi børnene hvad
han ikke føler han fik i sit barndom og han elsker at være
svoger i en mega familie da livet er fyldt med NYT fra alle
verdens ender og der er altid en at spørge sig til råds til,
en der er uddannet i den retning man lige står og mangel viden
om.
Min mand var bare nervøs for om
mytte om ingen uddannelse i stor familier holdt stik hvor jeg
fortalt ham om alle mine søskende og alle har uddannelse og
endda flere og flere højt uddannet, hvor jeg spurgt ham om hvor
mange af hans venner som ene barn eller små familier havde
uddannelse...hvor han måtte sige den rygte holdt ikke lige stik
fra vores virkelighed.
sarah
Dejligt at se at jeg ikke er den eneste
med mange børn, synes ikke vi er så mange af dem, jeg kender ikke
rigtigt nogen.. Nå
men jeg hedder Heidi, er 30 år, og har 5 dejlige børn..
Mathias på 10 år, Natalie på 8 år, Cecilie på 6 år, Stefanie på 2
år, og til sidst lille emma på 7 md(puha alle de navne)..
Jeg er rigtig glad for at have fundet jeres hjemmeside, glæder mig
til at se mere til den... Sommerhilsner fra Heidi og fam..
Hej.
Vi må vel tilhøre denne betegnelse,
da her i huset bor 4 skønne børn på hhv 10, 7, 3 og 9 mdr.
Jeg tror nu det er helt tilfældigt
at det er endt sådan.
Det hele startede jo fint med 2
dejlige drenge, en til hver hånd. men åh.. jeg ville så gerne
have en baby mere, bare at prøve det hele en gang til.
Det var slet ikke på tale at vi så
denne gang måtte have en lille prinsesse, nej vi var en drenge
familie og sådan en var også på ønskelisten i 9 mdr.
Men så kom vores tredje barn til
verden , en lille skøn pige, hun er fars pige, mors skat og hele
husets abekat, ingen tvivl.
Da Josefine-Mathilde bliver 2 år
opdager vi at vores fjerde barn er på vej, helt uplanlagt. Vi
vælger både for og imod og for godt 10 mdr siden så
Markus-Marius dagens lys.
Han må siges at være den bedste
upser af alle...
Det ville være løgn hvis jeg skrev
at det er såååå let at være "FAMILIESTOR" nej bestemt ikke hele
tiden, her skal planlægges og her bliver snakket som i en
Italiensk storfamilie, her bliver spist masser af mad og her kan
være masser af KAOS, men vigtigst af alt er at her er masser af
KÆRLIGHED.
Jeg vil ikke på noget tidspunkt
bytte min familie ud med en mindre, aldrig, jeg elsker at være
mor, jeg elsker at servicere, jeg elsker at smøre madpakker, jeg
elsker at vaske tøj, jeg elsker mine 4 skønne unger.
Mange hilsner fra
mette, mortil4
Hejsa..
læste på nettet om stor familier og sådan
en er vi efterhånden blevet, det er a i hvert fald det vi høre
når vi fortæller ude i byen, at vi har 4 drenge.
Vi har Anders på 15 Andi på 12 Lukas på 4
og Oliver på 3 og vi påtænker at få den sidste når jeg er færdig
med min uddannelse som pædagog om et år. og håber lidt på, at
det kunne blive en lillesøster.
Det kunne være rigtig hyggeligt at komme
i snak med andre som også har mere end 2 børn, så et godt
initativ med denne side. Håber at høre fra jer.
Gode julehilsner fra Camilla og familie
Hej Jeg har længe synes det kunne være kanon med en side hvor
vi som har
flere børn end de fleste kunne snakke om hver dagens små og store
problemer.
Navnet er Lone Thomsen , jeg er mor til Simon på 12 år. Mikkel på
næsten 11
år, Kristoffer på 9 år, Tobias på 7 år , Andreas på 2 år og lille
Amalie på
knap 6 måneder.
