storfamilier

Vær med til at starte vores side op. Har du et billede af din store familie, så tøv endelig ikke med at maile et til os. Så bliver det også Din side.

Kommentarer fra brugere

4-1-2010

Hej.

Skønt at se, at der findes andre med mange børn. Når jeg ser en stor flok tænker man, "hold da op, hvor er de mange", men når man så selv tæller sine, tænker man "nå ja...." min mand og jeg har nemlig 9 børn, 6 drenge og 3 piger, og de er "hel-søskende", samme forældre, ingen tvillinger, naturlig gravid, ikke pga. religion, ja vi ved godt, at der findes prævention...men vi synes altså egentlig ikke, at vi er mange, for alle har hver deres navn og er individer med personlighed! Og der er jo ingen af dem, som man kunne være foruden!

Far arbejder meget, mor er hjemmegående, men har naturligvis rigtig meget at se til. Vel er det da hårdt, men ikke hårdere end dengang, vi kun havde et par stykker. Vi glæder os meget til at blive gamle, for det kan da kun blive festligt med al den leben, når vi samles! Apropos samles, når familien har sammenkomster, er det næsten altid hos os, og SÅ er der mange!! Men er der hjerterum, er der som bekendt husrum!

En hurtig hilsen fra Ulla, som må videre i dagens program ;o)

29 sep. 2009

Hej!

Vi er en familie på 6 - mor/far og 4 børn (dreng på 5 år og 3 piger på henholdsvis 3, 2 og 1 år.

Vi vil meget gerne i kontakt med andre stor-familier - så har I tid/lyst til at "snakke" så skriv til os på mail: cij@pc.dk

Mange hilsner Christina (-:

10 maj 2009

Hej

Vi er også en "lille" familie.

Min mand og jeg har 3 dejlige unger. Jayson som er vores ældste søn på 5 år, Shawn vores anden søn på 3 år og Jessica Petra på 1 år.

Man har hænderne fulde, men kunne ikke undvære nogen af dem.

Vi snakket meget om hvornår vi skulle ha vores første barn da vi havede været sammen i 6 år og synes det var på tide. Så den 20 nov.2003 kom Jayson til verden uden meget besvær fra den første pluk vee til han kom ud med to presse veer tog det hele 5 timer meget flot for en første gangs fødene. Synes det hele gik så hurtigt, men dejlig var han. Da Jayson var ca.1 blev jeg så gravid med Shawn ikke helt planlagt men vi viste vi ville ha et barn mere men ikke så hurtigt efter.

Men Shawn kom til verden 5 sep.2005 også uden meget besvær, det hele tog 3,5 time fra første ve til han kom ud med endnu kun 2 press veer. Vi tog hjem samme dag med Shawn så stor bror kunne sove hjemme sammen med mor og far. Det hele var dejligt og vi nød vores to drenge.

Da Shawn er lidt over 1 år finder vi ud af at jeg igen er gravid. Det var ikke en nem beslutning om vi skulle beholde barnet eller hvad.

Manden var nemlig syg med angst Agorafobi ( man er bange for at gå ude for hjemmet) Kunne vi klare et barn mere nu hvor han er syg og uden arbejde og mig selv som lige er startet på job igen fra barsel? . Vi indkaldte vores famile til at hjælpe os snakke om hvad den rigtige beslutning var.

Vi fandt så ud af det er jo kun vores besluting der tæller. Både manden og jeg besluttet at vi beholder barnet, så må alt komme som det kommer.

Jessica Petra kom til verden den 19 sep kun 14 dage efter store bror Shawn fyldte 2 år. Det hele gik igen meget hurtigt det hele tog 2 timer. jeg ankom på hospitalet kl.03:55 og lille pige kom ud 04:29 igen efter 2 press veer.

MIn mor lavet en lille piruette i luften af glæde og min søster ringer og siger til min mand at nu fik han den datter han har ønsket sig.

Drengene er så glad for deres søster og passer meget på hende. Alt i alt er det dejligt med en "lille" familie på 5 Smiley Humørikon

hej

Vi må siges også at høre under "stor familier"

Vi har tre weekend drenge på 17 år , 12 år og 7 år

og vi har sammen

en pige på 3 år, en til pige på 2 år og tvilinger -

dreng og pige på 5 måneder.

Vi har været helt enige om fra starten at vi ville havde en stor familie og flyt fra byen til på landet.

Som drømt som sagt så gjort... Vi nyder vores børn og min mand er stiftet job fra vekslene tider til fast dag og jeg er på barselsorlov hvor jeg også har beholdt alle de små hjemme ,men den ældst pige skal i børnehave til aug. og hvis ikke vi skal ha flere børn skal de små med et halvt års mellemrum starte i pasnings ordning alle i hver sit for at der ikke bliver sammenlign i de første år og så i først i skole årene skal de igen gå sammen. Alle vores børn har også hver deres værelser, for at støtte dem i at udvikle "jeg"´et. Som fungere perfekt og de to på to og tre sover en gang imellem hos hinanden" ca hver 14s dag" bare for sjovt og der laver vi hygge aftener hvor mor og far kommer med til en aftens film eller spil. For at besøg den der ejer værelset.

Jeg er selv en ud af elleve børn og var også heldig i at ha hver vores værelse som betyder meget ikke så meget i de små år men senere. Min mad er ene barn med to halv brødre og har ønsket sig mange børn for at gi børnene hvad han ikke føler han fik i sit barndom og han elsker at være svoger i en mega familie da livet er fyldt med NYT fra alle verdens ender og der er altid en at spørge sig til råds til, en der er uddannet i den retning man lige står og mangel viden om.

Min mand var bare nervøs for om mytte om ingen uddannelse i stor familier holdt stik hvor jeg fortalt ham om alle mine søskende og alle har uddannelse og endda flere og flere højt uddannet, hvor jeg spurgt ham om hvor mange af hans venner som ene barn eller små familier havde uddannelse...hvor han måtte sige den rygte holdt ikke lige stik fra vores virkelighed.

sarah

Dejligt at se at jeg ikke er den eneste med mange børn, synes ikke vi er så mange af dem, jeg kender ikke rigtigt nogen.. Nå men jeg hedder Heidi, er 30 år, og har 5 dejlige børn.. Mathias på 10 år, Natalie på 8 år, Cecilie på 6 år, Stefanie på 2 år, og til sidst lille emma på 7 md(puha alle de navne).. Jeg er rigtig glad for at have fundet jeres hjemmeside, glæder mig til at se mere til den... Sommerhilsner fra Heidi og fam..

Hej.

Vi må vel tilhøre denne betegnelse, da her i huset bor 4 skønne børn på hhv 10, 7, 3 og 9 mdr.

Jeg tror nu det er helt tilfældigt at det er endt sådan.

Det hele startede jo fint med 2 dejlige drenge, en til hver hånd. men åh.. jeg ville så gerne have en baby mere, bare at prøve det hele en gang til.

Det var slet ikke på tale at vi så denne gang måtte have en lille prinsesse, nej vi var en drenge familie og sådan en var også på ønskelisten i 9 mdr.

Men så kom vores tredje barn til verden , en lille skøn pige, hun er fars pige, mors skat og hele husets abekat, ingen tvivl.

Da Josefine-Mathilde bliver 2 år opdager vi at vores fjerde barn er på vej, helt uplanlagt. Vi vælger både for og imod og for godt 10 mdr siden så Markus-Marius dagens lys.

Han må siges at være den bedste upser af alle...

Det ville være løgn hvis jeg skrev at det er såååå let at være "FAMILIESTOR" nej bestemt ikke hele tiden, her skal planlægges og her bliver snakket som i en Italiensk storfamilie, her bliver spist masser af mad og her kan være masser af KAOS, men vigtigst af alt er at her er masser af KÆRLIGHED.

Jeg vil ikke på noget tidspunkt bytte min familie ud med en mindre, aldrig, jeg elsker at være mor, jeg elsker at servicere, jeg elsker at smøre madpakker, jeg elsker at vaske tøj, jeg elsker mine 4 skønne unger.

Mange hilsner fra

mette, mortil4

Hejsa..

læste på nettet om stor familier og sådan en er vi efterhånden blevet, det er a i hvert fald det vi høre når vi fortæller ude i byen, at vi har 4 drenge.

Vi har Anders på 15 Andi på 12 Lukas på 4 og Oliver på 3 og vi påtænker at få den sidste når jeg er færdig med min uddannelse som pædagog om et år. og håber lidt på, at det kunne blive en lillesøster.

Det kunne være rigtig hyggeligt at komme i snak med andre som også har mere end 2 børn, så et godt initativ med denne side. Håber at høre fra jer.