Hej 'Storfamilier'
Jeg er mor til 'kun' to børn (3 år og 15 måneder) - og ikke flere
planlagte endnu; men måske om en tid. Har tanker på faktisk både
tre og
fire - men min mand er mentalt overhovedet ikke dér (lige nu i
hvert
fald); synes der er rigeligt fornemmer jeg helt tydeligt. Men vi
har
altså ikke talt om det. Jeg er lige om lidt 36 år, så der skal
heller
ikke gå for længe endnu.
Men jeg tænkte at her på jeres streng var det oplagt at spørge om,
hvordan hverdagen faktisk ser ud hos jer. Hvordan får I det til at
fungere med alle de børn, alle de tandlæge/lægebesøg,
institutionsindkøringer, møder i alverdens fora, venner her og der
og
frem og tilbage, og fritidsaktiviteter - dette sidste med tanker
på både
logistik og økonomi. Kender kun 1-2 børns familier,og de er sådan
omtrent lige så hængt op af alt muligt som vi er (jeg studerer og
min
mand arbejder 30 timer og har kun én times transport om dagen, så
vi er
jo ikke tilhørende den objektivt set fortravlede kategori af
børnefamilier - synes bare der er meget...og det harmonerer jo
ikke
fantastisk med ønsket om flere børn, derfor er jeg blevet meget
optaget
af at blive klogere på, hvordan man kan gøre det). Nuvel, jeg er
nysgerrig på, hvordan man kan gøre, når man er mange i en familie.
Hvis
én eller nogle af jer har lyst til at skrive lidt om det, vil det
være
super!
Held og lykke med alle børnene,
Venlig hilsen
Camilla
Hej!
Vi er en familie på 2 voksne, 3
børn, 2 hunde og 2 katte.
Børnene er henholdsvis en pige på 8
år, en dreng på 5 år og en dreng på næsten 2 år.
Der er da liv i huset og jeg elsker
det.
Selvfølgelig har man travlt og
dagene flyver af sted.
Men jeg kunne slet ikke forestille
mig et liv uden alle mine børn.
Hvad var livet så værd??
Egentlig har jeg et brændende
ønske om at få barn nr. 4. Jeg føler
mig slet ikke klar til at sige
"nå det var det..." Jeg bliver bare
så ked af det ved tanken.
Min mand vil ikke have flere og
nævner alle minusserne ved at få flere børn.
Bilen skal skiftes ud, vi har ikke
flere værelser, tiden vi ville bruge på den lille går fra de
store
Det er så svært, jeg bliver så
trist, deprimeret over ikke at skulle have flere. Men
it takes two to tango....
Hvordan klarer i andre det, som har
4 og 5 børn?
Bare så har jeg måske noget at vise
min mand. SE DET KAN LADE SIG GØRE!!!!
Mange hilsner fra Lena
hej hej enlig nogle fler af jer
vi er hele 7 ..... så vi må også høre til her
vi består af mor som hedder anja
på 33 år
far som hedder jack på 37
søn philippe på 11
dat malinda på 9
claudia på 1
timo på 7 md
vito på 7 md
ja det var mange ... vi bor i en
lille by så det ser lidt voltsomt ud for nogle når vi skal en
tur gemmen byen men nu er folk ved at vende sig til det
så der kommer ikke så mange dumme
komentar så nu kan vi nyde vores lange ture som vi bruger
masser af tid på -
store hilsner fra os
Hej
Vi må vist osse gå ind under betegnelsen som stor familie, her
er det din, min og vores.
I vores familie er der mig (Liza) på 32 år, min kæreste Peter på
36 år også har vi tilsammen, Mikkel og Mathilde på 12 år, Emil
på 10 år, Josefine på 7 år og Malou på 4 måneder.
Mathilde og Emil er Peters børn som kun er her hver 14 dag, de
andre 3 bor fast hos os, så den ene weekend har vi 5 børn og den
anden weekend har vi så kun vores nye fælles datter Malou, så
det er fra den ene yderlighed til den anden.
Men hvor er vi dog heldige at vi aldrig vil opleve hvad det vil
sige at blive gamle alene, med så mange børn.
Planen var dog da Peter og jeg mødte hinanden at vi ikke skulle
have nogle børn, for vi mente at 4 børn var nok og i øvrigt var
jeg osse steriliseret, men vi gik så igang med vhf behandlig og
vuptiiiii...... vores dejlige lille datter kom til verden, kan
slet ikke forstille mig hvordan det ville være hvis hun ikke var
her og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort.