Gode julehilsner fra Camilla og familie

Hej Jeg har længe synes det kunne være kanon med en side hvor vi som har
flere børn end de fleste kunne snakke om hver dagens små og store problemer.
Navnet er Lone Thomsen , jeg er mor til Simon på 12 år. Mikkel på næsten 11
år, Kristoffer på 9 år, Tobias på 7 år , Andreas på 2 år og lille Amalie på
knap 6 måneder.

Hej 'Storfamilier'

Jeg er mor til 'kun' to børn (3 år og 15 måneder) - og ikke flere
planlagte endnu; men måske om en tid. Har tanker på faktisk både tre og
fire - men min mand er mentalt overhovedet ikke dér (lige nu i hvert
fald); synes der er rigeligt fornemmer jeg helt tydeligt. Men vi har
altså ikke talt om det. Jeg er lige om lidt 36 år, så der skal heller
ikke gå for længe endnu.
Men jeg tænkte at her på jeres streng var det oplagt at spørge om,
hvordan hverdagen faktisk ser ud hos jer. Hvordan får I det til at
fungere med alle de børn, alle de tandlæge/lægebesøg,
institutionsindkøringer, møder i alverdens fora, venner her og der og
frem og tilbage, og fritidsaktiviteter - dette sidste med tanker på både
logistik og økonomi. Kender kun 1-2 børns familier,og de er sådan
omtrent lige så hængt op af alt muligt som vi er (jeg studerer og min
mand arbejder 30 timer og har kun én times transport om dagen, så vi er
jo ikke tilhørende den objektivt set fortravlede kategori af
børnefamilier - synes bare der er meget...og det harmonerer jo ikke
fantastisk med ønsket om flere børn, derfor er jeg blevet meget optaget
af at blive klogere på, hvordan man kan gøre det). Nuvel, jeg er
nysgerrig på, hvordan man kan gøre, når man er mange i en familie. Hvis
én eller nogle af jer har lyst til at skrive lidt om det, vil det være
super!

Held og lykke med alle børnene,

Venlig hilsen
Camilla

Hej!

Vi er en familie på 2 voksne, 3 børn, 2 hunde og 2 katte.

Børnene er henholdsvis en pige på 8 år, en dreng på 5 år og en dreng på næsten 2 år.

Der er da liv i huset og jeg elsker det.

Selvfølgelig har man travlt og dagene flyver af sted.

Men jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden alle mine børn.

Hvad var livet så værd??

Egentlig har jeg et brændende

ønske om at få barn nr. 4. Jeg føler mig slet ikke klar til at sige

"nå det var det..." Jeg bliver bare så ked af det ved tanken.

Min mand vil ikke have flere og nævner alle minusserne ved at få flere børn.

Bilen skal skiftes ud, vi har ikke flere værelser, tiden vi ville bruge på den lille går fra de store

Det er så svært, jeg bliver så trist, deprimeret over ikke at skulle have flere. Men

it takes two to tango....

Hvordan klarer i andre det, som har 4 og 5 børn?

Bare så har jeg måske noget at vise min mand. SE DET KAN LADE SIG GØRE!!!!

Mange hilsner fra Lena

hej hej enlig nogle fler af jer vi er hele 7 ..... så vi må også høre til her

vi består af mor som hedder anja på 33 år

far som hedder jack på 37

søn philippe på 11

dat malinda på 9

claudia på 1

timo på 7 md

vito på 7 md

ja det var mange ... vi bor i en lille by så det ser lidt voltsomt ud for nogle når vi skal en tur gemmen byen men nu er folk ved at vende sig til det

så der kommer ikke så mange dumme komentar så nu kan vi nyde vores lange ture som vi bruger masser af tid på -

store hilsner fra os

Hej

Vi må vist osse gå ind under betegnelsen som stor familie, her er det din, min og vores.
I vores familie er der mig (Liza) på 32 år, min kæreste Peter på 36 år også har vi tilsammen, Mikkel og Mathilde på 12 år, Emil på 10 år, Josefine på 7 år og Malou på 4 måneder.
Mathilde og Emil er Peters børn som kun er her hver 14 dag, de andre 3 bor fast hos os, så den ene weekend har vi 5 børn og den anden weekend har vi så kun vores nye fælles datter Malou, så det er fra den ene yderlighed til den anden.
Men hvor er vi dog heldige at vi aldrig vil opleve hvad det vil sige at blive gamle alene, med så mange børn.
Planen var dog da Peter og jeg mødte hinanden at vi ikke skulle have nogle børn, for vi mente at 4 børn var nok og i øvrigt var jeg osse steriliseret, men vi gik så igang med vhf behandlig og vuptiiiii...... vores dejlige lille datter kom til verden, kan slet ikke forstille mig hvordan det ville være hvis hun ikke var her og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort.
Med selvfølgelig er der osse sorger og bekymringer med alle de børn og det er ikke nemt når det er dine og mine børn, hvis jeg sagde det hele var lyserødt så ville jeg jo lyve, jeg har da haft mine sammenstød med Peters store datter, bla. fordi jeg lige pludselig kom og "tog" hendes far og noget af hans opmærksomhed og noget af den kærlighed som hun var vant til som tilhørte hende.
Men lige meget hvordan og hvorledes så fungere det da, både på godt og ondt.
Og jeg elsker da min sammenbragte familie over alt....

11-3-2007

Hej

godt nok mange indlæg fra kvinder !

syntes der mangler nogle datoer på indlæggene !

(det har du ret i, de kommer fra nu af, tak fra admin)

uanset så er der her en hilsen fra Far til 7

så 9 er vi totalt indtil nu i familien !

og vi har ikke de store problemer i hverdagen ..........

under parolen : Husk køkkenet (hjemmet) er en arbejdsplads og ikke et Hotel !

Jeg har en fætter som også har en storfamilie , begge de voksne der siger til tider at jeg burde skrive en bog om børneopdragelse (vi må åbenbart have nogle gode grundregler)

Men der mangler en ensidig hjemmeside vedr. storfamilier (mangebørnsfamilier) for at dele info .........

bla. kunne nævnes : pr. 2009 er det forbudt at være flere i bilen end der er seler til ..........hvad gør man så (ja vi mener selv at have fundet svaret derpå)

så kommer en hjemmeside med dette grundlag ........ ja så ses vi der som flittig bruger !

Mvh

JCBX

Hejsa! Maj, 2008

Jeg hedder Charlotte, er 36 år.

Vi er begavede med fire dejlige unger og planlægger at få et femte barn. Vi har tre piger i alderen 9,7,4 og en lille dreng på 1 år.

Jeg elsker livet med børn og føler slet ikke at jeg er færdig med at få børn, selvom jeg nu har fire!

Vi havde ikke fra starten planlagt, at vi ville have mange børn, men sådan er det bare blevet, uden at vi egentlig har tænkt så meget over det. Vi har nyder hvert barn og tror på at vi giver vores børn nogle gode forudsætninger for deres fremtidige, liv ved at lade dem vokse op med mange søskende.

Det at vi så planlægger et femte barn, får vi en del reaktioner på fra vores omgangskreds. Det er ikke almindeligt med fem børn og mange forstår ikke hvorfor man vil have så mange børn. Nogle synes ligefrem at det tangerer omsorgssvigt. Det er så især familier med to børn der siger sådan. For dem kan det være svært at forestille sig at skulle rumme flere børn, med den uoverskulighed og det kaos der hører med til at have mange børn.

Jeg glæder mig til min næste graviditet, glæder mig til endnu et barn og tror på det bliver en gave til hele familien.