Med selvfølgelig er der osse sorger og bekymringer med alle de
børn og det er ikke nemt når det er dine og mine børn, hvis jeg
sagde det hele var lyserødt så ville jeg jo lyve, jeg har da
haft mine sammenstød med Peters store datter, bla. fordi jeg
lige pludselig kom og "tog" hendes far og noget af hans
opmærksomhed og noget af den kærlighed som hun var vant til som
tilhørte hende.
Men lige meget hvordan og hvorledes så fungere det da, både på
godt og ondt.
Og jeg elsker da min sammenbragte familie over alt....
11-3-2007
Hej
godt nok mange indlæg fra kvinder !
syntes der mangler nogle datoer på
indlæggene !(det har du
ret i, de kommer fra nu af, tak fra admin)
uanset så er der her en hilsen fra
Far til 7
så 9 er vi totalt indtil nu i
familien !
og vi har ikke de store problemer i
hverdagen ..........
under parolen : Husk køkkenet
(hjemmet) er en arbejdsplads og ikke et Hotel !
Jeg har en fætter som også har en
storfamilie , begge de voksne der siger til tider at jeg burde
skrive en bog om børneopdragelse (vi må åbenbart have nogle gode
grundregler)
Men der mangler en ensidig
hjemmeside vedr. storfamilier (mangebørnsfamilier) for at dele
info .........
bla. kunne nævnes : pr. 2009 er det
forbudt at være flere i bilen end der er seler til
..........hvad gør man så (ja vi mener selv at have fundet
svaret derpå)
så kommer en hjemmeside med dette
grundlag ........ ja så ses vi der som flittig bruger !
Mvh
Hejsa!
Maj, 2008
Jeg hedder Charlotte, er 36 år.
Vi er begavede med fire dejlige
unger og planlægger at få et femte barn. Vi har tre piger i
alderen 9,7,4 og en lille dreng på 1 år.
Jeg elsker livet med børn og føler
slet ikke at jeg er færdig med at få børn, selvom jeg nu har
fire!
Vi havde ikke fra starten planlagt,
at vi ville have mange børn, men sådan er det bare blevet, uden
at vi egentlig har tænkt så meget over det. Vi har nyder hvert
barn og tror på at vi giver vores børn nogle gode forudsætninger
for deres fremtidige, liv ved at lade dem vokse op med mange
søskende.
Det at vi så planlægger et femte
barn, får vi en del reaktioner på fra vores omgangskreds. Det er
ikke almindeligt med fem børn og mange forstår ikke hvorfor man
vil have så mange børn. Nogle synes ligefrem at det tangerer
omsorgssvigt. Det er så især familier med to børn der siger
sådan. For dem kan det være svært at forestille sig at skulle
rumme flere børn, med den uoverskulighed og det kaos der hører
med til at have mange børn.
Jeg glæder mig til min næste
graviditet, glæder mig til endnu et barn og tror på det bliver
en gave til hele familien.
Kære Morsbaby.
Jeg tænkte at vi sandsynligvis hører ind under storfamilier ?
Vi er to voksne, og snart tre små dejlige fantastiske unger :)
Familien består af mig (Lise) jeg er 24, min mand Mikkel på 25,
vores datter Luca på 1½ år, vores søn Noah på ½ år, og så er jeg
gravid i 3. måned men en lille pige, tror vi, og hun skal hedde
Maise eller Merle :)
Det hele startede jo egentlig med at jeg jo er yngst i en
søskendeflok på 4. Mine forældre var henholdsvis 37 og 39 da de
fik mig, så de har været 50 og 52, da jeg blev konfirmeret. Det
synes jeg der var lidt pinligt, så derfor havde jeg bestemt mig
for at jeg ville være ung mor. Og det må jeg da sige der er gået i
opfyldelse :)
Jeg mødte Mikkel da jeg var 17 år, og da jeg var 18 var vi faste
kærester, og næsten flyttet sammen. Den 17. juli 2004 (dagen hvor
jeg bliver 20) er hele familien samlet, og lige pludselig går
Mikkel på knæ, og frier til mig :) Jeg bliver selvfølgelig lidt
nervøs, og kigger på min far der sidder og nikker og smiler stort,
og derfor siger jeg ja, for det har altid været vigtigt for mig
at mine forældre kunne lide min mand :) Så tænkte jeg at nu skulle
jeg bare giftes og så have børn :) Vi bor sammen i Mikkels
to-værelses lejlighed i midten af Viborg, og der har vi det godt,
med vores katte Smarties og Milka :D Da vi i 2006, opdager jeg er
gravid, tænker vi at nu skal vi finde noget større, for der er
ikke rigtig plads til en baby i lejligheden. Vi finder en grund i
udkanten af Viborg i et rigtig børnevenligt villa-kvarter, og
låner nogle penge, og derefter begynder vi at bygge vores hus :)
Den 9. december 2006, omkring kl. 22.30 kører vi på sygehuset, og
d. 10. december 2006, ligger jeg med vores lille dejlige datter.