Charlotte

27juli 2008

Kære Morsbaby.
Jeg tænkte at vi sandsynligvis hører ind under storfamilier ?
Vi er to voksne, og snart tre små dejlige fantastiske unger :)
Familien består af mig (Lise) jeg er 24, min mand Mikkel på 25, vores datter Luca på 1½ år, vores søn Noah på ½ år, og så er jeg gravid i 3. måned men en lille pige, tror vi, og hun skal hedde Maise eller Merle :)
Det hele startede jo egentlig med at jeg jo er yngst i en søskendeflok på 4. Mine forældre var henholdsvis 37 og 39 da de fik mig, så de har været 50 og 52, da jeg blev konfirmeret. Det synes jeg der var lidt pinligt, så derfor havde jeg bestemt mig for at jeg ville være ung mor. Og det må jeg da sige der er gået i opfyldelse :)
Jeg mødte Mikkel da jeg var 17 år, og da jeg var 18 var vi faste kærester, og næsten flyttet sammen. Den 17. juli 2004 (dagen hvor jeg bliver 20) er hele familien samlet, og lige pludselig går Mikkel på knæ, og frier til mig :) Jeg bliver selvfølgelig lidt nervøs, og kigger på min far der sidder og nikker og smiler stort, og derfor siger jeg ja, for det har altid været vigtigt for mig at mine forældre kunne lide min mand :) Så tænkte jeg at nu skulle jeg bare giftes og så have børn :) Vi bor sammen i Mikkels to-værelses lejlighed i midten af Viborg, og der har vi det godt, med vores katte Smarties og Milka :D Da vi i 2006, opdager jeg er gravid, tænker vi at nu skal vi finde noget større, for der er ikke rigtig plads til en baby i lejligheden. Vi finder en grund i udkanten af Viborg i et rigtig børnevenligt villa-kvarter, og låner nogle penge, og derefter begynder vi at bygge vores hus :)
Den 9. december 2006, omkring kl. 22.30 kører vi på sygehuset, og d. 10. december 2006, ligger jeg med vores lille dejlige datter. Hun kommer til at hedde Luca, og vi er rigtig glade for hende :)
Det går rigtig godt med Luca, og vi bestemmer os hurtigt for at vi vil have en mere. Så da jeg finder ud af jeg er gravid igen, virker alt bare så godt, og vi er virkelig lykkelige :)
Graviditeten går rigtig godt, og jeg føler mig så godt tilpas. D. 18. december går vandet kl. 10.30 og vi kører på sygehuset, og kl. 12.22 ligger jeg med en dejlig lille søn, der kommer til at hedde Noah :)
Begge unger trives, og de hygger sig rigtig med hinanden, og glæder sig begge til at få en lillesøster :)
Jeg er sat til d. 9. januar 2009, og vi glæder os meget. Nogle folk synes vi er for unge til at have tre børn der er så tæt, men for vores vedkomne betyder det to ting:
1.) så er det overstået :)
2.) de vil få glæde af hinanden senere :)
Og man ved da aldrig om der måske skulle komme en mere :D

Mange hilsner fra
Lise Christensen, Viborg

29 okt. 2008

Hejsa.

Tror godt vi kan kalde os stor familie. Vi er:
Far på 28 år
Mor på 34
Simone 12(mors)
Monica 10 (mors)
Kiwi josefine 3 (fælles)
Weekend piger på 11 og 8(fars)

Og vebter nu nr. 6 til sommer. (En lille ups)
Så du så rigtigt vi har tilsammen 5 piger og håber da vi får en lilledreng denne gang men det vigtigste er jo at de er sunde og raske og ikke kønnet.
End til videre har alle børn ejet værelse dog må weekend børnene dele vores repos som er inrettet som deres værelse.
Den lille ny mor bo hos mor og far de føste år. Vores problem er transport. Vi har en bil nu til 5 personer men ville der gerne have en til weekend børnene også men nu kommer der jo en til og vores budget er bestemt ikke i disse madpriser tider til en stor bil.
Overvejer om vi skulle købe en lille bil mere og derved bare kører i 2 når vi skal noget da vi mener at det økonomisk bedst kan betale sig med vægtafgift osv....
Hvad er jeres erfaring??

Mange hilsner Tina

28 januar 2009

hej

vi er også en ret stor familie , her er det også din , min og snart vores hvis alt gå som det skal...

vi er preben 35 år , karina 30 år , kasper 13 år , emil 11 år , natasja 9 år ( helle 9 år har hende ikke p.g.a hun er svært handicapet retts syndrom ) alexandra 5 år , lucas 3 år , matilde 3 år . jacob 2 år og bett nus i maven 15 uger henne ... kasper. emile .helle .matilde og jacob er prebens børn kasper bor hos pt. de andre kommer hver 14 dag ...

jeg syntes det er dejlig med så mange børn her er ikke nogen ballade børnene er heldigvis glade for mig så tror jeg er heldig men det betyder også rigtig meget for mig at der ingen forskel bliver lavet mellem børnene og de skal føle sig velkommen hver gang de kommer og der er tid til at snakke med dem .... SÅ ER DEJLIG MED EN STOR FAMILIE

knuz karina

Med sådan en hurtig fødsel må lidt forhistorie være på sin plads…Der er nok ingen der er i tvivl om at jeg (Stine) altid har ønsket mig en datter !

Sådan et ønske havde jeg allerede før Noah blev født, men man får jo ikke altid hvad man ønsker sig i første hug, og der er jo ingen tvivl om at jeg aldrig ville bytte mine tre dejlige drenge med noget tøsebarn alligevel…

MEN nogle siger, at man skal forfølge (eller følge) sine drømme, og den tror jeg på…Der er bare lige den hage ved sagen, at en pige laver man altså ikke sådan på bestilling, og man skal jo også have en villig farmand.

Bent( min mand og drengenes far) syntes egentlig at vi havde nok unger, hvilket han på mange måder har ret i, men han kunne heldigvis godt se kvinde-logikken i at jeg fik lov at prøve lykken en fjerde gang…

Og så blev jeg gravid i starten af december efter 2. forsøg. Min drøm var et augustbarn, og da terminen ville blive på min mormors fødselsdag 1/8, gjorde vi et forsøg, men der var ikke gevinst i første hug… 2. gang kunne det stadig nås med et augustbarn ( med lidt god vilje…og med en termin den 26. 8 var jeg lykkelig) jeg blev gravid…hurra ! og havde godt med kvalme og der blev bygget om derhjemme i lejligheden, som der åbenbart altid bliver når jeg er gravid.

Ret hurtigt gjorde jeg mig psykisk klar til at denne baby også var en dreng, bare så jeg ikke blev skuffet…men der var nu heller ikke nogle synlige forskelle fra de andre 3 graviditeter…kun måske at jeg faktisk følte mig friskere og i bedre form, men det var nok også fordi jeg ikke havde nogle småbørn til at tage alle mine kræfter i døgndrift mere. Mindstemand Isak 3 år, Linus næsten 5 og Noah 7.

Graviditeten var fin og jeg tog hurtigt på så jeg var oppe på mine ekstra 7-9 kg, men til sidst stagnerede det lidt og selvom jordemoderen en måned før termin skød på 3 kg og at det nok blev en 4 kg. Basse, så kunne hun på terminsdagen ikke få skønnet den optil mere end 3,6 og jeg var også pænt ”slank” i forhold til de tre andre gange ( sikkert pga. flyttestress for vi havde jo købt hus midt i det hele).

Kl. 22 den 28. august gik Bent og jeg i seng efter en god søndag med sædvanlig meget gang i den. Huset lignede stadig en byggeplads, men fødekarret stod på plads inde i stuen og var afprøvet af Bent og drengene på min terminsdag 26. august. For en sikkerheds skyld eller far-intuition skulle Bent lige høre om jeg havde lagt tlf. nummer på fødegangen klar og hvor lagenet til at dække vinduet ind mod naboen lå.

Så sov vi begge som sten. Jeg var lige oppe at tisse lidt i 23, men det har jo været proceduren de sidste to måneder med fyldt blære hver 2. time hele natten ! Kort efter toiletbesøget kunne jeg mærke lidt vandafgang. Jeg vækkede hurtigt Bent for at få et håndklæde og for at se om det var vand og ikke blod. Jeg har aldrig haft vandafgang med drengene, så det var nyt og anderledes…og kun lidt.

Endnu engang på toilettet og her lidt mere gevinst, efter en lang og givende mailkommunikation om klyx på hjemmefødselsmailen ( forældre og fødsels) havde jeg besluttet mig for at prøve, så der ikke kom ”skidt” i fødevandet, og da klyx m.m. var kvitteret kunne jeg lægge mig ind og vente på veer…mon det blev i nat eller først om længe???

Nå, men Bent stod op 23.00 og var helt omtumlet og svimmel af lige at have været i drømmeland. Var det nu ??? Måske ! Han gik i kælderen og riggede karret til. Spurgte om han skulle ringe til fødegangen, for jordemoderen ville jo være en time om det ca. men jeg skulle lige mærke om der kom rigtige veer. Jeg lagde mig i sengen og begyndte at dirre over det hele både af spænding, og fordi jeg ikke kunne lade være….

Så kom der noget der lignede en ve, og kort efter én til og så var den vist god nok og Bent ringede og varslede. Jordemoderen skulle lige høre om de andre 3 drenge var helt små, men da der var næsten 4 år siden jeg sidst havde født, ville hun bare sende en der havde vagt i stedet for selv at smide hvad hun havde i hænderne. Ok med os !

Jeg gik på toilettet igen og stod og kiggede lidt på maven i det store spejl og den var vist sunket lidt ned.

Noah, Linus og Isak lå og sov på 1 sal i deres nye værelser, og jeg håbede, at de ville blive der oppe lidt endnu, for jeg ville gerne have fred for evt. en børnepasser eller at de skulle hentes.