Hun kommer til at hedde Luca, og vi er rigtig glade for hende :)
Det går rigtig godt med Luca, og vi bestemmer os hurtigt for at vi
vil have en mere. Så da jeg finder ud af jeg er gravid igen,
virker alt bare så godt, og vi er virkelig lykkelige :)
Graviditeten går rigtig godt, og jeg føler mig så godt tilpas. D.
18. december går vandet kl. 10.30 og vi kører på sygehuset, og kl.
12.22 ligger jeg med en dejlig lille søn, der kommer til at hedde
Noah :)
Begge unger trives, og de hygger sig rigtig med hinanden, og
glæder sig begge til at få en lillesøster :)
Jeg er sat til d. 9. januar 2009, og vi glæder os meget. Nogle
folk synes vi er for unge til at have tre børn der er så tæt, men
for vores vedkomne betyder det to ting:
1.) så er det overstået :)
2.) de vil få glæde af hinanden senere :)
Og man ved da aldrig om der måske skulle komme en mere :D
Mange hilsner fra
Lise Christensen, Viborg
29 okt. 2008
Hejsa.
Tror godt vi kan kalde os stor familie.
Vi er:
Far på 28 år
Mor på 34
Simone 12(mors)
Monica 10 (mors)
Kiwi josefine 3 (fælles)
Weekend piger på 11 og 8(fars)
Og vebter nu nr. 6 til sommer. (En lille
ups)
Så du så rigtigt vi har tilsammen 5 piger
og håber da vi får en lilledreng denne gang men det vigtigste er
jo at de er sunde og raske og ikke kønnet.
End til videre har alle børn ejet
værelse dog må weekend børnene dele vores repos som er inrettet
som deres værelse.
Den lille ny mor bo hos mor og far de
føste år. Vores problem er transport. Vi har en bil nu til 5
personer men ville der gerne have en til weekend børnene også men
nu kommer der jo en til og vores budget er bestemt ikke i disse
madpriser tider til en stor bil.
Overvejer om vi skulle købe en lille bil
mere og derved bare kører i 2 når vi skal noget da vi mener at det
økonomisk bedst kan betale sig med vægtafgift osv....
Hvad er jeres erfaring??
Mange hilsner Tina
28 januar 2009
hej
vi er også en ret stor familie , her
er det også din , min og snart vores hvis alt gå som det skal...
vi er preben 35 år , karina 30 år ,
kasper 13 år , emil 11 år , natasja 9 år ( helle 9 år har hende
ikke p.g.a hun er svært handicapet retts syndrom ) alexandra 5
år , lucas 3 år , matilde 3 år . jacob 2 år og bett nus i maven
15 uger henne ... kasper. emile .helle .matilde og jacob er
prebens børn kasper bor hos pt. de andre kommer hver 14 dag ...
jeg syntes det er dejlig med så
mange børn her er ikke nogen ballade børnene er heldigvis glade
for mig så tror jeg er heldig men det betyder også rigtig meget
for mig at der ingen forskel bliver lavet mellem børnene og de
skal føle sig velkommen hver gang de kommer og der er tid til at
snakke med dem .... SÅ ER DEJLIG MED EN STOR FAMILIE
knuz karina