Så tog veerne til, og jeg gik ind i stuen til fødekarret og bad Bent tænde NU, men stillingen foroverbøjet med hænderne godt fast om karrets kanter var rigtig god, og nu kunne jeg også mærkede at jeg pressede med ( det havde jeg nok faktisk gjort på alle de 8-10 veer jeg havde haft…) Bent blev kaldt op fra kælderen, og jeg håbede, at drengene ikke vågnede, for nu gjorde det sgu ondt. Han holdt mig lidt på lænden, og jeg ville op i karret selvom der kun var 10 cm. vand, for at få lidt varme på foran. I karret stod jeg på knæ og holdt om kanten og så kunne jeg mærke at det var NU igen….jeg pressede en gang og Bent støttede babyens hoved, og fortalte mig hvad han kunne se. Næste ve bragte et sæt øjne og en næse frem og så kom hele kroppen i et svup.

Hmmm jeg tør næsten ikke indrømme det, men det var faktisk en god fødestilling dér på knæ i fri luft, og jeg havde slet ikke den der brænden fortil ligesom de andre gange hvor jeg har siddet i karret og født ud i vandet.

Jeg fik babyen om til mig og satte mig på karrets bund med noget der viste sig at være en PIGE på maven. Lille og tæt med en tyk navlesnor, der lige tillod at jeg havde hende oppe hos mig uden at blive strakt for meget. Hun fik hurtigt sin fine lyserøde farve og varmen i et matchende pink håndklæde. Bent var lettet da hun skreg og jeg var bare forundret over at der IKKE var en tissemand. Ophelia blev født kl. 23.50 mindre end en time fra veerne begyndte. Godt jeg ikke skulle have været på hospitalet, det kunne være endt galt med den fart hun havde på.

Så sad vi der i næsten ½ time imens Bent begyndte at kredse rastløs om telefonen og entré vinduet og ringede en ekstra gang for at høre om jordemoderen snart kom !

Til sidst stod jeg op af karret og vi tog lige et par billeder. Isak var i mellemtiden kommet ned og så som den første sin lillesøster. Han var STOLT !

Oppe i sengen i stuen sad vi igen og ventede lidt, Ophelia ville ikke sutte, så jeg begyndte at tænke lidt på moderkage, blødning osv, men så kom jordemoderen og sagde hej, var lidt tummelumsk, for hun havde ved en fejl været inde forbi Mariendalsvej ( vores gamle lejlighed)….men jeg havde nu nok nået at føde uden hende alligevel, så det var ok.

Faktisk synes jeg, det er helt vildt fedt at have født uden jordemoder og uden fødselshjælpere og børnepassere osv. Selvfølgelig ville jeg ikke have undværet Bent, men han er jo også nødvendig for at lave ungerne, så det er noget HELT andet !

Da jordemoderen havde pakket ud og sundet sig lidt ovenpå køretur og det hele gik hun i gang med det hun var kommet for, og hjalp mig med at få moderkagen ud. Den blev kigget efter i sømmene og jeg blev trykket på maven.

Så kom turen til ”forneden” hvor jeg jo lige skulle tjekkes for bristninger. Isak var med på førsteparket da moderkagen blev født ( en klump på 750 g) og han skulle da også lige tjekke efter med sin lille MAG-lite om jeg var hel eller skulle syes efter den hurtige fødsel. Heldigvis var der ikke noget at komme efter, så jeg kunne gå på toilettet og se om jeg kunne tisse, hvilket heller ikke var noget problem.. Fordi Ophelia ikke havde suttet og jordemoderen godt ville have en lidt mindre efterblødning fik jeg ½ dosis syntocinon ( og nærmest krampe i låret….) og så var der ikke så meget mere for hende at tage sig til hjemme hos os ! Efterveerne og ammeriet gik i gang kort efter og alt var under fin kontrol.

Vi vækkede Noah og Linus og de fik lige hilst på jordemoderen inden hun gik og alle var euforiske og glade over den veloverståede fødsel og ikke mindst det fantastiske resultat !

Og for at historien ikke skal blive ALT for lyserød, så kan jeg godt fortælle, at jeg de næste tre nætter i træk havde de værste efterveer, hver gang hun suttede på brystet, og det gjorde hun nærmest non-stop i den første tid. Så godt nok var fødslen hurtig på under en time og særlig ondt gjorde det ikke….men efterveerne trak ud, så jeg fik min del af smerten alligevel, og det var også ok

Storfamilier.